Jeg undres
Er sport virkelig vigtigere end soap?
I stedet ser jeg sportsfolk fræse rundt som forvirrede perlehøns på en fodboldbane, imens en overivrig kommentator aktivt følger med, og tilskuerne råber og skriger. Hvor er Bree? Hvor er Gabrielle? De burde helt bestemt være i fuld gang med serien nu.
Med bange anelser slår jeg over på teksttv, og sukker dybt. Ingen Desperate Housewifes i aften. Kun fodbold, fodbold og atter fodbold. Og det er altså ikke første gang de sender sport i stedet for mine yndlingsserier.
Og den uh-åh så vigtige fodboldkamp bliver sendt på nærmest alle kanalerne, så der er ingen mulighed for at undslippe sporten. (Medmindre man er sygt interesseret i at se et haveprogram med en gravhund, en rynket mand og hans orkideer på en pensionistkanal.)
Jeg brokker mig ikke over sport som sådan, det skal der vel også være plads til, selvom jeg ikke ser det. Jeg brokker mig bare over, at det altid bliver betragtet som vigtigere, end at underholde de tusindvis af serie-elskende tøser der sidder rundt omkring i landet og venter på deres soapserie-kick. Kunne de da ikke i det mindste sende soapserien efter kampen, i stedet for at udskyde den en hel uge?
Den aften gad jeg ikke engang rejse mig fra sofaen igen. Jeg så en hel fodboldkamp, og jeg forsøgte virkelig at følge med.
Desværre var min hjerne indstillet på at se Mike gå rundt med sin værktøjskasse og sin lækre krop, og Andrew charmere med sit frække smil. Så behøver jeg at sige, at det nok mest var fodboldlår og forpjusket hår jeg kiggede på, da jeg fulgte kampen?
Det var ikke en soapserie når den var bedst (selvom tudende fodboldfans og skadede spillere da bidrager med en smule action), men jeg fandt ud af, at fodboldspillere rent faktisk kan være ret nice at glo på.
Så måske, kun måske, kan jeg finde på at smide mig foran flimmerkassen og se en fodboldkamp, næste gang de aflyser en af mine serier. For det sker igen, det ved jeg. Og når det sker, må jeg hellere købe en kasse guldbajere og invitere tøserne over til fodbold-aften. Så kan det muligvis være, at jeg får øjnene op for hvorfor fodbold er vigtigere end Desperate Housewifes.
Med bange anelser slår jeg over på teksttv, og sukker dybt. Ingen Desperate Housewifes i aften. Kun fodbold, fodbold og atter fodbold. Og det er altså ikke første gang de sender sport i stedet for mine yndlingsserier.
Og den uh-åh så vigtige fodboldkamp bliver sendt på nærmest alle kanalerne, så der er ingen mulighed for at undslippe sporten. (Medmindre man er sygt interesseret i at se et haveprogram med en gravhund, en rynket mand og hans orkideer på en pensionistkanal.)
Jeg brokker mig ikke over sport som sådan, det skal der vel også være plads til, selvom jeg ikke ser det. Jeg brokker mig bare over, at det altid bliver betragtet som vigtigere, end at underholde de tusindvis af serie-elskende tøser der sidder rundt omkring i landet og venter på deres soapserie-kick. Kunne de da ikke i det mindste sende soapserien efter kampen, i stedet for at udskyde den en hel uge?
Den aften gad jeg ikke engang rejse mig fra sofaen igen. Jeg så en hel fodboldkamp, og jeg forsøgte virkelig at følge med.
Desværre var min hjerne indstillet på at se Mike gå rundt med sin værktøjskasse og sin lækre krop, og Andrew charmere med sit frække smil. Så behøver jeg at sige, at det nok mest var fodboldlår og forpjusket hår jeg kiggede på, da jeg fulgte kampen?
Det var ikke en soapserie når den var bedst (selvom tudende fodboldfans og skadede spillere da bidrager med en smule action), men jeg fandt ud af, at fodboldspillere rent faktisk kan være ret nice at glo på.
Så måske, kun måske, kan jeg finde på at smide mig foran flimmerkassen og se en fodboldkamp, næste gang de aflyser en af mine serier. For det sker igen, det ved jeg. Og når det sker, må jeg hellere købe en kasse guldbajere og invitere tøserne over til fodbold-aften. Så kan det muligvis være, at jeg får øjnene op for hvorfor fodbold er vigtigere end Desperate Housewifes.
