Aniston

Janteloven

Du skal ikke tro du er noget!

Du er ikke bedre end os, du skal ikke tro du er klogere end os og du skal da slet ikke tro at du dur til noget. Janteloven er til for at pille folk ned. Vi lever med den på både godt og ondt. Nok mest ondt, og det er lykkedes de færreste at løfte sig over den.
Janteloven
Manden bag Janteloven

Aksel Sandemose er navnet på den mand, der opfandt begrebet Janteloven. Sandemose blev født i Danmark i et lille lokalsamfund, hvor alle rakkede ned på alle og hvor folk, hvis de lavede noget godt eller opnåede gode resultater, blev udstødt. Et meget fjendsk samfund, hvor alle glædede sig over andres ulykke og dårlighed.

Som 17-årig flygtede Sandemose ud af landet. "Jante-samfundet" var blevet for meget for ham, men han fandt kun, at det sted han flygtede til ligeledes var et "Jante-samfund". Frustreret var han over det, derfor stak han til søs og kom ikke tilbage igen.

I 1933 fik Sandemose så sin definitive debut med bogen "En flygtning krydser sit spor", hvor han beskriver et samfund meget nær det, han voksede op i.

Janteloven - de ti bud

1. Du skal ikke tro, du er noget.

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.

3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.

5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.

6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.

7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.

8. Du skal ikke le ad os.

9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.

10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Betydning

Hvis man slår op under Jantelov i ordbogen, finder man følgende forklaring på begrebet:

Jantelov subst. -en: det forhold at folk, især i mindre samfund, holder hinanden nede og ikke tillader nogen at gøre sig bemærket for dygtighed og så videre.
ANNONCE
Janteloven
Det er så her, at de fleste stejler og siger, at det i hvert fald er løgn, at de er sådan. Det er så her jeg fortæller, at det er det ikke. Alle har i deres liv tænkt tanken: "Bare fordi du kan noget, jeg ikke kan, skal du ikke tro, at du er bedre end mig!"

Som børn får vi alle at vide, at vi er de bedste og at vi er specielle. I børnehaven og skolen lærer vi, at der er andre, der er lige så specielle og i skolen lærer vi, at der er andre, der er mere specielle og måske ligefrem en del bedre end os. Vi føler os fornedret og misundelige, og det er det Janteloven handler om - at misunde folk lykke eller gode resultater, fordi vi ikke selv har fået det.

Der skal være plads til at unde andre folk lykke. Der skal være plads til at rose andre folk for deres præstationer og der skal bestemt være plads til at kunne sige til en person, at sådan ville man ønske, man selv kunne gøre. Langt de færreste formår at løfte sig over Janteloven og føre disse ting ud i livet.

Det er noget af det dummeste, der nogensinde er blevet udgivet på skrift, og så er det endda en dansk-norsk forfatter der har skrevet det! Det er blevet trukket ned over hovederne på os engang i sin tid, hvad med om vi alle begyndte at leve efter Anti-Janteloven? For det handler vel bare om at acceptere sig selv og sine medmennesker.

Anti-Jantelov

Husk at du er enestående.

Husk at din værdi kan ingen andre måle.

Husk at du ved noget.

Husk at du har noget, som ingen andre har.

Husk at du har indsigt og erfaringer, som ingen andre har.

Husk at der er meget, du har grund til at være stolt af.

Husk at du kan noget.

Husk at du har evnen til at tolerere andre.

Husk at der er nogen, som kan lide dig.

Husk at du ved og kan noget, som du kan lære andre.

Sæt i gang!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce