Hvor blev du af Bernadette
Det er sjældent, man støder på en roman, som både er morsom, men som også indeholder en del dybde.
Men "Hvor blev du af Bernadette", som netop er udkommet, er begge dele. Samtidig er den undervejs slet ikke, som man regner med. Og selvom man ingen forventninger har, så bliver man rigtig godt underholdt samtidig med, at man bliver klogere.
Bernadette og bananfluerne
"Hvor blev du af Bernadette" er historien om Bernadette Fox og hendes familie, naboer og de øvrige "bananfluer", som hun kalder de øvrige indbyggere i Seattle.
Bernadette er en helt speciel kvinde.
Hun er nemlig lidt af et arkitektonisk geni, der, dengang hun rent faktisk arbejdede som arkitekt, og hun og hendes familie boede i Los Angeles, var både velanset, lovprist og prisvindende.
Men skæbnen (og Microsoft) har ført den lille familie til Seattle, hvor specielt Bernadette har det meget svært. Hun trives ganske enkelt ikke, arbejder ikke, og hun har svært ved at enes med de øvrige beboere (specielt mødrene), fordi hun betragtes som lidt af en særling, og heller ikke selv gør noget for at finde venner. Ja, faktisk går folk hende noget så grusomt på nerverne, og hun finder tilfredsstillelse i at provokere alle de politisk korrekte mødre så meget som muligt.
Den lille familie har slået sig ned på en nedlagt og noget faldefærdig pigeskole, og samtidig trives Bernadettes sociale fobi i bedste velgående.
Hun har derfor bl.a. også hyret en assistent i Indien, som hun mailer med, og som hun betror sig til, når hun sender opgaver til vedkommende, som assistenten skal udføre - også selvom det var nemmere bare selv at køre på apoteket.
Toppen bliver, da datteren Bee får topkarakter i skolen og gerne vil belønnes med en tur til Antarktis sammen med sine forældre.
Bernadettes udvej bliver nemlig at gå under jorden. Og det gør hun på et af verdens mindst menneskevenlige steder.
Et konstant træk i smilebåndet
Fortællingen om Bernadette, Bee og de ørvige karakterer er både meget fantasifuld, morsom og indholdsrig. Ja, faktisk indeholder Maria Semples historie om den noget specielle Bernadette så mange detaljer og små finurligheder, at man til tider må dvæle lidt ved den enkelte side for at få alle detaljer til at sive ind.
"Hvor blev du af Bernadette" er både meget intelligent, underholdende og dybt skrevet, og alle karakterer er på hver sin facon både realistiske og meget morsomt beskrevet, at man konstant har en lille trækning ved smilebåndet.
"Hvor blev du af Bernadette" er skrevet af Maria Semple og udgivet af Gad.