Aniston

H.C. Andersens juleeventyr

Kender du til H.C. Andersens juleeventyr? Hvis ikke, så kig her

Jul er ikke jul uden H. C. Andersens juleeventyr, som får barnet op i os alle. Hans fantastiske værker kan læses igen og igen. Dog ender alle hans fortællinger ikke altid lige lykkeligt, men de får tankerne i gang hos os.
H.C. Andersens juleeventyr
Iblandt nogle af hans bedste juleeventyr findes "Den Lille Pige med Svovlstikkerne" (1848), "Grantræet" (1845) og "Nissen hos Spekhøkeren" (1853). Selvom disse ikke er blandt de mest kendte af hans værker, så er de bestemt værd at give et øjebliks opmærksomhed her i denne søde juletid, hvor gaveræset og juleforberedelserne er i fuld gang.

H. C. Andersen
Han er født i Odense den 2. april 1804 og døde den 4. august 1875. Han ligger begravet på Assistent Kirkegården på Nørrebro. I 1819 tog Andersen til København - kun 14 år gammel. Han kæmpede desperat for at komme indenfor ved teatret som balletdanser, skuespiller eller sanger, men intet lykkedes.

Hans skolegang var meget mangelfuld, og han var en enspænder, der ikke havde mange venner. I realiteten blev hans eventyr, digte og historier først rigtigt populære efter hans død. I 2004 fejrede hele verdens hans 200 års fødselsdag, som blev en af de største begivenheder nogensinde.

Den lille pige med svovlstikkerne
Denne fortælling får hårene til at rejse sig på enhver H. C. Andersen-elsker. Man kan næsten mærke, hvordan kulden trænger ind til hendes lille, sårbare hjerte.

Den handler om den lille, fattige pige, der ikke turde gå hjem, fordi hun ikke havde fået en eneste skilling. Hun fortsatte derfor ned af den snehvide gade på sine nøgne tæer. Fortællingen trænger så dybt ind, at man næsten skammer sig over sine bekymringer omkring julegave-indkøb og om julemiddagen skal bestå af and eller flæskesteg - eller både og!

Grantræet
Det lille grantræ måtte vente tålmodigt vinter efter vinter, sommer efter sommer, på at blive stor nok til, at blive pyntet med glitrende glaskugler og flag. Det glædede sig til denne dag. Aftenen kom og grantræet strålede som aldrig før. Men denne tid varede ikke evigt - det blev kasseret! Ungdommen varer ikke evigt og livet er alt for kort - så lev det mens du har det!

Nissen hos Spekhøkeren
Studenten er opslugt af poesi og vil gøre alt for at få bogen. Han køber den af Spekhøkeren (handelsmanden), som har en nisse boende på loftet. Nissen vil vide mere om poesi, og "stjæler" bogen tilbage, da huset står i lys luge. Nissen havde overvejet at flytte hen til Studenten, men han havde ikke den gode grød som Spekhøkeren. Poesi var bare så tiltrækkende og smukt, at Nissen måtte eje denne enestående bog. Han blev splittet mellem de to. Mennesket er grådigt, og vil ikke bare nøjes!

Hvis du har lyst til at læse de tre originale eventyr, så klik på linkene herunder:

Den lille pige med Svovlstikkerne
Grantræet
Nissen hos Spekhøkeren
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce