Jacques...
... nu med billeder!
Fredag den 25. juni 2004 var en stor dag for Aniston.dk. Det var dagen, hvor undertegnede drog til
hovedstaden for at tage på "stam diskoteket", Jacques, og skulle tage billeder af de lækre fyre og de smarte tøser, der gemmer sig der.
Endelig oprandt dagen, hvor jeg for sidste gang - i lang tid - tog turen fra den fynske hovedstad til den sjællandske hovedstad. Jeg hoppede på toget, der som sædvanligt var forsinket på grund af sporarbejde på Vestfyn, og begav mig af sted mod Ordrup, hvor jeg skulle overnatte. Efter
Endnu engang overraskede det mig, hvor mange mennesker der egentlig tager på Jacques. Pigekøen var enorm. Da jeg var den eneste tøs fra Aniston crewet, var det lidt ensomt at stå i kø alene - men det var der heldigvis råd for. Jeg begyndte at snakke med en landsmand...øh kvinde (altså en fynbo) og gik straks i gang med at lave lidt PR for Aniston.dk. Ventetiden skulle jo bruges på noget fornuftigt!
hovedstaden for at tage på "stam diskoteket", Jacques, og skulle tage billeder af de lækre fyre og de smarte tøser, der gemmer sig der.
Endelig oprandt dagen, hvor jeg for sidste gang - i lang tid - tog turen fra den fynske hovedstad til den sjællandske hovedstad. Jeg hoppede på toget, der som sædvanligt var forsinket på grund af sporarbejde på Vestfyn, og begav mig af sted mod Ordrup, hvor jeg skulle overnatte. Efter
Endnu engang overraskede det mig, hvor mange mennesker der egentlig tager på Jacques. Pigekøen var enorm. Da jeg var den eneste tøs fra Aniston crewet, var det lidt ensomt at stå i kø alene - men det var der heldigvis råd for. Jeg begyndte at snakke med en landsmand...øh kvinde (altså en fynbo) og gik straks i gang med at lave lidt PR for Aniston.dk. Ventetiden skulle jo bruges på noget fornuftigt!
Da jeg endelig var kommet ind, gik turen ned til baren i kælderen - for man bliver jo så tørstig af at stå i kø!
Efter et par Long Islands"er blev jeg udstyret med kameraet, og så gik jeg i gang med at tage nogle billeder af de lækre fyre, smarte tøser og andet godtfolk, der var til stede.
Som alle ved, går tiden jo hurtigt, når man er i godt selskab; og det gjorde den så sandelig også den dag... øh nat! Lige pludselig var klokken blevet 5, og Jacques skulle lukke. Det var trist, men der var ikke så meget at gøre ved det.
Traditionen tro gik turen videre til McDonalds ved Nørreport for lige at få lidt at spise, inden vi skulle hjem i seng. Af en eller anden ukendt grund havde Lyne fået et flip med at sige: "Fyyy!". Det var ligegyldigt, hvad man sagde til ham - så pegede han bare tilbage og sagde "Fyyy!".
En hårdtarbejdende McD medarbejder prøvede på en meget pædagogisk måde at fortælle Lyne, at han skulle falde lidt ned, da der var andre kunder. For at gøre en lang historie kort: Connery (og Aniston!) er ikke helt så velkomne, som de har været, på McD. Medarbejderne klokken 5 om morgenen kan hverken se det sjove i, at Lyne har fået et "Fyyy!"-flip eller, at der tilfældigvis kommer en McFeast gennem luften... (red. Vi undskylder mange gange til McDonalds for både Connery.dk"s og Aniston.dk"s ikke helt normale opførsel.)
Det var som altid en oplevelse at være på Jacques, og da jeg denne gang faktisk havde et kamera, der virkede, så kan I jo også se lidt af det, jeg oplevede den nat!
Efter et par Long Islands"er blev jeg udstyret med kameraet, og så gik jeg i gang med at tage nogle billeder af de lækre fyre, smarte tøser og andet godtfolk, der var til stede.
Som alle ved, går tiden jo hurtigt, når man er i godt selskab; og det gjorde den så sandelig også den dag... øh nat! Lige pludselig var klokken blevet 5, og Jacques skulle lukke. Det var trist, men der var ikke så meget at gøre ved det.
Traditionen tro gik turen videre til McDonalds ved Nørreport for lige at få lidt at spise, inden vi skulle hjem i seng. Af en eller anden ukendt grund havde Lyne fået et flip med at sige: "Fyyy!". Det var ligegyldigt, hvad man sagde til ham - så pegede han bare tilbage og sagde "Fyyy!".
En hårdtarbejdende McD medarbejder prøvede på en meget pædagogisk måde at fortælle Lyne, at han skulle falde lidt ned, da der var andre kunder. For at gøre en lang historie kort: Connery (og Aniston!) er ikke helt så velkomne, som de har været, på McD. Medarbejderne klokken 5 om morgenen kan hverken se det sjove i, at Lyne har fået et "Fyyy!"-flip eller, at der tilfældigvis kommer en McFeast gennem luften... (red. Vi undskylder mange gange til McDonalds for både Connery.dk"s og Aniston.dk"s ikke helt normale opførsel.)
Det var som altid en oplevelse at være på Jacques, og da jeg denne gang faktisk havde et kamera, der virkede, så kan I jo også se lidt af det, jeg oplevede den nat!
