Harry Potter
... and the Goblet of Fire
Det er fjerde semester på Hogwarts, og i år afholdes den storslåede intermagiske begivenhed, Turneringen i Magisk Trekamp, hvor elever fra tre skoler skal dyste mod hinanden.
Deltagerne vil blive stillet overfor tre udfordringer, som skal klares i løbet af skoleåret. Disse opgaver vil stille store krav til deres evner, deres magiske kræfter, deres mod, deres kløgt og ikke mindst deres evne til at tackle farlige situationer.
Faktisk er Magisk Trekamp så farlig, at der er elever, som er døde i forsøg på at udføre opgaverne, så man skal være over 17 år for at melde sig til. Og når man først har lagt sit navn ned i Flammernes Pokal og dermed meldt sig til trekampen, kan man ikke trække sig tilbage. Man skal gennemføre! Det er en uopsigelig magisk kontrakt.
"Harry Potter" ønsker ikke at deltage, men der er nogen, der har lagt hans navn ned i Flammernes Pokal! Der er nogen, der ønsker ham ondt! Så nu stilles han over for de hidtil mest krævende udfordringer i sin unge troldmandskarriere.
Harry Potter
Daniel Radcliffe har levet det meste af sit liv som den magiske dreng, "Harry Potter", og der er ikke noget at sige til, at der igennem den seneste tid har været en del spekulationer om, hvorvidt han ville spille rollen i alle filmene. Men for et par dage siden bekræftede Daniel Radcliffe, at han fortsat ville være "Harry Potter".
Daniel Radcliffe bliver den yngste i verden, der har spillet hovedrollen i alle 7 film af en serie - men nu er der jo heller ikke så mange filmserier!
Dommen
Dette er den fjerde i rækken af i alt syv "Harry Potter"-film. Normalt har efterfølgere det med at blive gradvist dårligere, men dette er ikke tilfældet. "Harry Potter and the Goblet of Fire" er uden tvivl den bedste "Harry Potter"-film til dato.
Selvfølgelig går der noget tabt, når man omsætter en bog til film, og det er også tilfældet her. Bogen bygger i starten langsomt historien op, hvor man får beskrevet "Harry Potter's" mareridt og verdensmesterskabet i Quidditch, men desværre springer filmen meget let henover dette.
De 157 minutter, som filmen varer, flyver af sted - ja man har næsten indtrykket af, at man lige at har sat sig, da filmen slutter. Det kan kun anbefales, at man tager ind og ser denne film - og det er en man sagtens kan se flere gange.
Man kan kun sige, at det er ærgerligt, at vi skal vente helt til 2007 på at se den næste film: "Harry Potter and the Order of the Phoenix".
"Harry Potter and the Goblet of Fire" har premiere den 18. november 2005 i alle landets biografer.