Aniston

Hed sex

Takket være din arbejdsomme partner

Er du utilfreds med, at fyren arbejder for meget? Ville du hellere have ham til at ordne toilettet, passe madgryderne, gå tur med hunden og handle ind? I så fald må du give afkald på noget meget værdifuldt: hed sex.
Hed sex
Muligvis ser kvinden ikke så meget til sin mand, men hun kan ikke klage over det, han giver hende i sengen.

En amerikansk undersøgelse fra Louisiana Tech University har vist, at mandlige arbejdsnarkomaner er bedre i sengen end de, der ikke arbejder så meget. Både manden selv og hans kvindelige partner får flere og mere intense orgasmer end normale mennesker.

Er det skyld eller testosteron?

Forskerne, der har stået bag undersøgelsen, har overvejet, hvorvidt det er, fordi manden føler sig skyldig og derfor prøver på at kompensere for sin manglende tilstedeværelse, eller hvorvidt han er så høj oven på sin succes på jobbet, at han kan overføre denne følelse til en hed gang lagen-gymnastik.

Begge forklaringer er mulige, men mange hælder faktisk til den sidste, bortset fra at det ikke kun gælder antal arbejdstimer, men også hvorvidt manden er tilfreds med jobbet eller ej:

"En, der nyder sit job vil sprede glæde omkring sig. Jo mere succesfuld man er, jo flere testosteroner producerer man. Og, hvis man er god til det, man laver, er det mere sandsynligt, at det bliver til: hey - lad os feste!" siger den engelske psykoterapeut, Paula Hall.

Skepsis

Andre er dog skeptiske, og psykolog og underviser, Gail Kinman, fra Luton Universitet siger blandt andet: "Jeg ved ikke, om de kan holde det kørende. Et stærkt parforhold kan godt overleve, at den ene part er arbejdsnarkoman - i det mindste for et stykke tid."

Desuden er undersøgelsen kun lavet med 100 testpersoner, der i løbet af et år har besvaret intime spørgsmål for, at forskerne kunne kortlægge den seksuelle del af deres forhold. Og man må indvende, at 100 personer næppe er nok at bygge en egentlig vurdering på.

Men indtil videre er det et faktum: mandlige arbejdsnarkomaner er fantastiske i sengen. Så er spørgsmålet bare: gælder det også kvindelige arbejdsnarkomaner?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce