Aniston

Hvad voldtægt kan medføre…

I midten af september for snart 3 år siden, blev jeg udsat for en af de værste krænkelse man kan udsættes for, voldtægt. Denne følelse af at blive tvunget til noget, man ikke vil

At høre sig selv sige nej flere gange, gøre modstand og til sidst opgive. Er en ufattelig smerte, man føler man mister en del af sig selv. Sagen bliver ikke bedre når det er en person man stoler på og elsker som udfører dette overgreb.

I mit tilfælde var det min daværende kæreste, som jeg elskede overalt på jorden og som jeg troede gengældte disse følelser for mig. Men det viste sig hvor meget jeg kunne tage fejl. Han ville bare havde sex, og da jeg sagde nej, fordi jeg ikke var parat til det, tvang han mig til det, og selvom jeg prøvede at gøre modstand, nyttede intet, da han var langt stærkere end jeg. Så jeg gav op og græd bare.

Efter det var sket, var det som om han fuldstændig glemte hvad han havde gjort, var sød og kærlig igen i nogle timer, indtil han fik lysten efter sex tilbage. Dette gentog sig 8 gange ingen for de 48 timer han skulle tilbringe hos mig. Da han var taget hjem, kunne jeg ikke gøre andet end at græde. Min krop rystede, tårerne løb og jeg var bange. Jeg havde mareridt om det konstant, men turde ikke tale med nogen om det. Turde slet ikke gå til politiet med det, for tænk nu hvis det gjorde jeg skulle se ham igen. Jeg hørte fra ham en gang efter, det var omkring 14 dage efter han havde været der, hvor jeg grædende fik sagt i telefonen at han aldrig skulle kontakte mig igen. Hvilket han heller ikke har gjort.

Bagefter

I lang tid efter kunne jeg intet ud over at græde og gik skræmt rundt. Et par af mine veninder blev bekymrede, så jeg forsøgte at forklare dem hvad der var sket, men de forstod det aldrig rigtigt. Jeg forsøgte så at tage mit eget liv i håbet om, at det ville fjerne smerten. Men det endte bare med at mislykkes og jeg endte til samtale på psykiatrisk skadestue. Der var jeg til 2 samtaler med 3 måneders mellemrum, hvorefter de opgav mig. Da jeg ikke ville fortælle hvorfor jeg havde gjort det, jeg turde ikke stole på dem.

Efter de havde opgivet mig, forsøgte jeg selv at finde en måde at glemme det på. Jeg begyndte at ryge hash, hvilket i sig selv jo ikke er det farligste, men det første videre til en masse forskellige stoffer, som jeg i dag ikke husker hvad var, dette stod på i næsten et år, I den tid det varede, begyndte jeg samtidig at hade min krop noget så forbandet, jeg var sikker på det var min skyld han havde voldtaget mig fordi jeg var så grim og fed. Så jeg stoppede med at spise, jeg klarede mig igennem dagen på smøger, stoffer, cola og absinth, det sidst nævnte drak jeg nu dagligt for at glemme. Dette stod på det næste halve år, hvor jeg stille og roligt, begyndte at vågne lidt op, fandt ud af jeg ikke kunne glemme det der var sket, men jeg kunne lægge fortiden bag mig og begynde på en frisk.

Hjælp

Hvilket jeg gjorde! Men det var hårdt, jeg måtte flytte til den anden ende af landet for at komme væk fra problemerne, men det lykkes. Jeg er i dag stoffri, spiser nogenlunde regelmæssigt og kan styre mit alkoholforbrug. Min fortid har jeg opgivet at lægge bag mig, for der er sket så meget at den ikke bare kan fortrænges. I stedet bruger jeg den til at hjælpe andre unge piger i min situation, da jeg ved hvor ensom og forladt man føler sig efter den krænkelse det er, at blive voldtaget.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce