Aniston

Januars bedste fashionkøb

Udsalg og en ny sæson på vej...

Jeg har tilbragt det meste af januar med at shoppe i udlandet, hvilket jo altid er en fornøjelse.


Det er ikke kun i Danmark, at man har kunne nyde udsalget og de nye varer, der så småt er på vej på hylderne.

Hele verden er i udsalgs-"mode" og gør klar til den nye kollektion. Men i Australien, hvor jeg har været de seneste fem uger, er man på vej mod vinteren, og det var derfor alle forårs- og sommertingene, som jo er den sæson, vi kan se frem til, der var på udslag - mums!

Generelt er den australske mode jo lidt anderledes end vores, fordi der er meget surf wear på stativerne. Men mange af deres sager kan sagtens omsættes til dansk mode også. Så det var bare om at shoppe amok i fine sager til favorable priser - og det gjorde jeg så...


Når man ikke har råd til Chanel
ANNONCE
Januars bedste fashionkøb
Jeg kunne ikke lade være med at købe det australske VOGUE, da jeg faldt over det i en butik.

I dette var der lutter guf. Men en af de ting, jeg ikke kunne lade være med at forelske mig i, er den nye Chanel taskeserie, som Lilly Allen reklamerer for.

Men hvem har råd til en super fantastisk Chaneltaske? Ikke mig - desværre.

Men jeg fandt denne sag fra Insight, som er lavet i samme type materiale, og som er virkeligt lækker og skøn.

Tasken blev erhvervet i Fortitude Valley i Brisbane for halv pris - nemlig cirka 300 kr., så det var jo et rent kup!
ANNONCE
Januars bedste fashionkøb
Je t'aime Dior
Jeg faldt straks for denne lille glimtende sag, der går under Dior Cristal Boréal, da jeg sad på et Cathay Pacific fly og bladrede deres tax free-katalog igennem.

Men jeg tænkte, at den lige skulle ses i levende live, inden jeg åbnede pengepungen.

Min søgning blev dog lang, da de få forhandlere, jeg stødte på, måtte melde udsolgt. Men jeg fandt lykken i Helsinki lufthavn og haps haps, så blev den min.

Jeg ved godt, at den er meget bling, men jeg synes, den er sjov og lidt for meget. Så den vil jeg bruge, når jeg skal pifte et outfit lidt op.

Dior Cristal Boréal har en pris på cirka 500 kroner og indeholder en lille glimtende lipgloss.


Støvlerne skal snart pakkes væk
ANNONCE
Januars bedste fashionkøb
Jeg ved godt, at der lige nu ligger sne i Danmark, og at her er sk*** koldt. Men på et eller andet tidspunkt bliver det jo også sommer i Danmark, og så skal der fine sandaler til.

Jeg forelskede mig straks i dette skønne par fra australske Cotton On, som både laver fedt herre- og dametøj samt undertøj og andet godt til gode priser.

Disse blev købt til spotpris, og jeg er sikker på, at jeg vil elske dem, når den danske sommer (måske) viser sig fra sin bedste side.


ANNONCE
Januars bedste fashionkøb

Stjerne-lækker lækkerbisken
Stjerner er stadig hotte, og det synes australske Gorman også.

Derfor lokkede de med denne labre lille sag, som jeg simpelthen ikke kunne gå ud af butikken foruden.

Muuuums... It's all I can say...

Har du udnyttet udsalget og fået tanket op til den nye sæson? Go for it!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce