Jane Austen
Et forfatterportræt
Jane Austen blev født i 1775 i Hampshire. Hun var præstedatter, og havde en søster, samt fem brødre. Som 14-årig påbegyndte Jane sin første roman. Familien støttede hende, især hendes ene bror, der også selv skrev lidt.
Senere blev Jane Austens værker meget populære blandt mange, fordi hun skildrede et almindeligt billede af verden, og hendes personer selv var menneskelige. Selv den engelske prins George (senere Kong George IV) fattede interesse for hendes romaner, og han bad hende endda om at dedikere et af sine værker ("Emma") til sig. Der var dog også kritikere, der beskyldte hendes værker for at være kedelige, og skrevet uden lidenskab.
Som 27-årig blev Jane Austen tilbudt ægteskab af en rig, men temmelig frastødende mand. Ægteskabet kunne have befriet hende fra nogle af de problemer, hun oplevede som enlig kvinde i datidens samfund. Jane Austen accepterede da også ægteskabet, blot for at skifte mening dagen efter og afslå igen. Hun forblev ugift.
Allerede i 1816, da Jane Austen var omkring 40 år, blev hendes helbred dårligere. Alligevel formåede hun, at færdiggøre endnu en roman der udkom i januar 1817, og begyndte at skrive en ny. Jane Austen flyttede kort efter fra sin familie, for at bo tættere på en dygtig læge. Det hjalp dog ikke meget på hendes sygdom, og få måneder efter døde hun, 41 år gammel. Den sidste roman hun påbegyndte fik hun aldrig skrevet færdig.
Om værkerne
Nogle vil mene, at Jane Austens verden er temmelig kvindediskriminerende, eftersom hunkønnets største bekymring er at skaffe sig en ægtemand - og gerne en velhavende en af slagsen. På Jane Austens tid var dette ganske almindeligt, og ofte giftede man sig for pengenes skyld. I Jane Austens romaner er det dog et gennemgående tema, at man ikke bliver lykkelig uden kærlighed, venskab og selvrespekt. Hvis heltinden i romanen blot følger sit hjerte, ender hun både med at få den hun elsker, som også elsker hende - og som oveni hatten er stinkende rig.
Jane Austens romaner er bygget efter samme skelet: kærlighed, forviklinger, bryllup. På trods af de, en smule banale handlinger, har man taget Jane Austens romaner til sig. Værkernes styrke ligger især i beskrivelsen af de kvindelige skikkelser, der færdes i middel og overklassen.
Dette miljø kendte Jane Austen fra sit eget liv, og ofte følger man den højere middelklasse i de sydengelske landområder. Her oplever man det sorgløse liv på landet, hvor penge ikke var noget større problem og hvor ingen rigtig interesserede sig for politik eller nye ideer. De grinagtige og snobbede personer der optræder i romanerne er som oftest taget fra overklassen, og er ligesom samfundet generelt skildret med ironi og sarkasme.
Jane Austen skrev tre romaner inden hun fyldte 24 år. Fælles for dem er, at de er skrevet i en frisk og somme tider hæmningsløs tone. Efter dette fulgte en 10 år langt pause i Jane Autens skriverier, og da hun atter begyndte at skrive var hun tydeligvis mere moden og eftertænksom. I de sidste tre romaner hun skrev, er tonen mere dæmpet, og knapt så sarkastisk og ubarmhjertig.
Igennem alle romanerne gennemgår heltinden en lang udvikling, hvori de befrier sig fra deres eventuelle "stoltheder og fordomme". Derfor må romanerne kunne siges, at være dannelsesromaner.
Senere blev Jane Austens værker meget populære blandt mange, fordi hun skildrede et almindeligt billede af verden, og hendes personer selv var menneskelige. Selv den engelske prins George (senere Kong George IV) fattede interesse for hendes romaner, og han bad hende endda om at dedikere et af sine værker ("Emma") til sig. Der var dog også kritikere, der beskyldte hendes værker for at være kedelige, og skrevet uden lidenskab.
Som 27-årig blev Jane Austen tilbudt ægteskab af en rig, men temmelig frastødende mand. Ægteskabet kunne have befriet hende fra nogle af de problemer, hun oplevede som enlig kvinde i datidens samfund. Jane Austen accepterede da også ægteskabet, blot for at skifte mening dagen efter og afslå igen. Hun forblev ugift.
Allerede i 1816, da Jane Austen var omkring 40 år, blev hendes helbred dårligere. Alligevel formåede hun, at færdiggøre endnu en roman der udkom i januar 1817, og begyndte at skrive en ny. Jane Austen flyttede kort efter fra sin familie, for at bo tættere på en dygtig læge. Det hjalp dog ikke meget på hendes sygdom, og få måneder efter døde hun, 41 år gammel. Den sidste roman hun påbegyndte fik hun aldrig skrevet færdig.
Om værkerne
Nogle vil mene, at Jane Austens verden er temmelig kvindediskriminerende, eftersom hunkønnets største bekymring er at skaffe sig en ægtemand - og gerne en velhavende en af slagsen. På Jane Austens tid var dette ganske almindeligt, og ofte giftede man sig for pengenes skyld. I Jane Austens romaner er det dog et gennemgående tema, at man ikke bliver lykkelig uden kærlighed, venskab og selvrespekt. Hvis heltinden i romanen blot følger sit hjerte, ender hun både med at få den hun elsker, som også elsker hende - og som oveni hatten er stinkende rig.
Jane Austens romaner er bygget efter samme skelet: kærlighed, forviklinger, bryllup. På trods af de, en smule banale handlinger, har man taget Jane Austens romaner til sig. Værkernes styrke ligger især i beskrivelsen af de kvindelige skikkelser, der færdes i middel og overklassen.
Dette miljø kendte Jane Austen fra sit eget liv, og ofte følger man den højere middelklasse i de sydengelske landområder. Her oplever man det sorgløse liv på landet, hvor penge ikke var noget større problem og hvor ingen rigtig interesserede sig for politik eller nye ideer. De grinagtige og snobbede personer der optræder i romanerne er som oftest taget fra overklassen, og er ligesom samfundet generelt skildret med ironi og sarkasme.
Jane Austen skrev tre romaner inden hun fyldte 24 år. Fælles for dem er, at de er skrevet i en frisk og somme tider hæmningsløs tone. Efter dette fulgte en 10 år langt pause i Jane Autens skriverier, og da hun atter begyndte at skrive var hun tydeligvis mere moden og eftertænksom. I de sidste tre romaner hun skrev, er tonen mere dæmpet, og knapt så sarkastisk og ubarmhjertig.
Igennem alle romanerne gennemgår heltinden en lang udvikling, hvori de befrier sig fra deres eventuelle "stoltheder og fordomme". Derfor må romanerne kunne siges, at være dannelsesromaner.
Romanerne
Her følger en kort beskrivelse af fire af Jane Austens romaner. Vil man læse mere, er det ikke noget problem at finde Google. Derudover kan Jane Austens bøger lånes på biblioteket.
"Fornuft og Følelse" (1811)
Heri møder vi de to søstre Elinor og Marianne. Elinor er "fornuften", stilfærdig og pligtopfyldende, og hjælper igennem hele romanen andre personer - især søsteren Marianne, selvom Elinor selv er ulykkeligt forelsket og slås med egne problemer. Marianne er "følelse", mere spontan og lidenskabelig. Hun forelsker sig hurtigt og voldsomt og bliver knust da hun svigtes. De to søstre er knyttet tæt sammen, og følges da også ad gennem hele romanen. De er begge offer for forviklinger, ambitiøse kvinders manipulationer og egoisme, men romanen ender da med en lykkelig slutning.
"Stolthed og Fordom" (1812)
Som 21-årig havde Jane Austen en kortvarig affære med en mand, der efter sigende gav hende inspiration til Mr. Darcy. "Stolthed og Fordom" er en klassiker, der behandler en del emner (udover hovedpersonens kærlighedsproblemer). Man får serveret intriger, forviklinger, stoltheder og fordomme i læssevis, og det meste af dette kredser om den livlige, men fordomsfulde, Elizabeths svære kærlighed til den stolte adelsmand Mr. Darcy.
