Aniston

Heath Ledger er død

I går blev skuespilleren Heath Ledger fundet død i sin lejlighed på Manhattan

Skuespilleren Heath Ledger er død, kun 28 år gammel. Han blev fundet livløs i sengen af sin husholderske og en massør, omgivet af piller. Politiet afviser indtil videre, at der skulle være tale om selvmord, samt at et mord skulle være årsagen til dødsfaldet. En obduktion vil i løbet af i dag afsløre de nærmere omstændigheder, der tyder på en overdosis.
ANNONCE
Heath Ledger er død
Heath Ledger var en anerkendt, australsk skuespiller med en lovende Hollywood-karriere. Filmrollerne tælles blandt andre i film som "The Patriot", "Monster's ball" og ikke mindst filmen "Brokeback Mountain", hvor Heath Ledger spillede bøsse overfor kollegaen og vennen Jake Gyllenhall.

Denne rolle udløste en oscar-nominering til skuespil-leren. Derudover nåede han akkurat at færdiggøre batman-filmen, "The Dark Knight", som har premiere til sommer og forventes at tiltrække enorm interesse, efter skuespillerens tragiske død.

Mange pigehjerter bankede hurtigere for den smukke skuespiller.

I det private dannede Heath Ledger par med Dawson Creek-stjernen Michelle Williams fra 2005 til 2007 som førte til fødslen af deres datter, Matilda Rose. Parret gik dog hver til sit i sommers og Heath Ledger blev i december kædet sammen med supermodellen Gemma Ward.

I et interview for to måneder siden til Fox News udtalte Heath Ledger, at han var klar til at dø, fordi han ville leve videre i sin datter, Matilda Rose. Men skuespilleren ønskede det ikke, da han altid gerne ville være der for datteren. Denne modenhed afspejles også i den omtale, Heath Ledger har fået i medierne. Heath er en undtagelse i forhold til de mange kendisser, der ofte præger de kulørte blade med deres stofmisbrug og skandaløse udfoldelser. Derfor er det et kæmpe chok, at skuespilleren skulle være død af en overdosis.

Skuespillerens far, Keith Ledger, gik på australsk tv for at udtrykke sin sorg, mens kilder til Michelle Williams fortæller, at skuespillerens ekskæreste er dybt ulykkelig.

Her er en mindevideo, hentet fra YouTube, til ære for Heath Ledger, må han hvile i fred!
ANNONCE
Heath Ledger er død
&feature=related
Del

Seneste nyt

Annonce