Imedeen Tan Optimizer er tilbage
On popular demand.
Hvorfor produktet i sin tid blev taget af markedet, har jeg ikke kunnet finde en forklaring på.
Men efterspørgslen på kosttilskuddet har i mellemtiden været så stor, at Imedeen nu relancerer tabletterne, der plejer huden indefra og forbereder denne til sommerens sol.
Den relancerede Imedeen Tan Optimizer er ikke helt som den gamle udgave. Tabletterne indeholder nemlig nu lutein og naturligt karotenoid samt blandt andet C-vitaminer og E-vitaminer, betakaroten og lycopen.
At Tan Optimizeren indeholder et par nye ingredienser, betyder dog stadig ikke, at indtag af tabletterne kan erstatte solcreme eller anden almindelig sund fornuft, når det gælder ophold i solen. Indtag af Imedeen Tan Optimizer sørger nemlig blot for, at huden er bedre forberedt til solen.
Tan Optimizer virker stadig bedst, hvis man tager én tablet om dagen mindst en måned inden soleksponering og derefter én om dagen undervejs. Det betyder med andre ord, at alle vi, der har intentioner om at nyde den danske sommers solstråler, med fordel kan begynde at hapse en tablet om dagen meget snart.
Jeg har ikke tidligere prøvet Imedeen Tan Optimizer, og eftersom jeg satser på en god sommer, så vil jeg så småt begynde at hapse en nu.
Imedeen Tan Optimizer er i handlen igen den 1. maj 2014 og forhandles i Matas samt på udvalgte apoteker, helsekostbutikker og parfumerier. Vejl. pris for 60 kapsler til to måneder er 395 kr.