Man oplever også satiriske og humoristiske beskrivelser af middelklassen der forsøger at indynde sig hos overklassen, og den snobbede overklasses forsøg på at distancere sig fra middelklassen.
Stolthed og fordom er filmatiseret og lavet i
"Mansfield Park" (1814)
"Mansfield Park" er den fjerde af Jane Austens romaner. Heri følger man den fattige Fanny, der vokser op på godset "Mansfield Park" sammen med sine rige slægtninge. Hun bruges som tjenestepige, og har en god ven i sin fætter Edmund, som hun bliver forelsket i. Igennem romanen er der som altid i Jane Austens skriverier en del forviklinger. Selvom "Mansfield Park" er iblandet en god del sarkasme, er det dog en langt mere dyster historie end de forrige, hvori Fanny er den magtesløse og forsagte heltinde, der alligevel holder fast i sin moral.
"Emma" (1816)
Romanen omhandler den velhavende Emma, der færdes i overklasen hvor forfinet sladder og kurtisering er store emner. Emma er beskrevet ganske godt. Hun har magt, position og mange venner, og føler at dette er velfortjent. Hun har dog en del menneskelige fejl, og ender da også med at gøre noget skidt i sit forsøg på at lege Kirsten Giftekniv - også selvom hun mener det godt. "Emma" er Jane Austens længste roman.
Her følger en kort beskrivelse af fire af Jane Austens romaner. Vil man læse mere, er det ikke noget problem at finde Google. Derudover kan Jane Austens bøger lånes på biblioteket.
"Fornuft og Følelse" (1811)
Heri møder vi de to søstre Elinor og Marianne. Elinor er "fornuften", stilfærdig og pligtopfyldende, og hjælper igennem hele romanen andre personer - især søsteren Marianne, selvom Elinor selv er ulykkeligt forelsket og slås med egne problemer. Marianne er "følelse", mere spontan og lidenskabelig. Hun forelsker sig hurtigt og voldsomt og bliver knust da hun svigtes. De to søstre er knyttet tæt sammen, og følges da også ad gennem hele romanen. De er begge offer for forviklinger, ambitiøse kvinders manipulationer og egoisme, men romanen ender da med en lykkelig slutning.
"Stolthed og Fordom" (1812)
Som 21-årig havde Jane Austen en kortvarig affære med en mand, der efter sigende gav hende inspiration til Mr. Darcy. "Stolthed og Fordom" er en klassiker, der behandler en del emner (udover hovedpersonens kærlighedsproblemer). Man får serveret intriger, forviklinger, stoltheder og fordomme i læssevis, og det meste af dette kredser om den livlige, men fordomsfulde, Elizabeths svære kærlighed til den stolte adelsmand Mr. Darcy.
Man oplever også satiriske og humoristiske beskrivelser af middelklassen der forsøger at indynde sig hos overklassen, og den snobbede overklasses forsøg på at distancere sig fra middelklassen.
Stolthed og fordom er filmatiseret og lavet i
"Mansfield Park" (1814)
"Mansfield Park" er den fjerde af Jane Austens romaner. Heri følger man den fattige Fanny, der vokser op på godset "Mansfield Park" sammen med sine rige slægtninge. Hun bruges som tjenestepige, og har en god ven i sin fætter Edmund, som hun bliver forelsket i. Igennem romanen er der som altid i Jane Austens skriverier en del forviklinger. Selvom "Mansfield Park" er iblandet en god del sarkasme, er det dog en langt mere dyster historie end de forrige, hvori Fanny er den magtesløse og forsagte heltinde, der alligevel holder fast i sin moral.
"Emma" (1816)
Romanen omhandler den velhavende Emma, der færdes i overklasen hvor forfinet sladder og kurtisering er store emner. Emma er beskrevet ganske godt. Hun har magt, position og mange venner, og føler at dette er velfortjent. Hun har dog en del menneskelige fejl, og ender da også med at gøre noget skidt i sit forsøg på at lege Kirsten Giftekniv - også selvom hun mener det godt. "Emma" er Jane Austens længste roman.
