Intelligens
Intelligens er ikke længere noget, der udelukkende måles ud fra ens IQ. Og er mænd nu også klogere end kvinder?
Undersøgelser viser, at vi er blevet klogere og klogere gennem tiden. Gennem årene er IQ-testene blevet ændret mange gange for at holde gennemsnits IQ'en nede på 100 ved målingerne. Først efter mange ændringer gik det op for psykologerne, at det ikke var testene, der var noget galt med - folk, specielt børn og unge, var bare blevet klogere. Målingerne viste, at gennemsnits IQ'en var steget med op til 25 point på 50 år.
Intelligens begrebet
Intelligens er ikke et entydigt begreb længere. Nu taler man om forskellige former for intelligens, så man behøver altså ikke være Einstein for at kunne tilrane sig titlen geni. Det er blevet almindeligt at skelne mellem forskellige former for intelligens for eksempel praktiskintelligens, socialintelligens og teoretiskintelligens.
Intelligensbegrebet er ikke så ligetil endda. Problemet ligger i, at den gense opfattelse af intelligens er, at det er den evne, der kommer til udtryk i intellektuelle færdigheder, samtidig med at mange mener, at det eneste grundlag for at fortælle noget om en persons intelligens netop udtrykkes gennem disse færdigheder.
Nu har forskning imidlertid vist, at intellektuelle færdigheder er et resultat at et samspil mellem sociale og personlige faktorer, og kan derfor ikke bruges til at dokumentere en persons intelligens.
Eftersom der findes flere måder at bestemme intelligensen ud fra, vil de mest anvendte blive nænt her.
Den klassiske forståelse af intelligens
Ved den klassiske forståelse af intelligens måles et menneskes IQ gennem en IQ-test, der afprøver personens numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner.
IQ betegnelser:
181 - 200+ - Super geni
166 - 180 - Stort geni
145 - 165 - Geni
132 - 145 - Særdeles begavet
121 - 131 - Begavet
111 - 120 - Over normalen
90 - 110 - Gennemsnit
80 - 89 - Lavt gennemsnit
68 - 79 - Langsom
50 - 67 - Mentalt retarderet
25 - 49 - Evnesvag
Under 25 - Idiot
Ovenstående er en meget hård måde at bedømme personers intelligens på. Testen er meget visuelt opbygget og hvis man ikke har den store visuelle forståelse, vil det være svært at "score" en høj IQ. Til sammenligning af pointene: Man skal have en IQ på 11 for at kunne trække vejret og en IQ på 40 for at kunne gå. Som man kan se ligger størstedelen af den danske befolkning på en IQ mellem 90 og 110, men grænserne er ikke så markante som de vises. Hvis man har en IQ på 88 eller 112 ligger man altså stadig i gennemsnitsområdet.
Intelligens begrebet
Intelligens er ikke et entydigt begreb længere. Nu taler man om forskellige former for intelligens, så man behøver altså ikke være Einstein for at kunne tilrane sig titlen geni. Det er blevet almindeligt at skelne mellem forskellige former for intelligens for eksempel praktiskintelligens, socialintelligens og teoretiskintelligens.
Intelligensbegrebet er ikke så ligetil endda. Problemet ligger i, at den gense opfattelse af intelligens er, at det er den evne, der kommer til udtryk i intellektuelle færdigheder, samtidig med at mange mener, at det eneste grundlag for at fortælle noget om en persons intelligens netop udtrykkes gennem disse færdigheder.
Nu har forskning imidlertid vist, at intellektuelle færdigheder er et resultat at et samspil mellem sociale og personlige faktorer, og kan derfor ikke bruges til at dokumentere en persons intelligens.
Eftersom der findes flere måder at bestemme intelligensen ud fra, vil de mest anvendte blive nænt her.
Den klassiske forståelse af intelligens
Ved den klassiske forståelse af intelligens måles et menneskes IQ gennem en IQ-test, der afprøver personens numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner.
IQ betegnelser:
181 - 200+ - Super geni
166 - 180 - Stort geni
145 - 165 - Geni
132 - 145 - Særdeles begavet
121 - 131 - Begavet
111 - 120 - Over normalen
90 - 110 - Gennemsnit
80 - 89 - Lavt gennemsnit
68 - 79 - Langsom
50 - 67 - Mentalt retarderet
25 - 49 - Evnesvag
Under 25 - Idiot
Ovenstående er en meget hård måde at bedømme personers intelligens på. Testen er meget visuelt opbygget og hvis man ikke har den store visuelle forståelse, vil det være svært at "score" en høj IQ. Til sammenligning af pointene: Man skal have en IQ på 11 for at kunne trække vejret og en IQ på 40 for at kunne gå. Som man kan se ligger størstedelen af den danske befolkning på en IQ mellem 90 og 110, men grænserne er ikke så markante som de vises. Hvis man har en IQ på 88 eller 112 ligger man altså stadig i gennemsnitsområdet.
