H&M + Anna Dello Russo
Samarbejder om ny accessoriekollektion!
Foto: H&M
Nu er den svenske highstreet kæde igen klar med en ny kollektion og dermed også et nyt samarbejde med et legendarisk modeikon.
Denne gang er der bare ikke tale om en designer eller et brand - men den legendariske Fashion Director Anna Dello Russo!
Et idol inden for blogverden, hvis prangende og personlige stil er uendeligt fotograferet og udødeliggjort af fotografer verden over.
Anna Dello Russo har designet en accessoriekollektion for H&M, som byder på både sko, tasker, solbriller og smukke statement smykker.
Kollektionen vil dog først være tilgængelige fra d. 4 oktober 2012 i 140 udvalgte H&M-butikker verden over og på H&M's hjemmeside, men indtil da kan man jo nøjes med et smugkig.
Foto: H&M