Aniston

Hold jul i varmen

Træt af kulde og mørke i Danmark?

Behøver julen nødvendigvis at blive tilbragt med mørke og kulde? NÆH!

Hold jul i varmen
Lige nu vælter det ind med mails fra fly- og rejseselskaber, der forsøger at lokke mig på tur til varmen over julen.

Og det gør slet, slet ikke noget. For i min verden er der intet galt i at fejre julen under varmere himmelstrøg.

Julen behøver ikke at være fyldt med kulde, gråvejr, blæst, regn og rusk (for let's face it: Hvid jul er et sjældent fænomen!)

Fryd og varmere himmelstrøg
Fordelene ved at skippe kulden og hoppe ned i varmen er mange!

Man har noget at glæde sig til, mens man sidder i sofaen og skutter sig med en pakke Kleenex og hostesaft.

Man kommer ned og bliver varmet igennem og får lys i en tid, som ellers risikerer at byde på en let depression.

Man får indblik i, hvordan andre fejrer jul og får (gud forbyde det) udvidet sin horisont.

Og sidst - men ikke mindst: Man får misundelige blikke fra venner og bekendte, som også selv drømmer sig væk til varmen i julen.

Palmer og juletræer er med andre ord en god kombination, synes jeg.

Jeg vil helst tilbringe julen i en liggestol, mens jeg skriver julekort med palmer og strande på til venner og familie. Hvad med dig?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce