Jeg nyder livet
Mens jeg har det
Jeg var på bryllupsmesse i weekenden. Nej, ikke fordi jeg selv skal giftes, men det skal min veninde, og jeg skal blot være fotograf. Så var taget på messen for at få masser af inspiration. Bella Centeret's Hal A var proppet med lækre stande, som tilbød alt fra bryllupslagkage til limousinekørsel. Der var chokoladefontæner, rejseguider og selvfølgelig bryllupskjoler på meterlange stativer. Guf for enhver giftelysten pige - og mig!
Vi var fem piger af sted. Den kommende brud, hendes søster, hendes kjole-designer/syerske og to veninder. Der var lagt op til den store omgang tøse-sladder, fnisen, sukken og ikke mindst forelskelse. Og sidstnævnte blev på et tidspunkt for meget for mig. Jeg havde bladret en del kjoler igennem, mest af alt for at beundre designet og stofferne, da jeg selv syr gallakjoler. Men før jeg vidste af det, blev jeg dybt, dybt forelsket!
Lasse Spangenberg - en kendt, dansk designer havde en lækker stand derude. Men kjoler i mange tusind kroners klassen. Jeg bladrer igennem hans brudekjoler, men bliver stærkt tiltrukket af hans cocktailkjoler, og mine hænder styrer direkte mod én bestemt af dem. Mine øjne bliver store, mit hjerte banker pludseligt hurtigere. Jeg er forelsket!
Dér bagerst på stativet hænger den... Min kommende kjole. Jeg kan næsten ikke trække vejret. Alt andet forsvinder omkring mig. Jeg tager kjolen frem. Den er tung. Hiver den ud i lyset, og bliver med ét blændet af de mange hundrede krystaller, som ser ud til at have besat kjolen. Tager kjolen ind til min krop og mærker suset. Du er min nu! Helt aldeles og alene min nu!
Jeg spørger nænsomt, hvad hans kjoler koster. Det viser sig hurtigt, at de ikke er helt billige. No wonder med alle de swarowskikrystaller. 17.500,- skulle der have stået på prisskiltet. "Holy moly", det er mange penge... Jeg tager atter kjolen ind til kroppen. Den skriger mit navn. Og hvisker derefter stille: "Tag mig, tag mig nu".
Kjolen bliver pænt hængt tilbage på stativet. Puha det var en hård omgang. Forelskelse ved første blik er intenst, vedvarende og noget af det smukkeste. Jeg var nødt til at prøve den på. Så jeg fik lavet en aftale med designeren om at besøge ham den næstkommende tirsdag.
Nu er det så et par dage siden, det var tirsdag. Sikken dag. Hr. Spangenberg fik smuttet kjolen på min krop. Sat nåle nænsomt i, stillet mig foran det tre-fløjede panorama-spejl og lod mig atter forelske mig... Kjolen var solgt! Og jeg var den heldige ejer.
Den heldige ejer af en Lasse Spangenberg-kjole, som nu skal ud og fejre livet og den endnu sprøde krop i den flotteste kjole. Selve kjolen forbliver bag lås og slå, til den dag den skal luftes og foreviges på billeder.
Livet skal nydes, mens man har det, og jeg nyder det snart i denne smukke kreation.
Den røde løber - Here I come!!
Vi var fem piger af sted. Den kommende brud, hendes søster, hendes kjole-designer/syerske og to veninder. Der var lagt op til den store omgang tøse-sladder, fnisen, sukken og ikke mindst forelskelse. Og sidstnævnte blev på et tidspunkt for meget for mig. Jeg havde bladret en del kjoler igennem, mest af alt for at beundre designet og stofferne, da jeg selv syr gallakjoler. Men før jeg vidste af det, blev jeg dybt, dybt forelsket!
Lasse Spangenberg - en kendt, dansk designer havde en lækker stand derude. Men kjoler i mange tusind kroners klassen. Jeg bladrer igennem hans brudekjoler, men bliver stærkt tiltrukket af hans cocktailkjoler, og mine hænder styrer direkte mod én bestemt af dem. Mine øjne bliver store, mit hjerte banker pludseligt hurtigere. Jeg er forelsket!
Dér bagerst på stativet hænger den... Min kommende kjole. Jeg kan næsten ikke trække vejret. Alt andet forsvinder omkring mig. Jeg tager kjolen frem. Den er tung. Hiver den ud i lyset, og bliver med ét blændet af de mange hundrede krystaller, som ser ud til at have besat kjolen. Tager kjolen ind til min krop og mærker suset. Du er min nu! Helt aldeles og alene min nu!
Jeg spørger nænsomt, hvad hans kjoler koster. Det viser sig hurtigt, at de ikke er helt billige. No wonder med alle de swarowskikrystaller. 17.500,- skulle der have stået på prisskiltet. "Holy moly", det er mange penge... Jeg tager atter kjolen ind til kroppen. Den skriger mit navn. Og hvisker derefter stille: "Tag mig, tag mig nu".
Kjolen bliver pænt hængt tilbage på stativet. Puha det var en hård omgang. Forelskelse ved første blik er intenst, vedvarende og noget af det smukkeste. Jeg var nødt til at prøve den på. Så jeg fik lavet en aftale med designeren om at besøge ham den næstkommende tirsdag.
Nu er det så et par dage siden, det var tirsdag. Sikken dag. Hr. Spangenberg fik smuttet kjolen på min krop. Sat nåle nænsomt i, stillet mig foran det tre-fløjede panorama-spejl og lod mig atter forelske mig... Kjolen var solgt! Og jeg var den heldige ejer.
Den heldige ejer af en Lasse Spangenberg-kjole, som nu skal ud og fejre livet og den endnu sprøde krop i den flotteste kjole. Selve kjolen forbliver bag lås og slå, til den dag den skal luftes og foreviges på billeder.
Livet skal nydes, mens man har det, og jeg nyder det snart i denne smukke kreation.
Den røde løber - Here I come!!