De 7 intelligenser
Den amerikanske psykolog Howard Gardner har inddelt intelligensen i 7 forskellige underemner. Han mener, at intelligensen har mange flere facetter end kun de intellektuelle færdigheder. Og ud fra teorien om den matematiske og sproglige intelligens lave han teorien om "De 7 intelligenser":
Den logisk matematiske intelligens
Er evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer og logisk tænkning. Videnskabsfolk samt logikere forstår de underliggende principper i et givent system, hvor matematikerne manipulerer tal, størrelser og andre operationer.
Den sproglige intelligens
Er evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre, til at udtrykke sig og forstå andre.
Poeter/digtere specialiserer sig i denne intelligens, men den er også høj hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater og sælgere.
Den musikalske intelligens
Er evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og evnen til at kunne manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med nemhed, de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende set hos musikere, sangere og komponister.
Den rumligt visuelle intelligens
Er evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje på samme måde som sømænd og piloter navigerer eller som en skakspiller og skulptør ser ting for deres indre blik. Den rumlige intelligens kan bruges både i kunst af malere og skulptører, samt i videnskaben af fysiologer og andre.
Den kropslige intelligens
Er evnen til at bruge hele kroppen eller dele af den til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere og dansere.
Den personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan "jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad "jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig". Vi drages ofte mod mennesker med en stærk personlig intelligens, fordi de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De kender deres personlige grænser og formåen og ved hvordan de skal håndtere og løse et problem.
Den sociale intelligens
Er evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for denne form for intelligens.
Se hvilke(n) intelligensform(er) du har her
Den amerikanske psykolog Howard Gardner har inddelt intelligensen i 7 forskellige underemner. Han mener, at intelligensen har mange flere facetter end kun de intellektuelle færdigheder. Og ud fra teorien om den matematiske og sproglige intelligens lave han teorien om "De 7 intelligenser":
Den logisk matematiske intelligens
Er evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer og logisk tænkning. Videnskabsfolk samt logikere forstår de underliggende principper i et givent system, hvor matematikerne manipulerer tal, størrelser og andre operationer.
Den sproglige intelligens
Er evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre, til at udtrykke sig og forstå andre.
Poeter/digtere specialiserer sig i denne intelligens, men den er også høj hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater og sælgere.
Den musikalske intelligens
Er evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og evnen til at kunne manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med nemhed, de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende set hos musikere, sangere og komponister.
Den rumligt visuelle intelligens
Er evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje på samme måde som sømænd og piloter navigerer eller som en skakspiller og skulptør ser ting for deres indre blik. Den rumlige intelligens kan bruges både i kunst af malere og skulptører, samt i videnskaben af fysiologer og andre.
Den kropslige intelligens
Er evnen til at bruge hele kroppen eller dele af den til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere og dansere.
Den personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan "jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad "jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig". Vi drages ofte mod mennesker med en stærk personlig intelligens, fordi de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De kender deres personlige grænser og formåen og ved hvordan de skal håndtere og løse et problem.
Den sociale intelligens
Er evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for denne form for intelligens.
Se hvilke(n) intelligensform(er) du har her
Følelsesmæssig intelligens
Det sidste nye skud på stammen er den følelsesmæssige intelligens. Manden bag hedder Daniel Goleman. Teorien bag denne intelligensform er ikke så udbredt, men den går ud på følgende:
Have kontakt til sine følelser
Kunne håndtere sine følelser
Kunne motivere sig selv
Kunne aflæse andre menneskers følelser
Kunne bevare og skabe relationer
Efter al den snak om intelligens, kommer det uundgåelige spørgsmål: Er mænd mere intelligente end kvinder? Mange mænd elsker at provokere kvinder med den påstand og argumentet er blandt andet at kvinder har mindre hjerne end mænd. Den sidste påstand er sand! Kvinders hjerne vejer i gennemsnit 150 gram mindre end mænds, til gengæld ligger hjernecellerne tættere pakket hos kvinder end hos mænd.
Det er dokumenteret, at kvinder i en sproglig opgave i gennemsnit er bedre til at finde det rette ord i en sammenhæng end mænd, der til gengæld er bedre til det geometriske.
I en intelligenstest er forskellene minimale og næsten ikke til at måles.
Det sidste nye skud på stammen er den følelsesmæssige intelligens. Manden bag hedder Daniel Goleman. Teorien bag denne intelligensform er ikke så udbredt, men den går ud på følgende:
Have kontakt til sine følelser
Kunne håndtere sine følelser
Kunne motivere sig selv
Kunne aflæse andre menneskers følelser
Kunne bevare og skabe relationer
Efter al den snak om intelligens, kommer det uundgåelige spørgsmål: Er mænd mere intelligente end kvinder? Mange mænd elsker at provokere kvinder med den påstand og argumentet er blandt andet at kvinder har mindre hjerne end mænd. Den sidste påstand er sand! Kvinders hjerne vejer i gennemsnit 150 gram mindre end mænds, til gengæld ligger hjernecellerne tættere pakket hos kvinder end hos mænd.
Det er dokumenteret, at kvinder i en sproglig opgave i gennemsnit er bedre til at finde det rette ord i en sammenhæng end mænd, der til gengæld er bedre til det geometriske.
I en intelligenstest er forskellene minimale og næsten ikke til at måles.
