Hvem var hun?
Hvem kender ikke til denne nagende følelse...
Jalousi er en forfærdelig følelse, som med ét kan få hele ens verden og situation til at brase sammen. Man kan gå fra at føle sig totalt på toppen til at ryge helt ned i kulkælderen, føle sig utilstrækkelig og komplet betydningsløs.
Man er endelig rendt ind i en overskøn kæreste, som man egentligt havde opgivet alt håb om at finde. Lige pludselig er livet bare skønt, man kan det hele, og man er fyldt med overskud. Ja, man kunne sågar leve resten af livet på lutter kærlighed og kildevand - lige indtil den dag, lynet slår ned. Med lynet er selvfølgelig ment selve jalousien og dets grumme ansigt, for hvem havde nu taget højde for det? Og hold da op, hvor er det bare frustrerende, at det nu skal slå skår i ens ellers så perfekte, nyfundne lykke.
En lidt for lækker blondine.
Måske er man i byen med sin nye kæreste, man har det sjovt, danser, kæler og har sikkert i løbet af aftenen belastet de tålmodige veninder med, for tiende gang at fortælle, hvor hensynsfuld og dejlig den nye fyr er, og hvor perfekt I altså bare passer sammen!
Men så rammer det, det føromtalte lyn! Man opdager, at den nye kærlighed pludselig taler tæt, griner og i det hele taget ser ud til at hygge sig, liiige en tand for meget med en lidt for lækker blondine på den anden side af baren - Nedtur!
Først føles det som et lille stik i brystet, derefter breder det sig til resten af kroppen - man prøver koncentreret at fortsætte samtalen med veninden, men ens øjne vil simpelthen kun rettes mod kæresten og den nytilkomne skønhed.
Senere, når kæresten kommer over, og på den der dejlige, bekræftende måde lægger armene om én, rumsterer tankerne stadigvæk. Hvem var hun? Hvor kender han hende fra? Og kigger han lige pludselig ikke lidt for interesseret i hendes retning?
Med stor sandsynlighed kan kæresten ikke undgå at bemærke denne pludselige ændring, men når spørgsmålet lyder: "Er der noget i vejen Skat?", svarer man prompte, mens man forsøger at virke overbevisende: "Nej, overhovedet ikke!", og klemmer måske endda et lille, anstrengende smil frem.
For, at spørge indtil, hvem pigen var, og hvorfor hun var så interessant - det vil man selvfølgelig ikke. Det skulle jo nødigt afsløres, at man rent faktisk er blevet godt og gammeldags jaloux.
Tabu & skam
Og det er jo netop dér problemet ligger. At jalousien er, og altid har været, stærkt forbundet med tabu og skam. Hvorfor er det så lige, at jalousi er sådan et nederlag at erkende, som det nu engang er?
-Muligvis fordi vi forbinder jalousi med begreber som: Usikkerhed, afhængighed og ejerfornemmelser. Og er der noget, der er vigtigt i dagens Danmark, så er det jo netop kontrasterne til dette: Frihed og selvstændighed.
Korrekt er det, efter min overbevisning, at jalousi skyldes en blanding af de ovennævnte begreber; men dog mener jeg også, at der kan spille dybere ting ind. Det kan måske endda spores helt tilbage til barndommen. Er man blevet overset eller svigtet af sine forældre, eller er man måske blevet forladt af en tidligere kæreste?
Der eksistere mange teorier om, hvad jalousi er for en størrelse, samt hvad man kan gøre for at bekæmpe den; men én ting ligger fast: For at "helbrede" sig selv, kræver det, at man erkender problemet og derefter forsøger at finde den konkrete årsag til jalousien.
Jalousi kan være utroligt ødelæggende i et forhold, og det vil altid være en fordel at kunne tale med kæresten om det. På denne måde er det også nemmere for ham at tage de hensyn, der behøves.
Personligt mener jeg, at vi er mange kvinder, der skal lære at tage ansvar for vores egne følelser. Fordi man bliver jaloux, gør dét det ikke okay at stå at skabe sig hysterisk eller at te sig som et barn - for så er det jo netop, at fyren smutter.
Vi skal huske at se realiteterne i øjnene: når han nu engang har valgt mig, så er det nok fordi, at han finder mig dejlig og ønsker at være sammen med mig!
Nogle af nøgleordene for et godt forhold må menes at være tillid, respekt og den selvsagte kærlighed. Kærligheden vokser af sig selv, men dette udelukkende kun, hvis tilliden og respekten bevares.
Måske er man i byen med sin nye kæreste, man har det sjovt, danser, kæler og har sikkert i løbet af aftenen belastet de tålmodige veninder med, for tiende gang at fortælle, hvor hensynsfuld og dejlig den nye fyr er, og hvor perfekt I altså bare passer sammen!
Men så rammer det, det føromtalte lyn! Man opdager, at den nye kærlighed pludselig taler tæt, griner og i det hele taget ser ud til at hygge sig, liiige en tand for meget med en lidt for lækker blondine på den anden side af baren - Nedtur!
Først føles det som et lille stik i brystet, derefter breder det sig til resten af kroppen - man prøver koncentreret at fortsætte samtalen med veninden, men ens øjne vil simpelthen kun rettes mod kæresten og den nytilkomne skønhed.
Senere, når kæresten kommer over, og på den der dejlige, bekræftende måde lægger armene om én, rumsterer tankerne stadigvæk. Hvem var hun? Hvor kender han hende fra? Og kigger han lige pludselig ikke lidt for interesseret i hendes retning?
Med stor sandsynlighed kan kæresten ikke undgå at bemærke denne pludselige ændring, men når spørgsmålet lyder: "Er der noget i vejen Skat?", svarer man prompte, mens man forsøger at virke overbevisende: "Nej, overhovedet ikke!", og klemmer måske endda et lille, anstrengende smil frem.
For, at spørge indtil, hvem pigen var, og hvorfor hun var så interessant - det vil man selvfølgelig ikke. Det skulle jo nødigt afsløres, at man rent faktisk er blevet godt og gammeldags jaloux.
Tabu & skam
Og det er jo netop dér problemet ligger. At jalousien er, og altid har været, stærkt forbundet med tabu og skam. Hvorfor er det så lige, at jalousi er sådan et nederlag at erkende, som det nu engang er?
-Muligvis fordi vi forbinder jalousi med begreber som: Usikkerhed, afhængighed og ejerfornemmelser. Og er der noget, der er vigtigt i dagens Danmark, så er det jo netop kontrasterne til dette: Frihed og selvstændighed.
Korrekt er det, efter min overbevisning, at jalousi skyldes en blanding af de ovennævnte begreber; men dog mener jeg også, at der kan spille dybere ting ind. Det kan måske endda spores helt tilbage til barndommen. Er man blevet overset eller svigtet af sine forældre, eller er man måske blevet forladt af en tidligere kæreste?
Der eksistere mange teorier om, hvad jalousi er for en størrelse, samt hvad man kan gøre for at bekæmpe den; men én ting ligger fast: For at "helbrede" sig selv, kræver det, at man erkender problemet og derefter forsøger at finde den konkrete årsag til jalousien.
Jalousi kan være utroligt ødelæggende i et forhold, og det vil altid være en fordel at kunne tale med kæresten om det. På denne måde er det også nemmere for ham at tage de hensyn, der behøves.
Personligt mener jeg, at vi er mange kvinder, der skal lære at tage ansvar for vores egne følelser. Fordi man bliver jaloux, gør dét det ikke okay at stå at skabe sig hysterisk eller at te sig som et barn - for så er det jo netop, at fyren smutter.
Vi skal huske at se realiteterne i øjnene: når han nu engang har valgt mig, så er det nok fordi, at han finder mig dejlig og ønsker at være sammen med mig!
Nogle af nøgleordene for et godt forhold må menes at være tillid, respekt og den selvsagte kærlighed. Kærligheden vokser af sig selv, men dette udelukkende kun, hvis tilliden og respekten bevares.
