HPV rammer også kvinder i fast forhold
Mange tror, at HPV kun rammer unge singlekvinder, men også kvinder i fast forhold kan få virusset.
Foto: iStockphoto
HPV er en seksuelt overført virus, som intet mindre end 80 % af alle danskere får.
I værste fald kan HPV hos kvinder udvikle sig til celleforandringer, hvilket 15.000 danske kvinder oplever årligt.
400 af dem får livmoderhalskræft.
HPV kommer og går
Langt de fleste af de kvinder, der får HPV, opdager ikke, at de får virussen, fordi de ikke får nogen former for symptomer, og fordi virusset går i sig selv.
Men HPV-virus kan blusse op igen.
HPV rammer alle
Risikoen for HPV kædes hos os almindeligt og relativt uvidende danskere ofte sammen med det at få en ny partner.
Men en ny undersøgelse viser, at HPV kan ramme alle - også kvinder i fast forhold.
”Virus kan blusse op igen efter at have gemt sig i kroppen. I værste fald kan det udvikle sig til celleforandringer og livmoderhalskræft. I parforhold risikerer man fx at smitte hinanden, hvis HPV kommer igen hos manden eller kvinden,” forklarer Jan Blaakær, der er professor og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
HPV rammer ikke kun single-kvinder
En ny undersøgelse fra Netdoktor viser, at mange kvinder ikke ved, at de kan få HPV, når de lever i et fast parforhold.
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.141 danske kvinder som led i Netdoktors informations-kampagne HPVkundskab.dk.
”HPV rammer ikke kun unge single-kvinder. Kvinder i fast forhold og single-kvinder i 30’erne og 40’erne kan også få HPV. Kræft er noget, vi alle frygter, og det er ret unikt, at man kan forebygge HPV-forårsaget kræft - som fx livmoderhalskræft - med en vaccine. Derfor er det relevant for alle seksuelt aktive kvinder at overveje deres risiko og eventuelt tale med deres læge om det,” siger Rikke Esbjerg, der er læge og direktør hos Netdoktor.
Overraskede kvinder
38-årige Camilla Dyhring og 40-årige Malene Skjødt er nogle af de kvinder, der har deltaget i Netdoktors informationskampagne og undersøgelse.
Det kommer bag på dem begge, at de ikke er beskyttet mod HPV, selvom de er i fast forhold og omkring de 40 år.
”Jeg troede faktisk, at jeg var beskyttet mod HPV i kraft af mit parforhold. Derfor har jeg aldrig overvejet at blive vaccineret – og jeg tror, at det samme gælder mange af mine veninder,” fortæller Camilla Dyhring.
”Jeg troede slet ikke, at vaccinen var relevant for min aldersgruppe, men nu vil jeg tale med lægen om, om vaccinen kan være relevant for mig,” siger Malene Skjødt.
Hvor meget ved du om HPV? Test din viden på HPVkundskab.dk.