Aniston

Horoskoper - lufttegn

Tvilling, Vandmand, Vægt

Horoskoper - lufttegn

Lufttegnene repræsenterer kommunikation og idérigdom. De er tilknyttet de mentale funktioner, såsom logik, fornuft og ræsonnement. De elsker det åndelige, abstrakte begreber, ord og kunst.

Tvillingerne, 22. maj - 21. juni
Tvillingerne associeres ofte med historiefortællere og ungdomssind. De elsker sprog og finder en særegen glæde i at udtrykke sig verbalt eller på skrift.

De er udadvendte og gode til at sætte personlige oplevelser ind i en orden, så de kan se verden fra et unikt perspektiv.

Tvillingens personlighed er lys og vittig. Den kan argumentere mod enhver situation, har en levende nysgerrighed og kan overkomme næsten alt - undtagen kedsomhed. Den har mange talenter, og multi-tasking er et af tvillingens særlige egenskaber.

Tvillingens største fejl er ustadighed og overfladiskhed. Den er derudover ganske listig, hvilket kan være en farligt, når den provokeres.

Årstid
Sidst på foråret, når alt blomstrer og står i fuldt flor.

Modsatte tegn
Tvillingens modsatte tegn er skytten. Fra skytten kan tvillingen lære at få et overordnet syn på livet, og at strukturere mængden af indsamlede informationer og detaljer. Herfra kan tvillingen lære at opdage sandhederne.

Positive egenskaber
Tvillingen er intellektuel, ungdommelig og elsker at kommunikere. Dens livlige, spontane væsen smitter af på omgivelserne, og den beundres ofte for sin alsidighed og nysgerrige tilgang til verden.

Negative egenskaber
Tvillingen har en tendens til at være rastløs og foranderlig. Dens ungdomssind kan gøre den til en overfladisk sladrehank, der ikke er bleg for at bruge ufine, snedige kneb.

Kan lide
Tvillingen er glad for variation og alt, der afviger fra normalen. Desuden er den en menneskelig blæksprutte, som elsker at arbejde med flere projekter på samme tid.

Bryder sig ikke om
Tvillingen er bestemt ikke glad for at være alene eller at føle sig bundet. Hvis den ikke får udfordringer, eller ligger under for konventionel indlæring, keder den sig bravt.

Mål
At lære at samarbejde.

Motto
Mine tanker har vinger.

Kærlighed
Eftersom tvillingerne ofte skifter mening og humør, er de lunefulde partnere. De er livlige og romantiske og gode sparringspartnere, men de ser ikke blidt på dumhed. Hvis de keder sig blot en smule, kan de overveje at flygte. De elsker at flirte, og trofasthed er ikke deres stærke side. De er dog meget aktive og bringer altid noget spændende ind i et forhold.

Erotik
Tvillingen nyder jagten mere end det efterfølgende samliv, hvad sex angår. Den søger konstant nye udfordringer og har behov for en vis frihed til at flirte. Tvillingen mener ikke altid sin flirten alvorligt, hvilket kan sætte den i nogle lettere indviklede situationer. Den elsker at tale om sex og at eksperimentere.

Type
Kantet, ovalt ansigt med en smal pande og hage. Øjnene er livlige, intelligente og sædvanligvis ovale med buede øjenbryn. Tvillingens bevægelser er udtryksfulde, og dens krop er tilsyneladende evigt-ung og smidig.

Helbred
Tvillingens rastløse natur er tilbøjelig til at sætte sig på nerverne. De glemmer også ofte basale nødvendigheder såsom at spise og sove, fordi de forstyrres af deres nysgerrighed. Psykisk og nervøs udmattelse er tvillingens mulige svage punkt. De lider ofte mere af forkølelse og influenza end de fleste andre mennesker. Det kan skyldes, at de har svært ved at opfatte, når kroppen siger stop.
 


ANNONCE
Horoskoper - lufttegn

Vægten, 24. september - 23. oktober
Vægte er naturlige diplomater, der konstant søger en balance og harmoni. De er sociale, glade og charmerende. 

De har svært ved at bestemme sig og bryder sig ikke om at vælge side. De søger som oftest et kompromis, hvis argumenterne ikke holder. De er ubeslutsomme og kan være tilbøjelige til at forholde sig afventende eller svinger meget. Det er altså ikke det mest troværdige tegn.

Vægten er sorgløs, charmerende og helliger sig venskaber. De fungerer ikke uden kontakt med andre mennesker. De er meget opsatte på at få deres vilje, og her gælder enhver form for luskede kneb, overtalelse eller diplomati.

Årstid
Starten på efteråret, hvor dag og nat er lige lange.

Modsatte tegn
Vægtens modsatte tegn er vædderen. Fra vædderen kan vægten lære at tage initiativ og at fastholde sine værdier, uden at skulle manipulere sig til balancen. Derudover kan vægten finde vejen til sin egen identitet.

Positive egenskaber
Vægten er socialt anlagt og er meget charmerende og diplomatisk, hvilket gør den elsket. Den er også ganske romantisk og imødekommende.

Negative egenskaber
Vægten er meget ubeslutsom og foranderlig og påvirkes let af andre. De kan også være ret dovne og narcissistiske.

Kan lide
Vægten elsker at blive mødt med venlighed, og den er glad for at dele alt med andre. De er også glade for de fine ting i livet, som er alt lige fra pæne smykker til skønheden ved en blomstereng.

Bryder sig ikke om
Vægten er modstander af alt, der kan defineres som uretfærdighed, vold, brutalitet og skænderier. Derudover kan dårlige manerer også gøre en vægt ganske utilfreds.

Mål
At lære at overkomme personlig frygt.

Motto
Kærlighed er min ledestjerne.

Kærlighed
Vægte er ægte romantikere. De elsker at flirte og ser på det som en udfordring. Derfor har de også en tendens til at øve sig på andre mennesker, selvom de har fundet drømmepartneren. Dermed sagt, at partneren ikke bør være den jaloux type. Vægte er dog gode til at sikre sig og deres partner, og de er glade for den tryghed det er at vide sig elsket. De er også blandt de mest tiltrækkende, fordi de er så charmerende og diplomatiske.

Erotik
Et af vægtens særlige kendetegn indenfor dette felt er, at de er imødekommende og hurtigt tilpasser sig andres behov. De kan derfor være pragtfulde elskere, men også temmelig passive. De er som sagt ægte romantikere, og de elsker romantiske middage, komplimenter og blomster.

Type
Et langt, ovalt ansigt med et bredt kæbeparti - ofte bredere end panden - er kendetegnet for vægten. Øjnene er store og mandelformede, næsen fin og munden sædvanligvis bred. Kvinderne har en hvepsetalje, og mændene har ofte flotte ben. Vægten har ofte smilehuller og generelt et sødladent udseende.

Helbred
Vægten lader sig let ophidse, fordi de har svært ved at nå en endelig beslutning. Derfor kan de få en indre stress, hvor de typiske symptomer er eksem, svag ryg og nyreproblemer. Vægten skal også være opmærksom på sin vægt. Ved depression kan vægten overdrive sin spisning. Ligevægt er nøgleordet for deres helbred.
 


ANNONCE
Horoskoper - lufttegn

Vandmanden, 20. januar - 18. februar
Vandmænd har ofte usædvanlige ideer, der overrasker andre. De er sociale, loyale og dog uafhængige, hvilket kan give dem et anstrøg af egoisme.

De er ikke tilbøjelige til at kæmpe for det, de tror på, da de mangler selvtillid. Vandmanden siges at være det mest usikre tegn, måske fordi vandmanden ofte har en uoverensstemmelse i identiteten: De er intellektuelle og originale, hvilket kan give dem følelsen af, at andre ikke helt forstår dem.

Vandmænd får ofte mange venner, da de har et konstant behov for mental stimulation. De kan være stædige og forskruede og tager sig ikke synderligt af, hvad andre tænker. De er dog meget menneskekærlige og nærer dyb omsorg for andre.

Årstid
Sen vinter, hvor dagene så småt begynder at blive længere. Nu fokuseres der mere på in
Modsatte tegn
Løven er vandmandens modsatte tegn. Fra løven kan vandmanden lære at træffe beslutninger, der gør noget godt for vandmanden selv, frem for det ideal vandmanden gerne vil være. På den måde kan vandmanden opbygge en følelsesmæssig selvtillid.

Positive egenskaber
Vandmanden er meget omgængelig og forholder sig ofte upartisk for at se sagen fra begge sider. Den er også meget menneskekærlig og tager hensyn til andre.

Negative egenskaber
Vandmanden kan være temmelig excentrisk, hvilket gør, at andre tager afstand fra den, eller ikke helt forstår den. Frygten for dette gør, at vandmanden er meget in
Kan lide
Vandmanden holder meget af at pleje sine venskaber og at sysle med kreative hobbyer. Den sætter pris på originalitet, og den kan lide at være uafhængig.
 
Bryder sig ikke om
Vandmanden bryder sig ikke om konventionelle autoriteter eller folk, der viser sig frem. At blive taget for givet kan såre vandmanden uendeligt meget.

Mål
At lære at udvikle en ægte selvtillid.

Motto
Jeg ved.

Kærlighed
Vandmanden har let ved at tiltrække det andet køn, da den er venlig og åben. Den kan dog være bange for at involvere sig følelsesmæssigt. Den er dog en loyal og meget trofast partner, der kræver, at partneren tolererer dens sjove vaner eller originale personlighed.

Erotik
For vandmanden er sex ofte mere forbundet med venskab end egentlig kærlighed, og den motiveres stærkt af stemninger. I et forhold kan vandmænd være opfindsomme, grænsende til det perverse. De mere konventionelle tegn kan skræmmes af vandmandens seksuelle udfoldelser. Vandmænd er meget pålidelige, uforudsigelige og underholdende elskere.

Type
Et langt ansigt med en bred pande, en venlig mund og et velformet hoved. Deres kropsbygning varierer meget - lige fra det tætte og korpulente til det spinkle og sarte. Vandmanden har ofte et klart, men drømmende udtryk i øjnene. Ansigtet har fine træk, og de er ofte højere end normalen.

Helbred 
Vandmanden behøver ofte masser af frisk luft, søvn og regelmæssig motion for at forblive sund. De har en tendens til at lide under vejret, der ifølge deres mening altid er for varmt, for koldt, for vådt eller tørt. Træthed kan gøre dem irritable - herpå er muskelspænding og krampe et typisk symptom. Vandmænd associeres med det ekstraordinære, også hvad sygdomme angår. Pludselige, uforklarlige sygdomme kan ramme vandmanden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce