Aniston

Hundefolket

Hvad er der med de der hundeejere og hundeparker?

Hundeejere, hvorfor er det, at man nærmest ruller med sine øjne, efterfulgt af et suk, når samtalen kommer på folk med hunde?
Hundefolket
I det meste af min barndom og ungdom har jeg haft kat, og har altid set mig selv som et katte-menneske, og ikke et hunde-menneske.

For jeg har tit oplevet, at når man kommer ind på emnet "hundeejere", så har det ofte resulteret i at folk begyndte at ryste på hovedet, rullede lidt med deres øjne og kom med en hånlig kommentar:

"Hundeejere, de er jo de der underlige mennesker, hvor hele deres liv nærmest drejer sig om deres hund, og hvor alt de laver har noget at gøre med hunde"

Jeg kender mange som tænker sådan om hundefolket, jeg var nemlig selv en af dem i lang tid.

Jeg har set mange programmer om hunde, og har mødt mange hundefolk igennem mit nu 23 årige liv, og kommentarer a la "Kom så Fido, kom over til mooooooar", "Neeeej hvor er du dygtig Fido, du har lavet pølser, ihh hvor er du dygtig" og så videre, har jeg aldrig helt fattet, for er det en hund eller et barn, de kalder på og taler til??

Men selvom jeg havde masser af fordomme overfor de mærkelige hundeejere, så gik jeg faktisk i lang tid selv og overvejede, om jeg skulle købe hund, men lovede dog mig selv, at hvis jeg på et tidspunkt fik hund, så ville jeg aldrig blive sådan en småtosset hundeejer. Hundefolket og deres hundesnak i ikke noget for mig!
ANNONCE
Hundefolket
Mit køb af hund:

En aften sidder jeg ved min computer, og for sjov skyld gik jeg ind på den blå avis, kiggede lidt på de hundehvalpe, der var til salg, og pludselig var der en annonce, der interesserede mig:

"8 uger Mops/puddel hvalpe til salg, utrolig smukke - kan ikke beskrive hvad de ligner, skal ses. Pris 2500 kr."

Jeg kiggede på de billeder, der var vedlagt annoncen, og faldt fuldstændig pladask for den ene af hvalpene.

Jeg talte lidt med min familie og mine venner om det, og næste morgen ringede jeg til sælgeren og sagde, at jeg godt ville købe hvalpen.

Få dage efter var jeg på vej til Jylland sammen med en af mine venner for at hente min nye lille hvalp, og da vi nærmede os stedet, begyndte jeg at få ondt i maven, både pga. sommerfugle af glæde, men også af nervøsitet, for ville jeg nu kunne klare dette ansvar?

Men alt den nervøsitet og tvivl jeg pludselig havde fået, forsvandt som dug for solen, da jeg så min hvalp, jeg kiggede ind i hendes store sorte øjne, og en glæde fyldte min krop og mit sind, og jeg sagde til mig selv "Hun skal få det bedste liv, en hund kan drømme om."
ANNONCE
Hundefolket
Bernstorffparken:

Jeg har aldrig været den store tilhænger af at gå tur, men når man har hund, så er det noget der skal gøres flere gange om dagen, og utroligt nok så nyder jeg det næsten ligeså meget som min hund.

En af mine venner fortalte mig så en dag om Bernstoffparken, en hundepark i Gentofte, som har bragt meget glæde for både ham og hans hund, og selvom jeg var noget skeptisk overfor det (Det er jo sådan nogle steder de mærkelige hundefolk kommer) så blev jeg overtalt, og det er jeg utrolig glad for den dag i dag.

Det er en kæmpe park for hunde, der er skov arealer, store græsområder og små søer og midt i det hele er der Bernstorff slot, og Svenske Villaen.

Indenfor i Svenske villaen, er der
Stemningen er utrolig hyggelig, folk sidder og snakker med hinanden, nyder solen, kigger på at hundene leger, og synet af 20+ hunde, der løber rundt og leger på græsset, det er altså skønt.

Selvfølgelig er der "hundefolk" samtaler om foder, pels, erfaringer etc., og selvom det var noget af det, jeg havde frygtet, så er det faktisk ganske lærerigt, om det er mig, der pludselig er blevet en del af hundefolket, eller om de bare ikke er så slemme, som jeg troede, ja det ved jeg faktisk ikke.

Men jeg nyder i hvert fald min tid med hundefolket og hundeparken, og det gør min hund også.

Bernstoffparken kan stærkt anbefales til hundeejere, det er er et sandt paradis for hunde, og det bedste man kan gøre for sin hund, er jo at give den tid med andre hunde.
ANNONCE
Del

Seneste nyt