Ikontid
Vi lever i en ikontid
I magasiner, busstopsteder, tv-reklamer og lignende ser vi lige for tiden en hel del reklamer med kendte skuespillere som hovedpersonerne. Modehusene har valgt at bruge de kendte til at sætte fokus på og sælge deres produkt. Som eksempler kan nævnes:
- Scarlett Johansson for Calvin Klein
-
- Nichole Kidman for Chanel
-
- Charlize Theron for Dior
-
- Catherine Zeta-Jones for Elizabeth Arden
-
- Liv Tyler for Givenchy
-
Men hvorfor har modehusene så valgt at satse på Hollywood-stjernerne i stedet for supermodellerne? Vi lever i en tid, hvor ordet "livsstil" er alfa omega. Med livsstil forstås alle de ting, der omgiver den pågældende person og dennes personlighed. Altså spiller faktorer som job valg, boligform og - indretning, fritidsinteresser, tøjstil og lignende meget ind, når man definerer en livsstil, men også personens tilgang til livet er en stor faktor.
Unge er meget interesseret i at definere deres liv, og det har reklamebranchen hurtigt fundet ud af. Mere eller mindre alle virksomheder ønsker at tilknytte deres produkt til en bestemt livsstil, idet det fremmer salget. Ved at signalere, at den pågældende livsstil opnås ved at købe et givent produkt, så fanger man mange usikre unge i nettet.
Her er det så netop, at Hollywood-stjernerne er mere brugbare som "reklamesøjler" end supermodeller, idet vi forbinder skuespillerne med en personlighed. Supermodellerne har altid bare været smukke kvinder, man har aldrig fokuseret på, hvem de er som person. Altså kan en skuespiller nemmere bruges til at sælge en bestemt livsstil, idet han/hun er mere end blot et smukt "hylster".
En anden faktor, der spiller ind i satsningen på ikon-reklamer, er, at unge mere end nogensinde retter stor opmærksomhed mod Hollywood. I alle medier bliver de bombarderet med løftet om, at lykken er at være kendt. Så når for eksempel Liv Tyler figurerer i en reklame for en Givenchy-parfume, så bliver parfumen, i de unges hoveder, ubevidst knyttet til det at være en smuk succesrig skuespiller, ja faktisk det at være lykkelig - og hvem vil ikke gerne være lykkelig.
Problemet er bare, at denne søgen efter lykken via en bestemt livsstil kan efterlade én med en noget tom følelse, for på et tidspunkt så må illusionen jo krakelere. Livet er ikke bare et magasin med smukke billeder, indimellem sker der ting, vi ikke selv er herre over, og så knuses det perfekte billede af et perfekt menneske omsvøbt en bestemt livsstil. Flere og flere unge må ty til psykologhjælp, fordi de ikke kan finde ro i deres liv af den ene eller den anden grund. Dette er jo ikke så mærkeligt, når de er vokset op i en verden, der hyller et uopnåeligt liv. Måske kan de opnå enkelte faktorer af "det perfekte liv", men aldrig dem alle.
Jeg ville gerne slutte artiklen med positive ord, men jeg tror ikke, der kommer en ændring i verden på dette punkt i nær fremtid. De mange medier er kommet for at blive, og vi vil fortsat blive bombarderet med reklamer, der lover os et lykkeligere liv.
Prozac-nation, here we come!
Jeg ville gerne slutte artiklen med positive ord, men jeg tror ikke, der kommer en ændring i verden på dette punkt i nær fremtid. De mange medier er kommet for at blive, og vi vil fortsat blive bombarderet med reklamer, der lover os et lykkeligere liv.
Prozac-nation, here we come!
