Aniston

I nat er du død - Svensk skærgårdskrimi

I nat er du død er fjerde bind af den svenske bestsellerforfatter Viveca Stens krimiserie

4 ud af 6 stjerner
Hævn, besættelse og hemmelige ritualer er ingredienserne i 'I nat er du død', som er det fjerde, uafhængige bind i den svenske bestsellerforfatter Viveca Stens krimiserie.

Skærgårdsøen Sandhamn danner kulisse for hele serien, der er solgt til udgivelse i 10 lande. Første bind i serien er desuden filmatiseret med danske Jacob Cedergren i hovedrollen - en krimiserie, der blev vist på DR1 sidste sommer.

'I nat er du død' starter lige på og hårdt - en ung mand findes hængende i en lampekrog på sit kollegieværelse i Stockholm. På hans hovedpude ligger et afskedsbrev, og alt tyder i første omgang på, at den unge psykoligistuderende Marcus har begået selvmord mit under eksamenslæsningen.

Den unge mands familie har dog svært ved at acceptere forklaringen om selvmord som årsagen til deres søns død. Moderen opsøger derfor kriminalinspektør Thomas Andreasson, historiens hovedperson, og bønfalder ham og at kigge nærmere på omstændighederne omkring hendes søns død en sid
ANNONCE
Fortid og fortielse
Thomas Andreasson fra Stockholms politi graver sig dybere og dybere ned i sagen om den unge mands mystiske død. Han kommer efterhånden på sporet af en psykologiopgave om ekstrem gruppe-adfærd, som den afdøde var i gang med, som måske har ført ham lidt for tæt på de helt forkerte mennesker. Sagen trækker nemlig spor tilbage til militærbasen på den lille ø Korsö, der ligger tæt på Sandhamn og fortidens elitesoldater, kendt som kystjægerne.

Midt i efterforskningen findes endnu en mand med tilknytning til Korsö og kystjægerne død - igen under mystiske omstændigheder. Noget tyder på, at nogen forsøger på at bevare fortidens hemmeligheder begravet, der hvor de hører til, koste hvad det vil.

Kystjægerne og militærbasen på Korsö bærer nemlig på en dyster - og indtil nu velbevaret - hemmelighed om mobning og hemmelige ritualer soldaterne i mellem. En hemmelighed den afdøde psykologistuderende uforvarende er kommet alt, alt for tæt på at afsløre med sin psykologi-opgave om emnet. Det kostede ham livet, og flere følger hurtigt samme vej.

Thomas Andreasson må, sammen med sit korps af hjælpere, gøre sit bedste for at trevle den komplicerede sag op - før det koster flere menneskeliv, og før det er for sent...
ANNONCE
I nat er du død - Svensk skærgårdskrimi
Svensk krimi af bedste skuffe
'I nat er du død' er en klassisk svensk krimi, hvor man som læser hurtigt spindes ind i et net af hemmeligheder og fortielser krydret med mystiske mord og fortidens synder. Samtidig følger man hovedpersonen Thomas Andreassons private liv fra sidelinjen, og bliver efterhånden som handlingen skrider frem, fortrolig med hans mørkere sider - som man ofte ser i svenske krimier.

Plottet er gennemtænkt og veludført over de godt 400 sider, og man får som læser spænding og intensitet til sidste side. Handlingen er skruet intelligent og kompliceret sammen og er ikke lige til at regne ud - en kvalitet, der ind i mellem er sjælden i svensk kriminallitteratur, men som i dette tilfælde er lykkedes godt for forfatteren Viveca Sten.


'I nat er du død' af Viveca Sten er udkommet på dansk fra Rosinantes forlag - Pris 299, 95 kr - ISBN: 978-78-638-2076-9
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce