Jeg er mor! Hvem er du?
Hvor sidder identiteten henne? Og hvornår blev den væk?
I min graviditet var jeg i blændende form.
Jeg havde mistet mit fuldtidsjob, lige da jeg fandt ud af, at jeg var "mit baby", så jeg var på deltid i en midlertidig tjans og havde masser af tid til at cykle 20 km om dagen og dyrke yoga i lange baner på gulvet.
Jeg gik på café, til pressemøder, gik i bio om formiddagen, hang ud med veninderne og sørgede for at holde mig opdateret med, hvad der skete i verden omkring mig.
Jeg havde styr på det meste - og så blev jeg mor...
Vi overlevede - vist nok
Skønne lille "prutten", som vi ofte kalder ham, kom til verden og var, overraskende nok alligevel, et af de mest bedårende væsener, der er sat på denne jord.
Ja, han var faktisk en smuk baby, men han havde maveproblemer og skreg derfor de første to måneder af sit liv. Og her taler vi ikke "kolik-skrigeri". Nej vi taler om, at ungen skreg, når han ikke sov. Og han sov måske 8-9 timer i døgnet. Så kan man jo regne lidt på, hvor mange timer han så skreg!
Det overlevede hans far og jeg - utroligt nok. Og vi holdte oven i købet stadig rigtig meget af ham.
Når man glemmer gær
Men når man kæmper for overlevelse (og for bare nogle få timers søvn), så er der pludseligt ikke så meget tid tilbage til at dyrke yoga på stuegulvet og til at have styr på det hele.
Ja, man begynder oven i købet at glemme gær, når man er ude og handle (og mælken, pastaen, æggene, creme fraichen og alle de andre basisvarer). Men man kommer da hjem med en pose økologiske gulerødder og en rulle Mentos, for da man stod i supermarkedet, var man for træt til at genkalde, hvad der egentlig manglede i køleskabet.
Og da baby så begynde at klynke, skyndte man sig bare at løbe op mod kassen!
Jeg havde mistet mit fuldtidsjob, lige da jeg fandt ud af, at jeg var "mit baby", så jeg var på deltid i en midlertidig tjans og havde masser af tid til at cykle 20 km om dagen og dyrke yoga i lange baner på gulvet.
Jeg gik på café, til pressemøder, gik i bio om formiddagen, hang ud med veninderne og sørgede for at holde mig opdateret med, hvad der skete i verden omkring mig.
Jeg havde styr på det meste - og så blev jeg mor...
Vi overlevede - vist nok
Skønne lille "prutten", som vi ofte kalder ham, kom til verden og var, overraskende nok alligevel, et af de mest bedårende væsener, der er sat på denne jord.
Ja, han var faktisk en smuk baby, men han havde maveproblemer og skreg derfor de første to måneder af sit liv. Og her taler vi ikke "kolik-skrigeri". Nej vi taler om, at ungen skreg, når han ikke sov. Og han sov måske 8-9 timer i døgnet. Så kan man jo regne lidt på, hvor mange timer han så skreg!
Det overlevede hans far og jeg - utroligt nok. Og vi holdte oven i købet stadig rigtig meget af ham.
Når man glemmer gær
Men når man kæmper for overlevelse (og for bare nogle få timers søvn), så er der pludseligt ikke så meget tid tilbage til at dyrke yoga på stuegulvet og til at have styr på det hele.
Ja, man begynder oven i købet at glemme gær, når man er ude og handle (og mælken, pastaen, æggene, creme fraichen og alle de andre basisvarer). Men man kommer da hjem med en pose økologiske gulerødder og en rulle Mentos, for da man stod i supermarkedet, var man for træt til at genkalde, hvad der egentlig manglede i køleskabet.
Og da baby så begynde at klynke, skyndte man sig bare at løbe op mod kassen!
Hvor er hende, der ikke er mor?
Nu er "prutten" fem måneder. Og vi lever stadig. Han er holdt op med at skrige og er en glad dreng, der kan underholde en hel horde af mennesker og charmere de fleste.
Men hvor er jeg?
Jeg er begyndt at kunne huske gær, mælk, pasta, creme fraiche og det meste andet igen, men husker jeg mig selv?
Og er det ok, at man har lyst til at dyrke sig selv. Bare fem minutter? For jeg er her jo stadig, og jeg må da stadig være andet end mor! Mit gamle jeg gemmer sig vel derinde et sted... Eller hvad?
Hvad er du?
Tidligere læste jeg bøger til langt over midnat, jeg så film, læste modeblade, lavede mad i timevis - and I loved it!
Nu læser jeg højest til midnat, fordi jeg ved, at jeg skal op senest kl. 7 (og et par gange undervejs), jeg ser film - men om, hvordan mit barn sover. Jeg læser Vi Forældre for at læse det sidste nye om babymode, sundhed og putteritualer, og jeg skynder mig at vælte en omgang ruskumsnusk sammen og lave mos, så baby kan nå at spise og synke maden, inden han skal i seng...
Tidligere var jeg hende, der havde styr på karrieren, som altid havde handlet ind til hele ugen uden at have fejlregnet på så meget som en pakke gær, som havde styr på udseendet og ikke kunne finde på at gå på posthuset med mos på ærmet.
Hende, der elskede en kold bajer og en smøg - ja, for man kan sgu sige meget om smøger, men jeg elskede dem.
Er det ok at savne sig selv? Bare lidt?
Nå men... Nu er jeg mor! Hvem er du?
Nu er "prutten" fem måneder. Og vi lever stadig. Han er holdt op med at skrige og er en glad dreng, der kan underholde en hel horde af mennesker og charmere de fleste.
Men hvor er jeg?
Jeg er begyndt at kunne huske gær, mælk, pasta, creme fraiche og det meste andet igen, men husker jeg mig selv?
Og er det ok, at man har lyst til at dyrke sig selv. Bare fem minutter? For jeg er her jo stadig, og jeg må da stadig være andet end mor! Mit gamle jeg gemmer sig vel derinde et sted... Eller hvad?
Hvad er du?
Tidligere læste jeg bøger til langt over midnat, jeg så film, læste modeblade, lavede mad i timevis - and I loved it!
Nu læser jeg højest til midnat, fordi jeg ved, at jeg skal op senest kl. 7 (og et par gange undervejs), jeg ser film - men om, hvordan mit barn sover. Jeg læser Vi Forældre for at læse det sidste nye om babymode, sundhed og putteritualer, og jeg skynder mig at vælte en omgang ruskumsnusk sammen og lave mos, så baby kan nå at spise og synke maden, inden han skal i seng...
Tidligere var jeg hende, der havde styr på karrieren, som altid havde handlet ind til hele ugen uden at have fejlregnet på så meget som en pakke gær, som havde styr på udseendet og ikke kunne finde på at gå på posthuset med mos på ærmet.
Hende, der elskede en kold bajer og en smøg - ja, for man kan sgu sige meget om smøger, men jeg elskede dem.
Er det ok at savne sig selv? Bare lidt?
Nå men... Nu er jeg mor! Hvem er du?
