Hjallerup Marked
Kolort og alkoholikere. Kom glad!
Det er en tradition helt tilbage fra 1700 tallet, hvor man mødtes og handlede om heste, og det er siden blevet større og større og er nu et af Nordeuropas største heste- og kræmmermarkeder.
Det afholdes i Hjallerup på markedspladsen Algade 41, den første weekend i juni, og i år er det 1.-3. juni.
Okay, det var salgstalen. Hvad er Hjallerup Marked egentligt?
Mildest talt en gang varm kolort.
Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg er opvokset i Hjallerup, er jeg forurenet med hensyn til min mening omkring Markedet.
Historien
Da jeg var lille, var Hjallerup Marked virkelig en slags højtid. Måneden før kom alle de store lastbiler og begyndte at stille karuseller op, og vi tiggede og tiggede i skolen om at få lov til at komme hen på Markedspladsen og kigge. Det skete så engang i mellem, at vi fik fritime og måtte gå derned.
Det var kæmpestort at se markedet blive formet, og engang i mellem fik vi gratis ture i karusellerne, hvilket vi elskede. Vi vidste jo så bare ikke, at vi var testpersoner i eventuelle dødsmaskiner.
Ved radiobilerne kunne man stå og kigge på ham, man var vild med, og så var der jo også både candyfloss og kandiserede æbler, hvilket jeg aldrig er blevet træt af.
Anyway, så så jeg aldrig noget negativt i markedet dengang. Kæmpe karuseller, candyfloss og en hel masse dyr, for eksempel små kyllinger og kaniner. Det var jo hele pakken!
Men efterhånden som jeg blev ældre, opdagede jeg de mere trælse (man må godt bruge bondske ord i en bondsk artikel) sider ved Hjallerup Marked. Jeg begyndte at lægge mærke til alle vagabonderne, der strømmede til byen. De var klædt i sort tøj, havde stort hulemands- hår og skæg, havde badges med alle mulige udsagn på, over hele kroppen, og så trak de rundt på bajere i barnevogne og havde næsten altid en schæfer hund. Kvinderne så magen til ud og minder mig om en sang, I nok kender: "Anne-Grethe, du er en *****, Anne-Grethe, en...."
Hvis der er noget, der trækker mit smil i den forkerte retning er det, når dyr ikke har det godt. Og at se 200 kyllinger i en flyttekasse uden vand, vagabonder, der tisser på deres hunde og heste, der står på række i bagende sol er ikke min kop te. Rent ud sagt kommer der en slags Greenpeace rebel op i mig, som begynder at bitche rundt og beordre rent vand til dyrene og den slags.
Er der overhovedet noget godt ved det?
Ja, det er der faktisk også.
Først og fremmest er det jo bare fedt, når der sker noget stort i Danmark og især i sådan en bette og ukendt by som Hjallerup. Der er utroligt mange mennesker og mange frivillige, der arbejder røven ud af bukserne for at skabe et par gode og underholdende dage, og der er også nogle dyreboder med mennesker, der bare elsker dyr og behandler dem super godt, hvilket varmer hjertet.
Okay, det var salgstalen. Hvad er Hjallerup Marked egentligt?
Mildest talt en gang varm kolort.
Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg er opvokset i Hjallerup, er jeg forurenet med hensyn til min mening omkring Markedet.
Historien
Da jeg var lille, var Hjallerup Marked virkelig en slags højtid. Måneden før kom alle de store lastbiler og begyndte at stille karuseller op, og vi tiggede og tiggede i skolen om at få lov til at komme hen på Markedspladsen og kigge. Det skete så engang i mellem, at vi fik fritime og måtte gå derned.
Det var kæmpestort at se markedet blive formet, og engang i mellem fik vi gratis ture i karusellerne, hvilket vi elskede. Vi vidste jo så bare ikke, at vi var testpersoner i eventuelle dødsmaskiner.
Ved radiobilerne kunne man stå og kigge på ham, man var vild med, og så var der jo også både candyfloss og kandiserede æbler, hvilket jeg aldrig er blevet træt af.
Anyway, så så jeg aldrig noget negativt i markedet dengang. Kæmpe karuseller, candyfloss og en hel masse dyr, for eksempel små kyllinger og kaniner. Det var jo hele pakken!
Men efterhånden som jeg blev ældre, opdagede jeg de mere trælse (man må godt bruge bondske ord i en bondsk artikel) sider ved Hjallerup Marked. Jeg begyndte at lægge mærke til alle vagabonderne, der strømmede til byen. De var klædt i sort tøj, havde stort hulemands- hår og skæg, havde badges med alle mulige udsagn på, over hele kroppen, og så trak de rundt på bajere i barnevogne og havde næsten altid en schæfer hund. Kvinderne så magen til ud og minder mig om en sang, I nok kender: "Anne-Grethe, du er en *****, Anne-Grethe, en...."
Hvis der er noget, der trækker mit smil i den forkerte retning er det, når dyr ikke har det godt. Og at se 200 kyllinger i en flyttekasse uden vand, vagabonder, der tisser på deres hunde og heste, der står på række i bagende sol er ikke min kop te. Rent ud sagt kommer der en slags Greenpeace rebel op i mig, som begynder at bitche rundt og beordre rent vand til dyrene og den slags.
Er der overhovedet noget godt ved det?
Ja, det er der faktisk også.
Først og fremmest er det jo bare fedt, når der sker noget stort i Danmark og især i sådan en bette og ukendt by som Hjallerup. Der er utroligt mange mennesker og mange frivillige, der arbejder røven ud af bukserne for at skabe et par gode og underholdende dage, og der er også nogle dyreboder med mennesker, der bare elsker dyr og behandler dem super godt, hvilket varmer hjertet.
Det er Hjallerup, der prøver at sætte sit præg på Danmarkskortet, og det er vel lidt sødt (og naivt) i sig selv.
Der er ballon-teltene, hvor du kan købe en ballon fyldt med helium, som du derefter kan inhalere og snakke som en smølf i 30 sekunder. Og hvis man i forvejen, som mig, snakker som en smølf er det bare endnu sjovere. Skidt pyt med at man så mister et par hjerneceller, det er altså hyleskægt! Grineflip efterfulgt af mavekramper og en lille frygt for at heliumen har givet en kræft i halsen er garanteret.
Jeg husker min første tur i karusellen, hvor man vender helt på hovedet, og mit brors ansigt og mund, der fladede fuldstændig ud i Te-kopperne, hvor man kører så hurtigt, at man ikke kan lukke munden. Jeg husker at glo på min barndomskærlighed, der kørte folk ned i radiobilerne, og at jeg fik et lille marsvin gratis efter at have arbejdet i en dyrebod med gnavere, og jeg husker det gode vejr og koncerterne.
Jeg husker også at blive sparket af en hest og se mit lår i regnbuens farver og derefter skulle gå tudende hjem på et smadret ben, fordi min lærer mente, det var min egen skyld, at hesten slap fri og løb hen og sparkede mig. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor det er et godt minde.
Men, jeg siger bare; det er ikke alt sammen godt. Der er en bagside ved markedet, og jeg har ret blandede følelser omkring det. Men døm selv. Tag med, køb en helium ballon, bræk dig efter at have kørt i tekopperne, forhandl dig til et "tyrkisk" tæppe, men vær ikke bange for at irettesætte et par vagabonder, spørge ind til, hvorfor der ligger en skrue og triller rundt i din karruselvogn, eller kræve vand til de søde, små kyllinger.
Der er ballon-teltene, hvor du kan købe en ballon fyldt med helium, som du derefter kan inhalere og snakke som en smølf i 30 sekunder. Og hvis man i forvejen, som mig, snakker som en smølf er det bare endnu sjovere. Skidt pyt med at man så mister et par hjerneceller, det er altså hyleskægt! Grineflip efterfulgt af mavekramper og en lille frygt for at heliumen har givet en kræft i halsen er garanteret.
Jeg husker min første tur i karusellen, hvor man vender helt på hovedet, og mit brors ansigt og mund, der fladede fuldstændig ud i Te-kopperne, hvor man kører så hurtigt, at man ikke kan lukke munden. Jeg husker at glo på min barndomskærlighed, der kørte folk ned i radiobilerne, og at jeg fik et lille marsvin gratis efter at have arbejdet i en dyrebod med gnavere, og jeg husker det gode vejr og koncerterne.
Jeg husker også at blive sparket af en hest og se mit lår i regnbuens farver og derefter skulle gå tudende hjem på et smadret ben, fordi min lærer mente, det var min egen skyld, at hesten slap fri og løb hen og sparkede mig. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor det er et godt minde.
Men, jeg siger bare; det er ikke alt sammen godt. Der er en bagside ved markedet, og jeg har ret blandede følelser omkring det. Men døm selv. Tag med, køb en helium ballon, bræk dig efter at have kørt i tekopperne, forhandl dig til et "tyrkisk" tæppe, men vær ikke bange for at irettesætte et par vagabonder, spørge ind til, hvorfor der ligger en skrue og triller rundt i din karruselvogn, eller kræve vand til de søde, små kyllinger.
