Aniston

Juice- og smoothiekuren

Står nytårsforsættet på kur? Lene Hanssons nyeste løsning er i handlen, og vi har kigget på sagerne.

7 ud af 6 stjerner
Lene Hansson er på gaden med endnu en løsning på alle dine vægtproblemer. Denne gang står den på masser af lækre juice og smoothies.
Juice- og smoothiekuren
Man kan mene, hvad man vil om Lene Hansson og det faktum, at hun er overalt.

Men damen må jo kunne noget, for ellers var hun vel ikke så feteret og velkendt for sine sunde opskrifter og slankekure.

Det nyeste skud på stammen inden for Lene Hanssons slankeunivers er bogen "Juice- og smoothiekuren", som udkom i slutningen af januar sammen med en slankebog for mænd med titlen "Slankekur for sultne mænd", som hun har udarbejdet sammen med Den skaldede kok.

En juice- og smoothiekur lyder jo slet ikke så dårlig, og lovningen er da også, at man kan tabe mellem 1/2 og to kg om ugen med Lene Hanssons nye slankekur, hvis man er indstillet på at leve af store mængder lækker juice og smoothies i fire uger - og hvem er ikke det?

Realistisk kur
Bogen indeholder 56 lækre opskrifter på juicer og smoothies, der alle lover at sætte din forbrænding naturligt i vejret, mens de samtidigt giver dig masser af energi og en sund mæthedsfornemmelse.

Konceptet går på, at man hver dag i fire uger: 1) Drikker en frugtjuice eller -smoothie til morgenmad, 2) Drikker en grønsagsjuice eller -smoothie før aftensmaden, 3) Spiser en frokost efter dobbelt op med grønt-princippet, 4) Følger middagsforslagene til aftensmaden.

Og man kan sagtens følge bogens program og samtidig spise med ved familiens måltider, så ikke udelukkende særfoder i denne kur!

Bogen indeholder desuden udførlige indkøbslister til hver uge under kuren, og bogen slutter af med forslag til styrketræning, cirkeltræning og kredsløbstræning og tips til, hvordan du kan lægge træningen ind i din hverdag.

Alt i alt en fin bog med masser af flotte fotos af de lækre juicer og smoothies. De er ikke alle testet, men dem der er, var gode - også dem, der lød noget specielle...

Og det bedste er, at dette rent faktisk lyder som en kur, der er mulig og værd at følge!

"Juice- og smoothiekuren" er skrevet af Lene Hansson og er netop udkommet fra Lindhardt & Ringhof til vejl. udsalgspris på 269,95 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce