How To Lose Friends
... And Alienate People
Sidney Young er brite. En bitter brite, som helst bruger sin tid på sit eget lille magasin, hvis mål er at svine de kendte til. Derudover forsøger han at komme ind til samtlige vigtige events der nu måtte være, men han bliver altid afvist. Med andre ord: Sidney Young er ikke ligefrem populær blandt de kendte.
Men det er lige indtil en stor redaktør, (Jeff Bridges), fra New York ringer og beder Sidney komme og arbejde for sig. Sidney tøver overhovedet ikke, rykker alt op med rod og tager til New York. Her ender han med at bo i en lortelejlighed hos en polsk udlejer, som er mindre begejstret for den evigt prøvende Sidney Young.
Og det er ikke kun hans udlejer, som er mindre begejstret for Sidney. Faktisk gælder det samtlige kolleger på hans arbejdsplads, og det begynder at blive uforståeligt hvad han egentlig laver der. På magisk vis lykkes det dog for ham at finde én kollega, som kan bære over med hans måde at være på. Alison, (Kirsten Dunst), lærer Sidney at kende, og de kommer ind på livet af hinanden igennem et par ubehagelige situationer.
Men da Alison og hendes kærestes affære kommer ud, og de begge bliver fyret, får Sidney pludselig en mulighed for at komme ud af rollen som den upopulære, og den griber han, og så handler det ellers bare om at hænge på, mens Hollywood-toget kører. Men bliver man lykkelig af det?
'How To Lose Friends' er en udmærket film, den har sine øjeblikke, men den er noget længe om at komme til sagen. Den første time af filmen venter man egentlig bare på at der sker noget. Der er nogle sjove episoder, men det er som om den prøver lidt for meget. Den begynder at blive lidt for hysterisk morsom, og det er faktisk først når Sidney begynder at opføre sig som han skal, at filmen bliver god.
Det bedste ved filmen er Kirsten Dunst. Hun spiller rigtig godt og er med til at gøre den udholdelig igennem den første time. Desuden spiller Jeff Bridges også rigtig godt, faktisk er han antræk til flere gode grin, hvorimod Simon Pegg er lidt irriterende og lidt for meget 'Austin Powers'-ish. Han er meget sød og man får lidt ondt af ham i løbet af filmen, fordi han er så kikset, men humoren omkring ham er lidt søgt.
Det er alt i alt en film, som er værd at se. Om det skal være i biografen eller når den kommer på dvd vil jeg lade være op til jer. Men fordelen ved en dvd er jo, at man kan spole.
Filmen kan allerede nu ses i din nærmeste biograf.
Men det er lige indtil en stor redaktør, (Jeff Bridges), fra New York ringer og beder Sidney komme og arbejde for sig. Sidney tøver overhovedet ikke, rykker alt op med rod og tager til New York. Her ender han med at bo i en lortelejlighed hos en polsk udlejer, som er mindre begejstret for den evigt prøvende Sidney Young.
Og det er ikke kun hans udlejer, som er mindre begejstret for Sidney. Faktisk gælder det samtlige kolleger på hans arbejdsplads, og det begynder at blive uforståeligt hvad han egentlig laver der. På magisk vis lykkes det dog for ham at finde én kollega, som kan bære over med hans måde at være på. Alison, (Kirsten Dunst), lærer Sidney at kende, og de kommer ind på livet af hinanden igennem et par ubehagelige situationer.
Men da Alison og hendes kærestes affære kommer ud, og de begge bliver fyret, får Sidney pludselig en mulighed for at komme ud af rollen som den upopulære, og den griber han, og så handler det ellers bare om at hænge på, mens Hollywood-toget kører. Men bliver man lykkelig af det?
'How To Lose Friends' er en udmærket film, den har sine øjeblikke, men den er noget længe om at komme til sagen. Den første time af filmen venter man egentlig bare på at der sker noget. Der er nogle sjove episoder, men det er som om den prøver lidt for meget. Den begynder at blive lidt for hysterisk morsom, og det er faktisk først når Sidney begynder at opføre sig som han skal, at filmen bliver god.
Det bedste ved filmen er Kirsten Dunst. Hun spiller rigtig godt og er med til at gøre den udholdelig igennem den første time. Desuden spiller Jeff Bridges også rigtig godt, faktisk er han antræk til flere gode grin, hvorimod Simon Pegg er lidt irriterende og lidt for meget 'Austin Powers'-ish. Han er meget sød og man får lidt ondt af ham i løbet af filmen, fordi han er så kikset, men humoren omkring ham er lidt søgt.
Det er alt i alt en film, som er værd at se. Om det skal være i biografen eller når den kommer på dvd vil jeg lade være op til jer. Men fordelen ved en dvd er jo, at man kan spole.
Filmen kan allerede nu ses i din nærmeste biograf.
