Hvorfor
siger han det på den måde?
"Må jeg ikke sove hos dig i nat?" Efterfulgt af en lang smøre, der kunne være skåret ned til to sætninger: "Jeg tænker altså ikke på sex, det kan jeg faktisk ikke engang lide. Sådan en fyr er jeg nemlig ikke."
Ja tak, stop lige engang, kammerat og tænk over, hvad det er, du siger. Du fortæller mig, at du gerne vil sove sammen med mig, men kommer bagefter med en moralprædiken om, at du slet ikke bryder dig om sex - er det forstået korrekt? Ja, okay...
Helt ærligt, er det mig, der er mærkelig, når jeg synes, det er mærkeligt? Fyre tænker på sex - uafvendeligt. Og når de først bruger to timer på at forklare, at de slet ikke gider have sex, så mister jeg altså interessen - ikke fordi de ikke vil have sex, det er fair nok, jeg hopper alligevel yderst sjældent på en fyr, jeg kun lige har mødt.
Grunden til, at jeg trækker mig er fordi, jeg bliver nervøs og mistænksom: Hvad er der galt med ham, siden han er så desperat efter ikke at blive stemplet som en mand, der vil have sex? Jeg mener, slap da lige af.
Hvorfor troede han, at han skulle forsvare sig selv, så jeg ikke skulle tro, at han havde ganske normale drifter? Hvorfor skulle han absolut bekræfte mig i, at han slet ikke var "den type fyr"? Er fyre, der siger sådan noget snigere, der ikke tør sige det ligeud? Hvorfor ikke bare klappe i, hvad det emne angår, i stedet for overhovedet at bringe det på bane kort efter han har mødt pigen?
En fyr behøver ikke at forsvare sig selv overfor mig, medmindre han bliver så fuld, at han brækker sig ud over mine sko. Og det ville jeg endda sagtens kunne leve med og endda tilgive - bræk kan tørres af, det kan en løgn ikke. Jeg gider ikke sidde og høre på en fyr, der lyver mig lige op i ansigtet. Hvem kan helt ærligt sige, at de har forsøgt at score en person, og ikke ét sekund overvejet om det måske kunne være en kane-kandidat?
Måske er jeg for mistroisk, hvad angår "sex-løse" fyre, men jeg tørrede ham alligevel pænt af ved at forklare ham, at der kun findes jeg og mig i min seng. Og vi fylder så meget, at der ikke er plads til andre.
Meningen med denne artikel er ganske simpelt en opfordring til fyre, der bruger "jeg-vil-bare-snakke-scoretricket": Lidt mindre udenomssnak, lidt mere ligefremhed - uden at miste spillet. Det skræmmer altså ikke mig. Hvad der skræmmer mig er, når du fornægter det åbenlyse, lyver og forsøger at skaffe dig billige point ved at sige dét, du tror jeg vil høre. Helt ærligt, vi kan jo ikke være politikere alle sammen, vel?
Ja tak, stop lige engang, kammerat og tænk over, hvad det er, du siger. Du fortæller mig, at du gerne vil sove sammen med mig, men kommer bagefter med en moralprædiken om, at du slet ikke bryder dig om sex - er det forstået korrekt? Ja, okay...
Helt ærligt, er det mig, der er mærkelig, når jeg synes, det er mærkeligt? Fyre tænker på sex - uafvendeligt. Og når de først bruger to timer på at forklare, at de slet ikke gider have sex, så mister jeg altså interessen - ikke fordi de ikke vil have sex, det er fair nok, jeg hopper alligevel yderst sjældent på en fyr, jeg kun lige har mødt.
Grunden til, at jeg trækker mig er fordi, jeg bliver nervøs og mistænksom: Hvad er der galt med ham, siden han er så desperat efter ikke at blive stemplet som en mand, der vil have sex? Jeg mener, slap da lige af.
Hvorfor troede han, at han skulle forsvare sig selv, så jeg ikke skulle tro, at han havde ganske normale drifter? Hvorfor skulle han absolut bekræfte mig i, at han slet ikke var "den type fyr"? Er fyre, der siger sådan noget snigere, der ikke tør sige det ligeud? Hvorfor ikke bare klappe i, hvad det emne angår, i stedet for overhovedet at bringe det på bane kort efter han har mødt pigen?
En fyr behøver ikke at forsvare sig selv overfor mig, medmindre han bliver så fuld, at han brækker sig ud over mine sko. Og det ville jeg endda sagtens kunne leve med og endda tilgive - bræk kan tørres af, det kan en løgn ikke. Jeg gider ikke sidde og høre på en fyr, der lyver mig lige op i ansigtet. Hvem kan helt ærligt sige, at de har forsøgt at score en person, og ikke ét sekund overvejet om det måske kunne være en kane-kandidat?
Måske er jeg for mistroisk, hvad angår "sex-løse" fyre, men jeg tørrede ham alligevel pænt af ved at forklare ham, at der kun findes jeg og mig i min seng. Og vi fylder så meget, at der ikke er plads til andre.
Meningen med denne artikel er ganske simpelt en opfordring til fyre, der bruger "jeg-vil-bare-snakke-scoretricket": Lidt mindre udenomssnak, lidt mere ligefremhed - uden at miste spillet. Det skræmmer altså ikke mig. Hvad der skræmmer mig er, når du fornægter det åbenlyse, lyver og forsøger at skaffe dig billige point ved at sige dét, du tror jeg vil høre. Helt ærligt, vi kan jo ikke være politikere alle sammen, vel?
