Aniston

JazzCruise på Oslobåden

Tre dage med jazz af Alberte Winding, Benjamin Koppel, DJ Noize og Per Vers.

JazzCruise på Oslobåden
Torsdag den 7. februar åbner Oslobåden dørene for glade jazzfans og musikalsk nysgerrige fra hele landet.
 
Alberte Winding, Benjamin Koppel, DJ Noize og rapperen Per Vers står nemlig for turens musikalske indslag fordelt over tre intime koncerter om bord på båden.
 
Deltagere på årets JazzCruise vil dermed kunne lægge ører til en række spændende koncertoplevelser, der vil bestå af et uforudsigeligt miks af stilarter på overfarten mellem København og Oslo.
 
Børnejazz, elektronika, freestyle rap og blide jazzrytmer
Cruiset henvender sig til jazzfans og musikinteresserede i alle aldre – også de allermindste af slagsen, fordi der også vil være jazz i børnehøjde undervejs.
 
Alberte Winding optræder to gange undervejs på sejladsen. Første gang ved en voksenkoncert torsdag aften, hvor Alberte og Benjamin Koppel præsenterer sange fra deres roste album ”Frostmorgen” samt fra Albertes fyldige bagkatalog, og anden gang ved en børnekoncert fredag eftermiddag, der primært vil byde på de populære numre fra albummet ”Tju Bang Chokolademand”.
 
Fredag aften indtager DJ Noize og Per Vers scenen, hvor de, sammen med Benjamin Koppel, slår dørene op for en noget usædvanlig musikoplevelse.


JazzCruise til Oslo løber af stablen den 7. til 9. februar 2013. Se mere om JazzCruise på DFDS's hjemmeside.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce