Headhunterne
Glimrende nordisk underholdning
Men Roger er også kun 1,68 høj og ikke specielt lækker. Men han mener, at det kan man sagtens kompensere for, hvis blot man sørger for at forkæle sin kæreste maksimalt, så hun ikke har noget at klage over.
Roger og Diana, som kæresten hedder, bor derfor i et hus til 30 mio., som Roger ikke synes er fedt. Han køber konstant gaver til Diana i 100.000 kroners klassen, og han kører dyr bil og spiser dyre middage.
Men han har gæld. Masser af gæld! Så han supplerer sin indtægt med yderst risikable kunsttyverier, som han på snedigste vis organiserer.
En uimodståelig fristelse
En dag åbner Diana galleri, og Roger møder danskeren Clas, som er ejer af et uvurderligt maleri, og som Roger derfor får overtalt til at være en af hans kandidater til en yderst attraktiv stilling.
Roger øjner straks chancen for at komme sin dårlige økonomi til livs med blot et enkelt tyveri mere. Maleriet er nemlig rundt regnet 20 mio. værd.
Maleriets ejer er dog tidligere elitesoldat, og det er ikke helt tilfærdigt, at Roger og Diana har mødt ham.
Snart går Roger derfor fra at være helt på toppen til at være jaget vild! Han er i bogstaveligste forstand "headhuntet"!
Lun norsk action
"Headhunterne" byder på en historie, der ikke kan undgå at suge dig ind med det samme. Karaktererne er troværdige, og skuespillet er yderst vellykket.
Jo Nesbøs roman er således blevet til en både tempofyldt og underholdende actionfilm, som i sin stil minder om mange af de største Hollywood-succeser i samme boldgade.
Filmen er både sjov, sød, barsk og interessant, og så kan man ikke andet end at elske, at det hele lige får et lidt humoristisk strejf af norsk lune.
Glimrende underholdning!
"Headhunterne" er udkommet på dvd den 24. januar.
Foto: Nordisk Film A/S