Aniston

Her rækker feriebudgettet længst

Paris er dyrest, New Delhi billigst.

Her rækker feriebudgettet længst
Ferie er en dyr fornøjelse. Og når fly og hotel er betalt, skal der stadig mange penge til for, at det bliver en god ferieoplevelse.

Der skal shoppes, købes entré, findes souvenirs, betales drikkepenge - og mad! Masser af mad!

Og for at belyse, hvor du får mest og mindst for pengene, har hoteleksperten Hotels.com lavet et såkaldt Club Sandwich Index (som forkortes "CSI" - hæ hæ), og som viser, at man får mindst (hotel-)mad for pengene i Paris.

Fin fransk mad er dyrest
Den dyreste sandwich fås  i den franske hovedstad, hvor en club sandwich på et 5-stjernet hotel koster den nette sum af 300 kr., mens man på et 3-stjernet hotel skal bladre op med 123 kr. for at få stillet sulten.

Den næst dyreste sandwich-by er Geneve i Schweiz. Her kan en club sandwich konsumeres for gennemsnitligt 180 kr. Vores nordiske naboland, Norge, kommer ind på en tredjeplads. I Oslo koster en club sandwich således i gennemsnit 169 kr. 

Er du stor fan af club sandwiches, skal du altså ikke søge mod hverken Paris, Geneve eller Oslo. Du skal i stedet tage et smut til Indien, nærmere bestemt New Delhi, hvor en club sandwich koster små 53 kr., og så kan den resterende rejsevaluta jo passende spenderes på souvenirs, sarier og måske en hotelopgradering.

Club Sandwich Index’et (CSI) er beregnet ved hjælp af gennemsnitsprisen for den populære club sandwich på 30 hoteller i de 26 byer i hele verden, der er repræsenteret på listen. Hotels.com har således undersøgt sandwich-priser på mere end 750 hoteller i 5-, 4- og 3-stjernede kategorier på tværs af 26 lande
ANNONCE
Club Sandwich Index (CSI)
Frankrig - Paris 184 kr.
Schweiz - Geneve 180 kr.
Norge - Oslo 169 kr.
Japan - Tokyo 154 kr.
Italien - Rom 135 kr.
Finland - Helsinki 126 kr.
Sverige - Stockholm 123 kr.
Australien - Canberra 110 kr.
Danmark - København 105 kr.
England - London 104 kr.
Hong Kong 102 kr.
Syd Korea - Seoul 100 kr.
Tyskland -Berlin 99 kr.
Brasilien - Brasília 99 kr.
USA - New York 95 kr.
Holland - Amsterdam 92 kr.
Rusland - Moskva 91 kr.
Spanien - Madrid 90 kr.
Canada - Toronto 89 kr.
Irland - Dublin 86 kr.
Malaysia - Singapore 82 kr.
Kina - Beijing 80 kr.
Columbia - Bogota 78 kr.
Argentina - Buenos Aires 59 kr.
Mexico - Mexico City 56 kr.
Indien - New Delhi 53 kr.

Kilde: Hotels.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce