I need a Hero
Men ikke et trofæ
Kort efter kom min søster med det obligatoriske spørgsmål: "Hvorfor har du egentlig ikke en kæreste?"
Øh... Fordi jeg har grimme tæer? Fordi jeg bor derude, hvor kragerne er døde af sult? Fordi jeg er lesbisk, som min stakkels morfar engang troede? Fordi jeg gemmer mig selv til Johnny Depp? Don't know!
I det øjeblik ønskede jeg mere end noget andet, at jeg også havde en fyr ved min side. Som Bonnie Tyler så fint udtrykker det: "I need a hero!"
Jeg fik en overvældende trang til at snige mig med min bror til "Danmarks Hurtigste Bil". Efter atten kasser bajere må én eller anden Brian da falde for mig? Det er sket før...
Jeg havde bare ikke opdaget, hvad det egentlige problem bundede i. I det øjeblik ville jeg ikke have en kæreste, jeg ville have bekræftelse. Og noget at snakke (læs: prale) med veninderne om.
Så hurtigere end Paris Hilton kan skabe endnu en skandale, havde jeg slået idéen ud af hovedet igen. Jeg vil aldrig have en kæreste, bare for at have ham. Det er ligesom at vælge slik udfra farven på posen, og ikke efter indholdet - totalt nytteløst.
Jeg husker nemlig alt for godt min første kæreste, der også blev min anden og fjerde kæreste. Han var en fin fyr, men ligeså umoden som jeg selv var. Grunden til at vi var kærester var, at "vi jo passer så godt sammen", ikke fordi vi var forelskede.
Faktisk gjorde vi alt vi kunne for at være "teenage-kæreste-agtige". Han sad rødmende og klimprede dårlige kærlighedssange på en guitar, imens jeg krøb sammen i et hjørne og var dødflov. Han købte smykker til mig, og jeg kvitterede med andre uopfindsomme gaver. Vi skulle vise overfor de andre, at vi var rigtige kærester, så på en klassetur til København endte vi på et koldt badeværelsegulv på et snusket hotel i Istedgade. Til slut gik det op for os, at singlelivet var bedre end dårligt skuespil.
Øh... Fordi jeg har grimme tæer? Fordi jeg bor derude, hvor kragerne er døde af sult? Fordi jeg er lesbisk, som min stakkels morfar engang troede? Fordi jeg gemmer mig selv til Johnny Depp? Don't know!
I det øjeblik ønskede jeg mere end noget andet, at jeg også havde en fyr ved min side. Som Bonnie Tyler så fint udtrykker det: "I need a hero!"
Jeg fik en overvældende trang til at snige mig med min bror til "Danmarks Hurtigste Bil". Efter atten kasser bajere må én eller anden Brian da falde for mig? Det er sket før...
Jeg havde bare ikke opdaget, hvad det egentlige problem bundede i. I det øjeblik ville jeg ikke have en kæreste, jeg ville have bekræftelse. Og noget at snakke (læs: prale) med veninderne om.
Så hurtigere end Paris Hilton kan skabe endnu en skandale, havde jeg slået idéen ud af hovedet igen. Jeg vil aldrig have en kæreste, bare for at have ham. Det er ligesom at vælge slik udfra farven på posen, og ikke efter indholdet - totalt nytteløst.
Jeg husker nemlig alt for godt min første kæreste, der også blev min anden og fjerde kæreste. Han var en fin fyr, men ligeså umoden som jeg selv var. Grunden til at vi var kærester var, at "vi jo passer så godt sammen", ikke fordi vi var forelskede.
Faktisk gjorde vi alt vi kunne for at være "teenage-kæreste-agtige". Han sad rødmende og klimprede dårlige kærlighedssange på en guitar, imens jeg krøb sammen i et hjørne og var dødflov. Han købte smykker til mig, og jeg kvitterede med andre uopfindsomme gaver. Vi skulle vise overfor de andre, at vi var rigtige kærester, så på en klassetur til København endte vi på et koldt badeværelsegulv på et snusket hotel i Istedgade. Til slut gik det op for os, at singlelivet var bedre end dårligt skuespil.
Jeg husker også en episode, hvor min veninde fortalte om en fyr hun engang havde kendt på venskabeligt plan. Hun havde mødt ham igen, og han havde netop slået op med sin kæreste. Han fortalte, at hun havde været snotdum, megauintelligent og overfladisk.
"Hvorfor kom du sammen med hende så længe?" spurgte min veninde med øjenbrynene oppe ved hårgrænsen. "Fordi hun så godt ud!" var det korte og kontante svar. Og nej, fyren var ikke tretten år gammel, selvom man kunne tro det.
Min forargelse for den udtale, fik mig til at indse noget vigtigt, jeg aldrig rigtig havde fået formuleret:
Ingen mand eller kvinde, uanset hvor tåbelige, smukke, intelligente, grimme (and so on and so forth) de er, fortjener at få en kæreste, der udelukkende ser dem som et trofæ eller en bekvemmelighed. Det er respekt og tillid (og selvfølgelig kærlighed) der burde være grundstenene i ethvert forhold.
Og selvom der kommer en "Hero" forbi, er det ikke sikkert at han er hvad man formoder eller vil have.
Tænk, jeg tror faktisk at de fleste piger (inklusiv jeg selv) hellere vil have den sjove gøgler med et glimt i øjet, og ikke den flotte helt med det store... Sværd.
For hvem gider spilde sin tid på et trofæ, når man kan få noget af langt større betydning?
"Hvorfor kom du sammen med hende så længe?" spurgte min veninde med øjenbrynene oppe ved hårgrænsen. "Fordi hun så godt ud!" var det korte og kontante svar. Og nej, fyren var ikke tretten år gammel, selvom man kunne tro det.
Min forargelse for den udtale, fik mig til at indse noget vigtigt, jeg aldrig rigtig havde fået formuleret:
Ingen mand eller kvinde, uanset hvor tåbelige, smukke, intelligente, grimme (and so on and so forth) de er, fortjener at få en kæreste, der udelukkende ser dem som et trofæ eller en bekvemmelighed. Det er respekt og tillid (og selvfølgelig kærlighed) der burde være grundstenene i ethvert forhold.
Og selvom der kommer en "Hero" forbi, er det ikke sikkert at han er hvad man formoder eller vil have.
Tænk, jeg tror faktisk at de fleste piger (inklusiv jeg selv) hellere vil have den sjove gøgler med et glimt i øjet, og ikke den flotte helt med det store... Sværd.
For hvem gider spilde sin tid på et trofæ, når man kan få noget af langt større betydning?
