Aniston

James Blunt

Ham med stemmen

Hvis du endnu ikke har hørt nummeret "You're Beautyfull", så har du vist været suspenderet fra al adgang til musik de sidste mange måneder. James Blunt's sange kører nonstop verden over, og især os piger falder for den lækre, smørbløde stemme.

ANNONCE
James Blunt
James er født i England den 22. februar i året 1976. I James' familie er der ikke en eneste, før ham, som har haft en musisk passion. Det var mere stoltheden over at tjene sit land, som prægede hans familie.

Alle mændene kom i militæret og mente selv, at de brugte deres tid på noget langt mere fornuftigt end musik, og især hans far gav utryk for, at musik bare var larm.

Men James havde dog ikke tænkt sig at slutte sig til familietraditionen. I hvert fald ikke lige med det samme. Faktisk var han ret bange for at være i hæren og det, at man muligvis skulle i krig eller udstationeres i et fremmed land.

Derfor startede han på et stort universitet, hvor han faldt i søvn hen over bordet, mens læreren stod ved tavlen og fablede om sociologi.

James forsatte i et stykke tid med at sove i timerne, og det varede ikke ret længe, inden han måtte indse, at universitetet ikke lige var den bedste løsning. Så til sidst måtte han bøje sig for realiteten, og inden han vidste af det, stod han i Kosovo med et maskingevær i hænderne og en guitar over skulderen.

Men James fik hurtigt nok, og da han endelig kom hjem, tog han til Los Angeles, væk fra familien, væk fra England og begyndte at skabe sig et netværk indenfor musikbranchen. Dog blev det meste af tiden brugt på barture og andet druk, alt imens han, fuld og på rulleskøjter, lavede en masse musik. Faktisk blev det store hit "Goodbye My Lover" indspillet på et badeværelse hos den kvinde, han boede hos, hvor hun jo, naturligvis, havde et klaver.

Men trods det vilde liv, har James Blunt opnået en masse succes med hans allerførste plade "Back to Bedlam". Han prøvede en masse forskellige pladeselskaber, inden der var et, som fik øjnene op for hans geniale musik.

Og vi håber at høre meget mere til den dejlige James, eftersom hans stemme er smeltende blød og hans sange bare sidder lige i hjerte. For tiden er det singlen "Wisemen", som nærmest voldtages i radioen. Har du ikke hørt den, så få det gjort! Derudover kan du jo tjekke hans lækre hjemme side her, hvor der også er mulighed for at lytte til hans musik.

"Look who's alone now,
It's not me. It's not me.
Those three Wise Men,
They've got a semi by the sea.
Got to ask yourself the question,
Where are you now?"

Husk at kigge galleriet
God lyttelyst!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce