Aniston

Infallible Brush

Mal din foundation på.

Infallible Brush
Er du træt af "fugemasse"-foundations, der lægger sig som en maske på dit ansigt? Så har L'Oréal en god nyhed til dig.

De lancerer nemlig nu en foundation til dig, som ikke nødvendigvis vil have perfektion, men lægger mere vægt på naturlighed - med lidt foundation på toppen!

Infallible-serien
Den nye foundation har fået navnet Infallible Brush, fordi den er en del af Infallible-serien, der indeholder de mere langtidsholdbare makeup-produkter.

Det er således en serie af produkter, som du ikke skal påføre flere gange i løbet af dagen (hvis du ikke har lyst i hvert fald), og som ikke smitter af eller ryger af i regnen.

Herudover forbygger produkterne skinnende hud og skjuler mørke rande etc.

Aniston.dk har blandt andet tidligere kastet sig over Color Infallible fra samme serie.

Mal din foundation på
Infalible Brush er dog ikke "bare" en holdbar foundation.

Det er også en anderledes foundation, når man kigger på dens udformning.

Infallible Brush skal nemlig ikke smøres på med en svamp eller lignende. Den kommer med egen børste og skal males på.

Det er lidt anderledes - men meget nemt!

Man skruer på beholderen, til der kommer foundation op mellem børsterne, og så maler man ellers bare foundation på. Det er en god idé at skrue lidt, så der er noget foundation i børsten, dog uden at du skruer en kæmpe mængde ud - for der skal naturligvis ikke mere til, end der skal med andre tynde foundations!

Holdbar? Nul problemer
Infallible Brush foundation fra L'Oréal er nem at fordele, den er hurtig at bruge, og så giver den et fint resultat.

Dog har jeg valgt lige at køre en svamp hen over ansigtet efterfølgende for lige at være sikker på, at der ikke var synlige penselstrøg. Men det er vel en vanesag...

Foundationen holder desuden, hvad den lover, når det gælder holdbarhed, for den klarede uden problemer til en hel eftermiddag, aften og nat i byen.

Infallible Brush fra L'Oréal lanceres i marts 2011 til vejl. udsalgspris på 139,95 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce