Aniston

Head Organics

Aniston.dk har testet de økologiske hårprodukter fra Head Organics.

Økologisk mælk, økologisk tøj, økologisk spegepølse - og nu også økologiske hårplejeprodukter. Aniston.dk har haft fingrene i Head Organics, som netop er blevet lanceret på det danske marked.

Head Organics
Head Organics er en Danmarksnyhed, som er udviklet i Los Angeles, og som består af en række hårplejeprodukter i fine emballager og til priser, der er til at forstå.

Den spændende serie fra Head Organics består af ni forskellige produkter, hvoraf vi har testet nogle af dem.

For en ting er økologi. Noget andet er, om produkterne rent faktisk er gode...

Head Organics shampoo og balsam
Shampoo og balsam er noget, de fleste af os bruger dagligt. Derfor skal produkterne også være effektive, vaske håret rent og gøre det nemt at redde ud, så man kan komme ud af døren uden problemer - og fedtet hår!

Shampooen fra Head Organics skummer meget lidt. Men der skal faktisk ikke bruges ret meget for at opnå rent og fint hår. Så lad dig ikke snyde af manglen på skum - det er måske bare et godt tegn, at den ikke er fyldt med sæbe.

Shampooen dufter desuden sødt af de essentielle olier, der er brugt, men gør ikke, at man er omgivet af en dufthjelm resten af dagen. Tak for det!

Balsamen er rigtigt god! Der skal blot bruges ganske lidt for at gøre håret blødt, nemt at redde efter vask og nemt at style.

Ingen parabaner og andet skidt
Head Organics er en naturlig hårplejeserie, der er baseret på mere end 55 certificeret økologiske planteekstrakter.

Derudover er Head Organics fri for parabener, der er brugt SLS-fri biologisk nedbrydelige ingredienser, de er lavet uden dyreforsøg, emballagerne er genanvendelige, produkterne er glutenfri, og der er ikke brugt FDC-farvestoffer.

I Head Organic-serien findes: Shampoo, balsam, 2-in-1, hårspray, mousse, leave-in balsam, hårgele, hårvoks/stylingwax og anti-frizz shine serum. Herudover fås en rejsepakke med nogle af produkterne i mindre størrelser.

Head Organics har en vejl. udsalgspris fra 159 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce