Jul på slottet
2. december
Thomas kørte op foran hoveddøren og steg ud. Bandende baskede han de store kufferter ud af bagagerummet og vendte sig så om. Hoveddøren var næsten tre meter høj, men den virkede næsten lille i forhold til de høje mure der tårnede sig op over den. Højt, højt oppe kunne han se spirene på tårnene spide den grå himmel. Det gamle kobbertag lyste med en syg, grøn farve, og de mange udskæringer og gargoyler så næsten levende ud i det svindende eftermiddagslys.
"Egeskov Slot", mumlede han for sig selv. "Nej, hvem skulle nu ha' troet, at jeg skulle arve det!" Veltilfreds hankede Thomas op i kufferterne og gik op ad trappen til hoveddøren. Han skulle lige til at stille kufferterne fra sig, da døren gik op.
En lille, spids mand, ulasteligt, men gammeldags klædt trådte ud på trappen. Han kiggede et øjeblik på Thomas, var det foragt, der var at spore i hans øjne, inden han, ikke uden besvær, skilte læberne i noget, der mindede om et smil. "Velkommen til Egeskov, Herre. Mit navn er Mads. Lad mig tage Deres kufferter." "Øøhh, mange tak", fik Thomas fremstammet, og rakte sine kufferter hen mod den lille mand, der greb dem med en overraskende styrke.
"Ja, her har jo ikke boet nogen i et stykke tid, men alt står klar til Dem." Forklarede Mads, mens han viste vej gennem hallen og op ad den brede trappe.
"Vi havde ellers først ventet Dem i næste uge," fortsatte han "Vi?" afbrød Thomas, "Eehhh..." "Ja, De har vel læst papirerne, der fulgte med skødet?!" "Altså..." begyndte Thomas. "Nuvel," Mads vinkede ham af med en irriteret håndbevægelse, "Med Egeskov Slot følger også alle besiddelser, det være sig jord, bygninger og andre... effekter. Desuden følger tjenestestaben også med."
Thomas kiggede sig lidt utrygt over skulderen "Tjenestestab? Jeg troede, jeg skulle mødes med sagfører Stovgaard her i dag?" Mads åbnede døren ind til et stort soveværelse, og anbragte de store kufferter for fodenden af en enorm seng med svungne træstolper, der strakte sig op i en tung sengehimmel af natteblå fløjl. "Som sagt var der ingen, der ventede Dem før i næste uge, men jeg skal sørge for, at sagføreren får besked. Og så er der middag om to timer i spisestuen." Mads drejede om på hælen og forlod rummet, han lukkede døren bag sig og hans fodtrin forsvandt hurtigt i den lange gang.
"Mit helt eget slot!" Jublede Thomas, og smed sig på sengen, der var endnu mere blød end den så ud til. Han kunne slet ikke tro det. Han havde fået brevet i september. Sagfører Stovgaard havde ordnet det hele og løbende holdt ham opdateret. Da Thomas i slutningen af oktober havde fået brev om, at det hele var gået iorden og alle formalier var på plads, havde han straks sendt invitationer ud til sine venner. Nu skulle der holdes en ordentlig julefest. På hans slot. Han smilede for sig selv og kiggede op i sengehimmelen. Der var syet små glitrende stjerner fast helt oppe. De blinkede til ham. Thomas døsede hen i den store seng på hans helt eget slot.
Hvem er Thomas? Hvordan kan han arve Egeskov slot? Hvad har den lille, spidse mand - også kaldet Mads - imod Thomas og hvorfor har han en pink skjorte på? Kan Thomas tilpasse sig livet på slottet? Hvorfor møder vi ikke sagføren? Hvem er Thomas' venner? Spørgsmålene er mange, men vil vi få svar? Følg med i morgen...
"Egeskov Slot", mumlede han for sig selv. "Nej, hvem skulle nu ha' troet, at jeg skulle arve det!" Veltilfreds hankede Thomas op i kufferterne og gik op ad trappen til hoveddøren. Han skulle lige til at stille kufferterne fra sig, da døren gik op.
En lille, spids mand, ulasteligt, men gammeldags klædt trådte ud på trappen. Han kiggede et øjeblik på Thomas, var det foragt, der var at spore i hans øjne, inden han, ikke uden besvær, skilte læberne i noget, der mindede om et smil. "Velkommen til Egeskov, Herre. Mit navn er Mads. Lad mig tage Deres kufferter." "Øøhh, mange tak", fik Thomas fremstammet, og rakte sine kufferter hen mod den lille mand, der greb dem med en overraskende styrke.
"Ja, her har jo ikke boet nogen i et stykke tid, men alt står klar til Dem." Forklarede Mads, mens han viste vej gennem hallen og op ad den brede trappe.
"Vi havde ellers først ventet Dem i næste uge," fortsatte han "Vi?" afbrød Thomas, "Eehhh..." "Ja, De har vel læst papirerne, der fulgte med skødet?!" "Altså..." begyndte Thomas. "Nuvel," Mads vinkede ham af med en irriteret håndbevægelse, "Med Egeskov Slot følger også alle besiddelser, det være sig jord, bygninger og andre... effekter. Desuden følger tjenestestaben også med."
Thomas kiggede sig lidt utrygt over skulderen "Tjenestestab? Jeg troede, jeg skulle mødes med sagfører Stovgaard her i dag?" Mads åbnede døren ind til et stort soveværelse, og anbragte de store kufferter for fodenden af en enorm seng med svungne træstolper, der strakte sig op i en tung sengehimmel af natteblå fløjl. "Som sagt var der ingen, der ventede Dem før i næste uge, men jeg skal sørge for, at sagføreren får besked. Og så er der middag om to timer i spisestuen." Mads drejede om på hælen og forlod rummet, han lukkede døren bag sig og hans fodtrin forsvandt hurtigt i den lange gang.
"Mit helt eget slot!" Jublede Thomas, og smed sig på sengen, der var endnu mere blød end den så ud til. Han kunne slet ikke tro det. Han havde fået brevet i september. Sagfører Stovgaard havde ordnet det hele og løbende holdt ham opdateret. Da Thomas i slutningen af oktober havde fået brev om, at det hele var gået iorden og alle formalier var på plads, havde han straks sendt invitationer ud til sine venner. Nu skulle der holdes en ordentlig julefest. På hans slot. Han smilede for sig selv og kiggede op i sengehimmelen. Der var syet små glitrende stjerner fast helt oppe. De blinkede til ham. Thomas døsede hen i den store seng på hans helt eget slot.
Hvem er Thomas? Hvordan kan han arve Egeskov slot? Hvad har den lille, spidse mand - også kaldet Mads - imod Thomas og hvorfor har han en pink skjorte på? Kan Thomas tilpasse sig livet på slottet? Hvorfor møder vi ikke sagføren? Hvem er Thomas' venner? Spørgsmålene er mange, men vil vi få svar? Følg med i morgen...
