I utroskabens klør - del 2
Denne gang om Betina, der var utro
Betina var kærester med Jens i tre år. Jens tilbragte det meste af de tre år, han var sammen med Betina, foran sin elskede computer. Hver gang de var sammen, brugte han ca. ti timer af dagen foran den. Det var han simpelthen nødt til, mente han, og det var på trods af, at de boede langt fra hinanden og kun sås sjældent.
Betina følte ikke, at hun blev elsket, og derfor begyndte hun at finde bekræftelse hos andre mænd, selvom hun virkelig elskede Jens rigtig højt.
Til at starte med var det med flere forskellige, men til sidst var det med den samme person. Hun fik den bekræftelse, hun havde brug for, og følte sig stærk nok til at blive i forholdet og kæmpe side om side med Jens' computer.
Men denne kamp var hård, og hun oplevede gang på gang at blive tilsidesat af computeren, og hun følte langsomt, at hans kærlighed forsvandt. Samtidig endte hendes forhold til elskeren, da han begyndte at få interesse for en mindreårig.
Betina prøvede at snakke med Jens om det, prøvede at skabe sig den opmærksomhed, hun behøvede fra ham; men uanset hvad, måtte han bare sidde ved den computer, ti timer om dagen. Og så måtte Betina bare finde noget andet at lave, når hun endelig kom og besøgte ham.
Dette gjorde, at Betina til sidst følte sig nødsaget til at slutte forholdet til Jens, trods det at hendes kærlighed til ham stadig var stærk. Hun følte sig uattraktiv i hans selskab, hun følte ikke, at hendes slid, for at vise ham sin kærlighed, blev gengældt. Hun kunne simpelthen ikke konkurrere med hans elskede computer, og dette førte til slutningen på deres forhold.
Bruddet tog meget hårdt på Betina, og hun havde selvfølgelig rigtig dårlig samvittighed over alle de sidespring, hun havde haft, mens de kom sammen. Det havde hun også, mens de kom sammen, men som sagt, så havde de sidespring også en anden effekt på hende: de fik hendes selvværd op, og de forstærkede tilmed også hendes kærlighed til Jens, fordi hun fandt ud af, at der ikke var nogen magen til ham, og at han var den, hun ville have.
Desværre var det bare ikke sådan, det skulle gå. Og den dag i dag savner Betina stadig Jens, men hun mener dog også, at hendes beslutning om at ende forholdet var den helt rigtige.
Betina ved godt, at det hun gjorde mod Jens, var forkert, men hun fortryder det imidlertid ikke, da hun tror, at sidespringende forhindrede hendes selvværd i at gå til grunde, og at hun, som følge af dette, ville have lukket sig inde i hende selv.
Betina følte ikke, at hun blev elsket, og derfor begyndte hun at finde bekræftelse hos andre mænd, selvom hun virkelig elskede Jens rigtig højt.
Til at starte med var det med flere forskellige, men til sidst var det med den samme person. Hun fik den bekræftelse, hun havde brug for, og følte sig stærk nok til at blive i forholdet og kæmpe side om side med Jens' computer.
Men denne kamp var hård, og hun oplevede gang på gang at blive tilsidesat af computeren, og hun følte langsomt, at hans kærlighed forsvandt. Samtidig endte hendes forhold til elskeren, da han begyndte at få interesse for en mindreårig.
Betina prøvede at snakke med Jens om det, prøvede at skabe sig den opmærksomhed, hun behøvede fra ham; men uanset hvad, måtte han bare sidde ved den computer, ti timer om dagen. Og så måtte Betina bare finde noget andet at lave, når hun endelig kom og besøgte ham.
Dette gjorde, at Betina til sidst følte sig nødsaget til at slutte forholdet til Jens, trods det at hendes kærlighed til ham stadig var stærk. Hun følte sig uattraktiv i hans selskab, hun følte ikke, at hendes slid, for at vise ham sin kærlighed, blev gengældt. Hun kunne simpelthen ikke konkurrere med hans elskede computer, og dette førte til slutningen på deres forhold.
Bruddet tog meget hårdt på Betina, og hun havde selvfølgelig rigtig dårlig samvittighed over alle de sidespring, hun havde haft, mens de kom sammen. Det havde hun også, mens de kom sammen, men som sagt, så havde de sidespring også en anden effekt på hende: de fik hendes selvværd op, og de forstærkede tilmed også hendes kærlighed til Jens, fordi hun fandt ud af, at der ikke var nogen magen til ham, og at han var den, hun ville have.
Desværre var det bare ikke sådan, det skulle gå. Og den dag i dag savner Betina stadig Jens, men hun mener dog også, at hendes beslutning om at ende forholdet var den helt rigtige.
Betina ved godt, at det hun gjorde mod Jens, var forkert, men hun fortryder det imidlertid ikke, da hun tror, at sidespringende forhindrede hendes selvværd i at gå til grunde, og at hun, som følge af dette, ville have lukket sig inde i hende selv.
I denne del af "I utroskabens klør" mødte vi et lidt andet forhold til utroskab end i den foregående del med "Mikael og Marianne".
Betina så en udvej i hendes følelsesforladte forhold, men samtidig med at hun fik den bekræftelse, hun havde brug for, steg den dårlige samvittighed.
Hun vidste jo godt, at det var forkert, og hun var også udmærket klar over, at Jens ville have blevet meget såret, hvis han fik det hele at vide.
Derfor sluttede forholdet, og Betina mistede denne person, som er den eneste person, hun virkelig har elsket.
Betina så en udvej i hendes følelsesforladte forhold, men samtidig med at hun fik den bekræftelse, hun havde brug for, steg den dårlige samvittighed.
Hun vidste jo godt, at det var forkert, og hun var også udmærket klar over, at Jens ville have blevet meget såret, hvis han fik det hele at vide.
Derfor sluttede forholdet, og Betina mistede denne person, som er den eneste person, hun virkelig har elsket.
