Jamen hvorfor ?
Kærestesorger er og har altid været svært at forholde sig til, selvom det er noget de fleste prøver et par gange i livet
Folk slår op hele tiden, nogen gange er det mere smertefuldt end andre; som regel stopper forholdet, fordi det bare løber ud i sandet, eller der virkelig er et problem, men det er bare ikke altid, begge parter kan se problemet.
Desværre står den ene part ofte tilbage og føler sig såret og forladt, med en følelse af, at det bare ikke kan være slut, for det var jo så godt det hele. Man får hurtigt skyklapper på i den situation, man vil ikke se problemerne, men det får dem ikke til at forsvinde...
Hvis det er et forhold, der virkelig er værdsat af begge personer, bør man kunne tale om tingene og støtte hinanden igennem svære tider og valg, og få styr på hvilke problemer, der kan være med til at skade ens forhold, men desværre kræver det noget af begge, som ikke alle er villige til at yde.
Jeg har selv for nyeligt stået i et brud, som jeg ikke havde set komme. Jeg var af den tro, at hvad end der opstod af problemer, kunne vi tale om dem, men der tog jeg så fejl.
Jeg var så heldig at få en e-mail af min daværende kæreste, hvor han pludselig fortalte mig, at han kunne ikke overskue at være i et forhold lige nu, han havde nogen problemer, og jeg kunne i hvert fald ikke hjælpe ham med dem.
Kort tid efter oplevede en af mine veninder noget nær det samme, da hendes daværende kæreste lige pludselig serverede nyheden til hende per sms, at han syntes, tingene ikke var helt optimale, og han ville altså gøre det forbi.
Så er det, jeg begynder at undre mig lidt, er der virkelig så mange fyre derude, der er så store kujoner, at de ikke kan se den pige i øjnene, de få dage forinden har fortalt, hvor højt de elsker og respekterer, når de så skal stå ved, at de ikke helt kan håndtere det hele?
Af de tøser jeg kender, er der ingen af dem, der ville vise en fyr så lidt respekt, at de ikke i det mindste ville ringe og snakke med dem, så jeg overvejer da lidt, om det er sådan en drengeting, sådan før de rent faktisk bliver mænd, for det er de godt nok ikke, hvis de kan fremvise en sådanne opførsel.
Jeg prøvede selv at få snakket ud med min ekskæreste, så jeg ikke skulle få det dårligt ved at møde ham, for hans valg havde jeg ikke problemer med at respektere, men måden han havde håndteret det hele på og nogen af de ting, han havde skrevet til mig, fandt jeg virkelig dybt latterlige, så der var en del, jeg gerne ville have haft uddybet.
Vi havde aftalt at ses, men selvfølgelig brændte han mig af, så min respekt for ham og andre med den slags opførsel er stort set ikke eksisterende.
Min veninde prøvede også at få en sidste samtale, så hun i det mindste kunne få svar på, hvad der var gået galt, men så stod den på minimum 2 ugers ventetid, for han ville simpelthen ikke snakke med hende i telefonen...
Livet går heldigvis videre, selvom det gør ondt i starten, og den måde et forhold ender på, viser også en del om selve personerne, der er indblandet. Det kan man nogen gange bruge konstruktivt til at komme videre med.
Men jeg forstår det virkelig ikke, hvordan kan man vise et andet menneske så lidt respekt? Er der nogen derude, der selv har prøvet at stå i den ene eller anden situation, der måske kan forklare mig det? Hvad har I selv af dårlige erfaringer med brud?
Desværre står den ene part ofte tilbage og føler sig såret og forladt, med en følelse af, at det bare ikke kan være slut, for det var jo så godt det hele. Man får hurtigt skyklapper på i den situation, man vil ikke se problemerne, men det får dem ikke til at forsvinde...
Hvis det er et forhold, der virkelig er værdsat af begge personer, bør man kunne tale om tingene og støtte hinanden igennem svære tider og valg, og få styr på hvilke problemer, der kan være med til at skade ens forhold, men desværre kræver det noget af begge, som ikke alle er villige til at yde.
Jeg har selv for nyeligt stået i et brud, som jeg ikke havde set komme. Jeg var af den tro, at hvad end der opstod af problemer, kunne vi tale om dem, men der tog jeg så fejl.
Jeg var så heldig at få en e-mail af min daværende kæreste, hvor han pludselig fortalte mig, at han kunne ikke overskue at være i et forhold lige nu, han havde nogen problemer, og jeg kunne i hvert fald ikke hjælpe ham med dem.
Kort tid efter oplevede en af mine veninder noget nær det samme, da hendes daværende kæreste lige pludselig serverede nyheden til hende per sms, at han syntes, tingene ikke var helt optimale, og han ville altså gøre det forbi.
Så er det, jeg begynder at undre mig lidt, er der virkelig så mange fyre derude, der er så store kujoner, at de ikke kan se den pige i øjnene, de få dage forinden har fortalt, hvor højt de elsker og respekterer, når de så skal stå ved, at de ikke helt kan håndtere det hele?
Af de tøser jeg kender, er der ingen af dem, der ville vise en fyr så lidt respekt, at de ikke i det mindste ville ringe og snakke med dem, så jeg overvejer da lidt, om det er sådan en drengeting, sådan før de rent faktisk bliver mænd, for det er de godt nok ikke, hvis de kan fremvise en sådanne opførsel.
Jeg prøvede selv at få snakket ud med min ekskæreste, så jeg ikke skulle få det dårligt ved at møde ham, for hans valg havde jeg ikke problemer med at respektere, men måden han havde håndteret det hele på og nogen af de ting, han havde skrevet til mig, fandt jeg virkelig dybt latterlige, så der var en del, jeg gerne ville have haft uddybet.
Vi havde aftalt at ses, men selvfølgelig brændte han mig af, så min respekt for ham og andre med den slags opførsel er stort set ikke eksisterende.
Min veninde prøvede også at få en sidste samtale, så hun i det mindste kunne få svar på, hvad der var gået galt, men så stod den på minimum 2 ugers ventetid, for han ville simpelthen ikke snakke med hende i telefonen...
Livet går heldigvis videre, selvom det gør ondt i starten, og den måde et forhold ender på, viser også en del om selve personerne, der er indblandet. Det kan man nogen gange bruge konstruktivt til at komme videre med.
Men jeg forstår det virkelig ikke, hvordan kan man vise et andet menneske så lidt respekt? Er der nogen derude, der selv har prøvet at stå i den ene eller anden situation, der måske kan forklare mig det? Hvad har I selv af dårlige erfaringer med brud?
