Aniston

Hver anden drømmer om at droppe den danske jul

Vi vil udskifte slud og sjap med sol og varme.

Hver anden drømmer om at droppe den danske jul
Kulden, mørket og regnen har allerede indfundet sig i Danmark, og mange higer efter sol og varme oven på en sommer med meget få ægte sommerdage.
 
Og i år er julen indrettet således, at man kun behøver at tage ganske få reelle fridage for at få sig en dejlig lang ferie. Det får tilsyneladende mange danskere til at drømme om at rejse ud i og omkring julen.
 
Således svarer 49 pct. af de adspurgte i en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com, at de godt kunne finde på at rejse udenlands i julen.
 
En ny slags jul med sol, varme og familiehygge
Det er dog ikke alle, der kan få sig selv til at rejse fra familie, juletræ og konfekthygge.

15 pct. svarer nemlig, at de gerne vil vente med at rejse til efter selve juleaften. Mens 34 pct. drømmer om at prøve at holde jul under fremmede himmelstrøg.
 
Disse lokkes blandt andet af tanken om at prøve noget nyt samt af sol og varme. Mens en tredjedel (37 pct.) også bare gerne vil væk fra det danske juleræs. Endnu en tredjedel (34 pct.) drømmer om jul i udlandet, fordi de gerne vil tilbringe kvalitetstid med familien, mens 7 pct. gerne vil væk fra familien.
 
Blot 10 pct. drømmer om at tilbringe julen på ski.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce