Aniston

Health Network.dk

Find den rigtige behandler, ved hjælp af en ny webportal.

Der er stor forskel på alternative behandlere og klinikker. Derfor åbner en række brancheorganisationer inden for det alternative behandlingsområde nu en fælles webportal 'Health Network.dk' - dit sundhedsnetværk.
Health Network.dk
Den nye sundhedsportal vil gøre det nemmere for forbrugerne at finde frem til de behandlere, der er godkendte af deres organisationer, under tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Med godkendelsen følger titlen registreret behandler, som er forbrugerens garanti for at den pågældende behandler opfylder en række høje kvalitetskrav til uddannelse, efteruddannelse og etik.
På webportalen findes i øjeblikket følgende typer af registrerede behandlere: akupunktører, berøringsterapeuter, biopater, fysiurgiske massører, kinesiologer, massageterapeuter, NLP psykoterapeuter og zoneterapeuter, fordelt på flere end 600 behandlere. Desuden indeholder portalen informationer om de enkelte behandlingsformer, registrerings-lovgivningen og anden relevant information.

Den nye portal sætter brugeren i centrum. Den er en god genvej for brugerne, som nu ikke længere skal gå den lange vej via Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at se, hvilke brancheforeninger, der er godkendte til at registrere deres medlemmer - for dernæst at skulle ind på de enkelte brancheforeningers hjemmeside, for dér at søge efter de behandlere, der er registreringsgodkendte.
Nu kan det hele ske via en enkelt hjemmeside www.healthnetwork.dk - dit sundhedsnetværk

Fakta:
Webportalen www.healthnetwork.dk repræsenterer: otte forskellige behandlingsformer (akupunktur, berøringsterapi, biopati, fysiurgisk massage, kinesiologi, massageterapi, NLP psykoterapi og zoneterapi) fordelt på flere end 600 registrerede behandlere over hele landet. Brugen af alternativ behandling i Danmark: Næsten halvdelen (45,2 %) af alle voksne danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv benyttet alternativ behandling. 22,5 % har benyttet alternativ behandling hos alternative behandlere i løbet af det seneste år, svarende til ca. 976.000 danskere. Til sammenligning var dette tal i 1987 på 10 %. (Tal fra SFI, Statens Institut for Folkesundhed, 2005, www.si-folkesundhed.dk ).
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce