Aniston

Hvem vasker ikke hænder?

80 procent af alle mænd vasker ikke deres hænder efter toiletbesøg.

Er der forskel på, om drenge og piger vasker hænder efter toiletbesøg? Dette har været diskuteret vidt og bredt af en lille gruppe, hvor drengene selvfølgelig holdt på, at hankøn vasker sine hænder nøjagtig ligeså meget som hunkønnet, men er det nu også helt sandt?

ANNONCE
Hvem vasker ikke hænder?
Midt under frokosten på en dejlig vinterdag sidste år blev der smidt nogle hårde facts på bordet fra et magasin, hvor hunkøn er den hovedsagelige målgruppe.

I bladet stod der, at undersøgelser fra amerikanske forskere viser, at 80 procent af alle mænd ikke vasker deres hænder efter toiletbesøg. Efter dette var læst op, kom der nogle gevaldige og højtlydte protester, sjovt nok fra de tilstedeværende hankøn.

De mente virkelig ikke, at dette kunne passe, for de vaskede i hvert fald deres hænder efter hvert toiletbesøg, og det ligeså godt kunne være os, der ikke gjorde det.

Os, hunkøn kunne jo desværre ikke modargumentere dette, da vi ingen konkrete beviser havde, og vi måtte desværre lade sagen ligge, uden at en af parterne fik sin vilje.

Men så oprandt dagen, hvor det biologiske højniveauhold lavede en undersøgelse omkring bakterier og svampe. SÅ skal jeg love for, at der kom beviser på bordet.

De lavede et forsøg, som omhandlede dyrkning af mikroorganismer, og dette forsøg indebar, at de skulle rundt omkring på skolen og undersøge, hvor og hvor mange bakterier og svampe, der var.

De undersøgte dørhåndtagene på indersiden af toiletdøren, både på herretoilettet og på dametoilettet. Her mødte der imidlertid de unge studerende et grusomt syn. På drengenes dørhåndtag levede der store, fede bakteriekolonier og flere forskellige slags svamp, mens der på pigernes dørhåndtag kun kunne spores en enkelt uskadelig lille koloni.

Ha ha! Dér var beviset jo. Disse bakterier kommer jo ikke ud af ingenting, og da dette var en højniveauhold, tvivler vi ikke på deres evner til at spore
Vi håber, efter at denne undersøgelses udfald kom frem i lyset, det måske kan give anledning til at flere af jer hankøn begynder at vaske jeres hænder med vand og sæbe efter hvert toiletbesøg, og at dette resulterer i, at jeres små farme af bakterier og svampe kan forsvinde.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce