Aniston

Hver 3. kvinde dør…

... Af hjertekarsygdom

Pressemeddelelse:

Hjertesagen styrkes nu i udvidet samarbejde mellem Hjerteforeningen og Matas.

Hver 3. kvinde dør…
Hele 45.000 små hjertepins blev i foråret solgt i Matas til fordel for Hjerteforeningens kampagne "Kvinder længe leve". De indsamlede 850.000 kroner skal bruges til at forske mere i kvinder og hjertekarsygdomme - et hidtil overset område.

Hjerteforeningen og Matas udvider nu samarbejdet for at få flere kvinder til at passe på deres hjerte med motion og sund livsstil.

Håndboldspiller støtter
En række kendte kvinder har hidtil givet deres støtte til hjertesagen. Håndboldspilleren Josephine Touray melder sig nu på banen som ambassadør: "Jeg bakker naturligvis op om mere forskning. Det handler imidlertid også om, at den enkelte kvinde selv tager ansvar. En forudsætning for det er, at kvinder generelt får mere rådgivning om, hvordan fx motion kan styrke hjertet. "

Det nye samarbejde mellem Hjerteforeningen og Matas handler netop om at udbrede budskaberne om sund livsstil og Samtidig motiverer til mere motion. Hjerteforeningen har ekspertviden på området, og Matas kæden er dagligt i kontakt med rigtig mange af
den primære målgruppe - kvinderne.

Fokus på motion
Hjerteforeningens budskaber om sund levevis vil fremover blive viderebragt gennem Matas' forskellige kanaler som butikker, medarbejdere, hjemmeside og butiks-tv. Derudover støtter Matas nu også rent økonomisk forskning i kvinders hjerter. Hjerteforeningen modtager således 1 krone til det gode formål hver gang, kunder køber et af Matas' egne sportsprodukter.

Informations- og miljøchef Henrik Engberg Johannsen fortæller om projektet: "I Matas er vi glade for, at forbrugerne har valgt at støtte forskningen ved at købe hjertepins. Nu giver vi forbrugerne mulighed for at støtte hjertesagen, når de vælger sportsprodukter. Det er en oplagt produkttype til formålet, da motion netop værner om hjertet. "

Fakta
  • Hver tredje kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom.
  • Kvinder har diffuse symptomer på hjertekarsygdom, som ikke nødvendigvis er smertefulde.
  • Næsten 9.000 kvinder dør årligt af en hjertekarsygdom.
  • Hjerteforeningens kampagne "Kvinder længe leve" skal over de næste fem år indsamle 15 millioner kroner til forskning i kvinders hjerter.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce