Jeg er afhængig af min mobil #1: Den hårde erkendelse

Hej. Jeg hedder Simone, og jeg er afhængig af min mobil.

Heeeej Simone!

Jeg har besluttet mig for, at jeg nu skal i afvænning. Den går ikke længere. Jeg er nemlig dybt afhængig - afhængig af min telefon, de sociale medier og at være på. Grænsen mellem offline og online er efterhånden ikke eksisterende, og jeg føler, at det nu nærmere er telefonen, der styrer mig og ikke mig, der styrer telefonen. Det er derfor på tide, at rollerne bliver byttet tilbage på plads igen. Dog ved jeg også godt, at det i dagens Danmark nærmest er umuligt at afskære sig 100% fra nutidens teknik og sociale medier, og det har jeg egentlig heller ikke lyst til. Jeg vil nemlig stadig modtage sjove snaps, tage screenshots af samtalen med ham der fyren og analysere det med mine veninder i gruppechats på messenger, samt tage 40 madbilleder for at smide et enkelt på insta - jeg vil bare have bedre kontrol over det. Derfor vil jeg heller ikke lære at leve uden min telefon, men derimod lære hvordan jeg kan leve med den. Men først lad os lige snakke lidt om, hvordan jeg kom frem til denne erkendelse.

Lige siden jeg fik min første Nokia 3310 har mobilen været mit kæreste eje. Der blev spillet Snake til den helt store guldmedalje, og de ca. 20 beskeder, der var plads til på telefonen, blev nøje udvalgt, så det var kun "Hej, hvad laver du?" beskeden fra klassens pæneste dreng samt "best friendz 4-evaarrh" beskeden fra bedsteveninden der blev gemt. Da jeg blev lidt ældre, blev mit chatteri så slemt, at mine kære forældre måtte lave regler derhjemme: Ingen telefon ved spisebordet (fair nok), og hvis vi alle sad i stuen, blev jeg også pænt bedt om at gemme den væk og være tilstede i rummet. Typisk forældre ikke at forstå, at jeg sagtens kunne snakke med dem og chatte med mit arto-crush på samme tid altså..

Nå, men lad os nu springe frem til smartphonen. Jeg var faktisk forholdsvist sen til at få smartphone, tror jeg, men da jeg så fik den, tog det fart. Jeg skulle have alle apps og være til stede overalt - man skulle jo nødig gå glip af noget, vel? (Bare rolig - jeg vil ikke smide om mig med begrebet FOMO i denne artikel..) Denne mentalitet har så fulgt mig lige siden. Det vil sige, at der nærmest ikke findes et øjeblik nu, hvor jeg ikke har telefonen fremme. Rødt lys? Tjek Instagram. Se en film? Hov, jeg fik en snap. Kedelig forelæsning? Lad mig lige tjekke Jodel. Toilettet? Ja, nu ved ud nok, hvor jeg vil hen..

Én ting er, når jeg selv tager telefonen frem for at kigge - en anden ting er, når notifikationerne tvinger mig til at kigge. Notifikationerne gør, at vi er tilgængelige konstant, og jeg kan mærke, at det stresser mig helt vildt. Hvis du ikke kigger en snap, lige når du modtager den, er snappen jo nærmest forældet og ligegyldig at svare på. Har du ikke kigget gruppechatten på messenger i en time, ja så har du godt og vel en times læsning foran dig. Det hele går så hurtigt, og det er vigtigt at være på - igen, man skulle jo nødig gå glip af noget.. 

Jeg er sikker på, at sociale medier er kommet for at blive, og at det kun bliver større og mere med tiden. Derfor tror jeg heller ikke på, at vi skal prøve at undgå dem - til gengæld tror jeg, det er desto mere vigtigt, at vi lærer at kontrollere det. Det skal være os, der styrer vores medier og ikke omvendt. Jeg er træt af, at jeg ikke kan fordybe mig i en bog uden at stoppe efter hver læst side for lige at tjekke instagram. Jeg er træt af, at jeg ikke kan ligge i mine tømmermænds elendighed og få lov til ikke at kunne huske gårsdagens bytur i fred - nu bliver hele byturen nemlig dokumenteret på story. Jeg er træt af, at jeg for fanden da ikke en gang kan skide uden at sidde og swipe på Tinder samtidig. Too much information? Jeps. Men som om du ikke også har gjort det. Please sig du har, ellers bliver det lidt akavet nu.. 

Anyway, hvordan vil jeg så bekæmpe denne mobilafhængighed? Ved at gøre præcis, som jeg plejer. I denne uge vil jeg nemlig gøre, som jeg plejer og blot observere mine mobilvaner. Hvor meget bruger jeg den? Hvornår bruger jeg den mest? Hvornår bruger jeg den, hvor det virkelig bare er ligegyldigt tidsfordriv? Og hvornår bruger jeg den, hvor det rent faktisk bidrager med noget? Alle disse observeringer vil jeg efter en uge bruge til at lave en plan for, hvordan jeg skal bekæmpe min mobilafhængighed - mobilafvænning, here I come!