Aniston

Healing

Hjælper det, eller er det blot fup og fidus?

Hvad er healing? Hvad gør det godt for? Virker det overhovedet? Dette var nogle af de spørgsmål, jeg havde, indtil jeg selv fik chancen for at prøve denne form for alternativ behandling.
Healing
Mange har prøvet healing - ofte på anbefaling fra andre. Healing er hverken enkelt eller logisk og bliver af mange regnet for noget lidt mystisk noget, der ikke kan forklares rationelt. Der mangler klar dokumentation for healings virkning, men selv om den fandtes, ville det antageligt ikke være nok, da healing er en af de behandlingsmetoder, der skal opleves for at kunne forstås.

Hvad er healing?

Healing betyder at gøre hel. Det vil sige, at helbrede og skabe balance ved hjælp af energi. Mennesket skal bringes i kontakt med sin helhed fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.

Healing kan bruges til mange ting, og det er ikke kun syge mennesker, der kan have gavn af healing, men også raske mennesker kan bruge healing.

Det kan hjælpe syge ved at give et svækket immunforsvar en masse energi og hjælpe den raske i forbindelse med selvudvikling.

Healing er baseret på den forudsætning, at kroppen betragtes som et energisystem i konstant forandring, og at sygdom forårsages af en mangel eller ubalance i disse energier.

Der er meget stor in
Det er forskelligt fra person til person, hvordan man oplever healing. Mange oplever varme og velbehag, en følelse af at svæve, en stor ro i hele kroppen eller en oplevelse af at være helt afslappet.

Det kan tage op mod 48 timer, før man er kommet sig helt over en behandling. Der sker en udrensning og en afbalanceringen af energien i kroppen. Fordi der sker store renselsesprocesser i kroppen, bliver man ofte meget tørstig, og det er derfor vigtigt at drikke rigeligt med vand.

Men lige som under healingen er det også forskelligt, hvordan man reagerer på en behandling. De mest almindelige symptomer er hyppig vandladning, drømme eller dyb søvn, hovedpine, kvalme og lyst til mindre søvn.

Virker healing?

I foråret 2002 var jeg med i en musical i Nyborg, hvor jeg havde en stor rolle. En måned før premieren, begyndte folk at blive syge, og ugen før premieren bukkede jeg også under. Men trods hoste, hovedpine, ondt i halsen og stort set ingen stemme kom jeg fortsat til prøverne.
ANNONCE
Healing
Som dagene gik, mistede jeg stemmen mere og mere. Jeg tog til lægen og spurgte, om jeg ikke kunne få et eller andet mirakelmiddel, så jeg kunne synge til premieren den følgende dag. Det kunne jeg ikke, men hun konstaterede dog, at jeg havde fået astmatisk bronkitis, og jeg blev derefter sendt hjem med medicin til en måned for 800 kroner og med den besked, at jeg ikke måtte sige noget i en uge.

Om aftenen tog jeg endnu engang til Nyborg til prøve. Vores kontaktperson fra Nyborg Voldspil's bestyrelse fortalte, at der var en healer tilknyttet sommerfestspillet, og han havde sagt ja til at give os, der var hårdest ramt, en behandling. Jeg sagde ja til tilbuddet og mødte op hos healeren næste formiddag.

Jeg blev vist ind i et lille rum med en briks. Jeg lagde mig på briksen og blev bedt om at slappe af. Healeren forklarede, at han på intet tidspunkt ville røre mig, men bare overføre energi til mit immunforsvar. Jeg var meget skeptisk og tænkte "Yeah right - det hjælper jo alligevel ikke!"

Efter 30 minutter var han færdig og spurgte, hvordan jeg så havde oplevet det. Jeg kunne fortælle, at jeg havde oplevet en meget kraftig varme, en stor ro i hele kroppen, og jeg havde haft en oplevelse af at være helt afslappet. Jeg kunne mærke, at jeg på en eller anden måde havde fået mere energi.

Healeren fortalte herefter, at han aldrig havde oplevet én, der skulle have så meget energi, som jeg lige havde "suget" til mig.

Jeg tog herefter hjem til en fra voldspillet og slappede af, så jeg kunne være klar til premieren om aftenen. Da jeg kom til Nyborg om morgenen, kunne jeg intet sige, men da jeg stod på scenen, havde jeg fået så meget stemme, at jeg kunne få sagt mine replikker og ved hjælp af maven også synge - dog skulle jeg, hver gang jeg havde tid, løbe ud bag ved og hoste.

Efter forestillingen fik jeg ros af nogle af de gamle voldspillere for min flotte stemme. Jeg smilte, prøvede at sige tak og tænkte: "De skulle bare vide..."

Et par dage efter fik jeg endnu en behandling, og det endte med, at jeg fik så meget stemme, at jeg kunne synge med på alle sangene til de sidste fem forestillinger.

Jeg er overbevist om, at healingen hjalp, men jeg kan stadig ikke forklare, hvad han gjorde, og hvordan han gjorde det. Jeg kan kun anbefale, at man prøver healing.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce