Aniston

hummel x master-piece x Dissborn

Gode gamle hummel møder japanske CANDY og master-piece

hummel x master-piece x Dissborn
hummel står (igen) for alt, hvad der er cool, street og sporty.

Og nu er gode gamle hummel gået sammen med CANDY, som er en af de helt hotte tøjbutikker i Tokyo, samt et japansk taskebrand, der hedder master-piece.

Til sammen udgør disse tre "hummel x master-piece x Dissborn" - en helt unik og virkelig speciel kollektion, der tager udgangspunkt i mødet mellem sportswear og japansk undergrundsmode.

Jeg ved godt, at japansk mode er en tand for meget, og at den nye kollektion er til herrer. Men jeg synes det er lækkert alligevel!

Og en af de fine tasker, som vist liiiige kan skimmes på et par af billederne, kan jeg i hvert fald have svært ved at leve foruden!

Master-piece & CANDY
Japanske master-piece er et stilsættende taskebrand, som siden 1994 primært har designet funky funktionstasker med kant, og butikken CANDY har længe haft en stor stjerne på den japanske fashionhimmel.

Brandet udviskede for kort tid siden grænserne mellem butik og design og lancerede deres første tøjkollektion under navnet Dissborn.

Og med så prominente fans som Lady Gaga, er butikkens position for længst blevet cementeret som en af Japans mest fashion forward brands. 

x og x og x = +
hummel x master-piece x Dissborn introducerer således nu sammen både tøj og tasker til en'eren: Ham den unikke fyr, der blæser stort på modens do’s and dont's, og som konsekvent vælger at gå sin egen vej igennem livet.

Fra hummel - Dissborn introduceres jakkerne DISSBORN COLLABO CHENGE COAT og DISSBORN COLLABO 5WAY JK og fra hummel - master-piece finder man den lille handy bæltetaske MSPC COLLABO BODYBAG og rygsækken MSPC COLLABO BOSTONBAG – begge styles er lavet i samme farver og mønstre som den øvrige kollektion, hvilket giver illusionen af at taskerne nærmest camoufleres og smelter sammen med tøjet.


Nærmeste forhandler oplyses på 87 34 48 00 eller kig på hummels hjemmeside.

 

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce