Jul på slottet
1. december
Sofie kæmpede sig hen ad fortovet. Paraplyen hjalp ikke meget, hun var gennemblødt af den silende regn. Hun foldede paraplyen sammen, da hun nærmede sig nummer 16. Fandt nøglen frem fra lommen og låste sig ind. Nu skulle det gøre godt med et langt, varmt bad og en aften foran fjerneren.
En halv time og et langt, dampende bad senere var Sofie i et meget bedre humør. En uge mere og så stod den på ferie. Hun skrålede højt med på "Last Christmas", mens hun smed et hvidløgsflute i ovnen og kiggede ud på den silende regn, der så ud til aldrig mere at ville stoppe.
Anne Louise havde end ikke opdaget den silende regn udenfor. Der var rygende travlt og Magasin havde udvidet åbningstiden i hele december til ære for folks købetrang, giverglæde og gaveliderlighed... Og ikke mindst deres penge. Og folk havde fundet ud af, at hvis de skulle nå at bruge så mange penge som muligt, var det bare om at komme igang i god tid.
Anne Louise forbandede sin chef og sine ømme fødder, mens hun storsmilende ekspederede endnu en kunde. Men en uge mere, tænkte hun, så var det farveller til det her ræs. Helt ekstraordinært havde hun fået fri i december.
René tog det store, blå bamsehovede af. Han ømmede sig, mens han kørte skuldrene et par gange rundt. Det kunne virkelig gøre godt med en gang massage nu. Måske Marlene var der idag. Han smilede for sig selv, og bestemte sig for at kigge forbi Østerbro Wellness på vej hjem. Han kravlede ud af bamsekroppen, den lugtede en anelse surt. For pokker, tænkte han, de kunne da også godt bygge en gang aircondition ind i den dragt. Men i år slap han for julemandskostumet. Han hadede den hyggelige, runde mand med den gemytlige latter, især når det var ham, der var inden i ham. Men i år havde han trukket esset. Det var ham, der havde fået fri til jul. Det skulle helt sikkert nok blive godt. Han smed bamsekostumet i vasketøjscontaineren inden han fløjtende gik ud mod sin bil.
"Altså, hvis jeg ikke får Leo, så kan I godt glemme alt om den film dér!" Dan A. Marsvin kiggede olmt på de to herrer fra Universal, der efterhånden så en smule skræmte ud ved mødet med den lille instruktørs arrighed. "Ja, jo... Men..." "Ikke noget "men", det bliver med Leo eller I må kigge jer om efter en anden til at lave jeres film!"
De to herrer skyndte sig ud, Marsvinet lænede sig veltilfreds tilbage, og de to spanske señoritas fortsatte deres manicure. Troede de virkelig, de kunne spise ham af med en eller anden ukendt andenrangs TV-skuespiller? Næ, han vidste nok, hvordan man skabte en succes, og det gjorde man kun ved at have de rette folk på settet.
Marsvinet døsede let på den solbeskinnede terrasse. Solen glitrede i swimmingpoolens vand. En tredje señorita kom ind med et brev i hånden. Hun rakte det til Marsvinet, der kviterede med et lydeligt klap i numsen, inden hun igen vimsede ud. Fra Danmark? Hmm... Hvad kunne det mon være? Han flåede den hvide konvulut op og læste brevet. "En julefrokost" mumlede han. Tja, hvorfor ikke. Optagelserne ville alligevel ikke gå i gang før til næste år, og det var længe siden, han havde fået en rigtig god karrysild. Han lagde brevet fra sig, smed kåben og sprang på hovedet i poolen.
Heidi kiggede utålmodigt ned ad gangen. Hvor blev han dog af? Hun havde lovet, at de ville være hos hendes forældre klokken 18. Nåh, der kom han. "Eehh, hvor blev du af?" udbrød hun. "Undskyld, skat... Der var bare lige..." "Ja, ja. Kom nu, jeg har lovet vi var der klokken 18." Hun vendte sig om for at komme ud af døren, men Mikkelsen greb fat i hende, snurrede hende rundt og gav hende et kæmpe kys. "Det skal vi også nok nå!"
De holdt om hinanden, mens de småløb gennem den silende regn ud til parkeringspladsen. Den gamle Bobbel havde helt sikkert set bedre dage, men Mikkelsen kunne ikke nænne at skille sig af med den. Og da Heidi ikke var interesseret i endnu et studielån, kunne hun godt nøjes de næste par år. De satte sig ind og tøffede langsomt ud fra parkeringspladsen. En uge mere, så behøvede de ikke tænke på forelæsninger, pensum og eksamener i et stykke tid. Heidis hånd fandt Mikkelsens lår, hun kiggede ud på regnen og smilede. Det skulle nok blive en fantastisk jul i år.
Hvad lavede Sofie ude i regnen? Hvor skal Anne Louise hen på ferie? Hvorfor hader René Julemanden og hvad er hans forbindelse til Marlene? Hvordan kan et ondt Marsvin blive en succesfuld filminstruktør og kan han svømme? Hvad skal Heidi og Mikkelsen hjemme hos Heidis forældre? Hvorfor hedder julekalenderen egentlig "Jul på Slottet"? Spørgsmålene hober sig om. Følg med i morgen og måske vil du få svaret...
En halv time og et langt, dampende bad senere var Sofie i et meget bedre humør. En uge mere og så stod den på ferie. Hun skrålede højt med på "Last Christmas", mens hun smed et hvidløgsflute i ovnen og kiggede ud på den silende regn, der så ud til aldrig mere at ville stoppe.
Anne Louise havde end ikke opdaget den silende regn udenfor. Der var rygende travlt og Magasin havde udvidet åbningstiden i hele december til ære for folks købetrang, giverglæde og gaveliderlighed... Og ikke mindst deres penge. Og folk havde fundet ud af, at hvis de skulle nå at bruge så mange penge som muligt, var det bare om at komme igang i god tid.
Anne Louise forbandede sin chef og sine ømme fødder, mens hun storsmilende ekspederede endnu en kunde. Men en uge mere, tænkte hun, så var det farveller til det her ræs. Helt ekstraordinært havde hun fået fri i december.
René tog det store, blå bamsehovede af. Han ømmede sig, mens han kørte skuldrene et par gange rundt. Det kunne virkelig gøre godt med en gang massage nu. Måske Marlene var der idag. Han smilede for sig selv, og bestemte sig for at kigge forbi Østerbro Wellness på vej hjem. Han kravlede ud af bamsekroppen, den lugtede en anelse surt. For pokker, tænkte han, de kunne da også godt bygge en gang aircondition ind i den dragt. Men i år slap han for julemandskostumet. Han hadede den hyggelige, runde mand med den gemytlige latter, især når det var ham, der var inden i ham. Men i år havde han trukket esset. Det var ham, der havde fået fri til jul. Det skulle helt sikkert nok blive godt. Han smed bamsekostumet i vasketøjscontaineren inden han fløjtende gik ud mod sin bil.
"Altså, hvis jeg ikke får Leo, så kan I godt glemme alt om den film dér!" Dan A. Marsvin kiggede olmt på de to herrer fra Universal, der efterhånden så en smule skræmte ud ved mødet med den lille instruktørs arrighed. "Ja, jo... Men..." "Ikke noget "men", det bliver med Leo eller I må kigge jer om efter en anden til at lave jeres film!"
De to herrer skyndte sig ud, Marsvinet lænede sig veltilfreds tilbage, og de to spanske señoritas fortsatte deres manicure. Troede de virkelig, de kunne spise ham af med en eller anden ukendt andenrangs TV-skuespiller? Næ, han vidste nok, hvordan man skabte en succes, og det gjorde man kun ved at have de rette folk på settet.
Marsvinet døsede let på den solbeskinnede terrasse. Solen glitrede i swimmingpoolens vand. En tredje señorita kom ind med et brev i hånden. Hun rakte det til Marsvinet, der kviterede med et lydeligt klap i numsen, inden hun igen vimsede ud. Fra Danmark? Hmm... Hvad kunne det mon være? Han flåede den hvide konvulut op og læste brevet. "En julefrokost" mumlede han. Tja, hvorfor ikke. Optagelserne ville alligevel ikke gå i gang før til næste år, og det var længe siden, han havde fået en rigtig god karrysild. Han lagde brevet fra sig, smed kåben og sprang på hovedet i poolen.
Heidi kiggede utålmodigt ned ad gangen. Hvor blev han dog af? Hun havde lovet, at de ville være hos hendes forældre klokken 18. Nåh, der kom han. "Eehh, hvor blev du af?" udbrød hun. "Undskyld, skat... Der var bare lige..." "Ja, ja. Kom nu, jeg har lovet vi var der klokken 18." Hun vendte sig om for at komme ud af døren, men Mikkelsen greb fat i hende, snurrede hende rundt og gav hende et kæmpe kys. "Det skal vi også nok nå!"
De holdt om hinanden, mens de småløb gennem den silende regn ud til parkeringspladsen. Den gamle Bobbel havde helt sikkert set bedre dage, men Mikkelsen kunne ikke nænne at skille sig af med den. Og da Heidi ikke var interesseret i endnu et studielån, kunne hun godt nøjes de næste par år. De satte sig ind og tøffede langsomt ud fra parkeringspladsen. En uge mere, så behøvede de ikke tænke på forelæsninger, pensum og eksamener i et stykke tid. Heidis hånd fandt Mikkelsens lår, hun kiggede ud på regnen og smilede. Det skulle nok blive en fantastisk jul i år.
Hvad lavede Sofie ude i regnen? Hvor skal Anne Louise hen på ferie? Hvorfor hader René Julemanden og hvad er hans forbindelse til Marlene? Hvordan kan et ondt Marsvin blive en succesfuld filminstruktør og kan han svømme? Hvad skal Heidi og Mikkelsen hjemme hos Heidis forældre? Hvorfor hedder julekalenderen egentlig "Jul på Slottet"? Spørgsmålene hober sig om. Følg med i morgen og måske vil du få svaret...
