Halloween
En skrækindjagende skik
Oprindeligt er det en keltisk tradition, der stammer fra tiden helt før Kristendommens komme - fra Wales og Scotland, hvor kelterne ofrede mad for guderne og samtidig markerede sommerens afslutning.
Man gik fra dør til dør og bad om et offer - herfra den moderne "trick or treat"-tur, som de amerikanske børn tager, hvert år den 31. oktober for at samle slik og andet godt til ganen.
Men skulle man følge den oprindelige skik, skulle man lave et stort bål og brænde alle godterne.
Brændeofferet var som sagt til guderne, men bålet havde også en beskyttende effekt mod alle de onder ånder, som mentes ude på netop denne nat.
Men ikke nok med at man lavede et stort bål for at skræmme gespenster, hekse og troldkarle bort - mange klædte sig også ud som genfærd eller andre skrækkelige skabninger - simpelthen for at snyde de onde kræfter.
Jack-O-Lantern
Selvom danskerne endnu ikke fejrer aftenen som de amerikanske børn - fordi vi har vores egen "fastelavn", der jo er en meget lignende skik - så er den yngre generation så småt begyndt at tage Halloween til sig.
Man gik fra dør til dør og bad om et offer - herfra den moderne "trick or treat"-tur, som de amerikanske børn tager, hvert år den 31. oktober for at samle slik og andet godt til ganen.
Men skulle man følge den oprindelige skik, skulle man lave et stort bål og brænde alle godterne.
Brændeofferet var som sagt til guderne, men bålet havde også en beskyttende effekt mod alle de onder ånder, som mentes ude på netop denne nat.
Men ikke nok med at man lavede et stort bål for at skræmme gespenster, hekse og troldkarle bort - mange klædte sig også ud som genfærd eller andre skrækkelige skabninger - simpelthen for at snyde de onde kræfter.
Jack-O-Lantern
Selvom danskerne endnu ikke fejrer aftenen som de amerikanske børn - fordi vi har vores egen "fastelavn", der jo er en meget lignende skik - så er den yngre generation så småt begyndt at tage Halloween til sig.
For eksempel hygger mange danske familier sig med at udhugge et græskar, så det kommer til at ligne et ansigt. Dette har også en ældre, keltisk historie bag sig.
Et irsk folkesagn fortæller om Jack, der på grund af sin fuldskab, ikke kunne komme i himlen, men heller ikke i helvede, fordi han en gang havde narret fanden. Da han døde fik han en glød fra helvedes ild, så han havde lidt lys; og det lagde han i et græskar, som han herefter gik rundt og spiste af.
Han er stadig ikke kommet hverken i himlen eller helvedet, og derfor skulle han ifølge sagnet stadig vandre omkring med sin uhyggelige lygte.
Kristne minder martyrer
Men Halloween har også kristne rødder. Allehelgensdag, den første november, blev indført i ca. 610 af den daværende pave - et trick, som skete mange gange i løbet af kirkens historie, at kirken indtog de dage, som var vigtige for den almindelige befolkning og gav disse dage et nyt indhold.
Fordi befolkningen stadig kunne holde deres traditioner ved lige, selvom de var kristne, undgik kirken folkeligt oprør; og kirken kunne endvidere få flere tilhængere, da de fleste almindelige mennesker sagtens kunne indvilge i kirkens kompromis.
Således er dagen efter Allehelgensaften den dag, hvor de kristne mindes deres religiøse martyrer; og den anden november, Allesjæledag, er den dag, hvor de kristne kan bede og ofre for de mennesker, der er havnet i skærsilden.
Danmark flyttede dog i 1770 Allehelgensdag til den første søndag i november; men i resten af Europa holdes Allehelgensdag stadig den første november.
Gys og gru på danske slotte
Et irsk folkesagn fortæller om Jack, der på grund af sin fuldskab, ikke kunne komme i himlen, men heller ikke i helvede, fordi han en gang havde narret fanden. Da han døde fik han en glød fra helvedes ild, så han havde lidt lys; og det lagde han i et græskar, som han herefter gik rundt og spiste af.
Han er stadig ikke kommet hverken i himlen eller helvedet, og derfor skulle han ifølge sagnet stadig vandre omkring med sin uhyggelige lygte.
Kristne minder martyrer
Men Halloween har også kristne rødder. Allehelgensdag, den første november, blev indført i ca. 610 af den daværende pave - et trick, som skete mange gange i løbet af kirkens historie, at kirken indtog de dage, som var vigtige for den almindelige befolkning og gav disse dage et nyt indhold.
Fordi befolkningen stadig kunne holde deres traditioner ved lige, selvom de var kristne, undgik kirken folkeligt oprør; og kirken kunne endvidere få flere tilhængere, da de fleste almindelige mennesker sagtens kunne indvilge i kirkens kompromis.
Således er dagen efter Allehelgensaften den dag, hvor de kristne mindes deres religiøse martyrer; og den anden november, Allesjæledag, er den dag, hvor de kristne kan bede og ofre for de mennesker, der er havnet i skærsilden.
Danmark flyttede dog i 1770 Allehelgensdag til den første søndag i november; men i resten af Europa holdes Allehelgensdag stadig den første november.
Gys og gru på danske slotte
Vil du opleve lidt af den gys og gru, som Halloween følges af, kan du prøve at få adgang til et af de to uhyggeligste, danske spøgelsesslotte nævnt nedenfor. Her skulle der efter sigende være masser af spøgelser og mærkelige hændelser.
1. Dragsholm Slot
Her er der mindst tre spøgelser: den grå dame, den hvide dame og Jarlen af Bothwell.
Den grå dame er et sødt spøgelse, der passer på gæsterne, mens de to sidstnævnte er uhyggelige, skræmmende og farlige.
Se også Ghostbusting:
Del 1, Del 2 og Del 3 fra www.connery.dk
2. Voergaard Slot
Her går en kvinde ved navn Ingeberg Skeel igen. Hun var en dygtig handelskvinde, men også hadet af lokalområdet. Formentlig er hun skyld i at arkitekt, Philip Brandin, druknede i voldgraven.
Hun døde i 1604 og er siden blevet manet til ro af en præst, hvilket slottet dog hævder ikke forhindrer hende i at dukke op i ny og næ.
Derudover er der andre mærkelige hændelser på slottet - for eksempel kan man stadig høre fangers
klagen, hvis man bevæger sig ned i fangekælderen,
som sidst blev brugt i 1840.
1. Dragsholm Slot
Her er der mindst tre spøgelser: den grå dame, den hvide dame og Jarlen af Bothwell.
Den grå dame er et sødt spøgelse, der passer på gæsterne, mens de to sidstnævnte er uhyggelige, skræmmende og farlige.
Se også Ghostbusting:
Del 1, Del 2 og Del 3 fra www.connery.dk
2. Voergaard Slot
Her går en kvinde ved navn Ingeberg Skeel igen. Hun var en dygtig handelskvinde, men også hadet af lokalområdet. Formentlig er hun skyld i at arkitekt, Philip Brandin, druknede i voldgraven.
Hun døde i 1604 og er siden blevet manet til ro af en præst, hvilket slottet dog hævder ikke forhindrer hende i at dukke op i ny og næ.
Derudover er der andre mærkelige hændelser på slottet - for eksempel kan man stadig høre fangers
klagen, hvis man bevæger sig ned i fangekælderen,
som sidst blev brugt i 1840.
