Gynækologiske undersøgelser
Er det så slemt at smække hælene i stigbøjlerne?
Introduktion
Tilbage i 7. eller 8. klasse tog min daværende klasselærer os en tur med ind hos "Sex og Samfund" i forbindelse med vores sexual-undervisning. Udover en grundig gennemgang af
Vi blev delt op, piger og drenge kom hver for sig, og blev eskorteret ind i det værelse, hvor de normalt udfører gynækologiske undersøgelser.
Pigerne var det første hold derinde, vi fik forklaret selve proceduren af en sådan undersøgelse og fik et indblik i de forskellige redskaber, eller som nogen nok omtaler dem; torturinstrumenterne, der bruges undervejs.
Nu var vi lidt bedre forberedte på fremtiden...
Den første gang
"Jeg gør det ikke, hvis det er en mandlig læge! Jeg mener det! Det gør jeg altså bare ikke! En eller anden fremmed, gusten mand skal ikke stå og glo op i mig, det er simpelthen for klamt!"
Et par år var gået, siden jeg sidste var blevet introduceret for "Stolen" med stigbøjlerne, men stadig følte jeg ikke den store trang for at hoppe op i den og knalde hælene i bøjlerne.
Men jeg havde en fast kæreste og besluttede mig for, at nu var det på høje tid at få lavet et tjek for eventuelle sygdomme. Jeg greb en af mine bedste venner i armen og hev ham med mod Bispebjerg Hospital, da han alligevel også skulle tjekkes op.
Vi blev delt op, piger og drenge kom hver for sig, og blev eskorteret ind i det værelse, hvor de normalt udfører gynækologiske undersøgelser.
Pigerne var det første hold derinde, vi fik forklaret selve proceduren af en sådan undersøgelse og fik et indblik i de forskellige redskaber, eller som nogen nok omtaler dem; torturinstrumenterne, der bruges undervejs.
Nu var vi lidt bedre forberedte på fremtiden...
Den første gang
"Jeg gør det ikke, hvis det er en mandlig læge! Jeg mener det! Det gør jeg altså bare ikke! En eller anden fremmed, gusten mand skal ikke stå og glo op i mig, det er simpelthen for klamt!"
Et par år var gået, siden jeg sidste var blevet introduceret for "Stolen" med stigbøjlerne, men stadig følte jeg ikke den store trang for at hoppe op i den og knalde hælene i bøjlerne.
Men jeg havde en fast kæreste og besluttede mig for, at nu var det på høje tid at få lavet et tjek for eventuelle sygdomme. Jeg greb en af mine bedste venner i armen og hev ham med mod Bispebjerg Hospital, da han alligevel også skulle tjekkes op.
"Jamen du kan ikke forvente, at det er en kvindelig læge, og hvis det er en mand, så bare tænk på, hvor mange andre, han allerede hat gloet på i dag, det betyder jo ikke noget for ham. "
Dette var en utroligt ringe trøst for mig, jeg var ved at være rimelig nervøs for den oplevelse, der lå forude, jeg havde det mildest talt utrolig skidt og var helt klar til at stikke af.
Tanken om en mandlig læge behagede mig ikke det mindste, også selvom en af mine veninder tidligere havde konkluderet, at hun syntes, de mandlige faktisk var mere forsigtige, hvorimod kvinderne godt kunne være lidt hårdhændede.
Mens vi sad og ventede på at blive kaldt ind, begyndte jeg i min frygt at blive lidt ondsindet...
"Du ved godt, hvad der sker, hvis du skulle blive lidt for "glad" derinde, ikke? "
Min ven kiggede nu en anelse nervøst på mig og rystede lidt på hovedet, og nu måtte jeg jo i min ondskab selvfølgelig dele en af de horrible historier, jeg engang var blevet fortalt af en fyr, der oplevede at være blevet lidt for "lysten" ved en underlivsundersøgelse.
"Så kommer den søde, rare sygeplejerske og tager stramt fat rundt om den med den ene hånd, og klask giver den et ordentligt smæk på toppen med flad hånd med den anden...
Behøver jeg at sige, at jeg ikke længere var den eneste af os, der var godt nervøs for undersøgelsen?
Min ven blev kaldt ind først, mens han var inde overvejede jeg utroligt mange gange at stikke af, det var en konstant lang overvejelse, lige ind til han vendte tilbage, og nu kom frygten over mig igen; åh Gud, nu var det jo min tur.
Op i stolen
I det jeg træder ind af døren, rammer panikken mig og min største frygt i denne stund bliver bekræftet, det er en mandlig gynækolog.
Til jer, der endnu ikke har haft glæden af denne oplevelse, kan jeg da "berolige" med, at på hospitalerne er der også en kvindelig sygeplejerske til stede, så lad det være jer en trøst.
Jeg blev bedt om at sætte mig ned, for at blive spurgt om et par basale ting omkring ens personlige oplysninger, p-piller og lignende.
Dernæst henviste lægen mig til noget, der mest af alt minder om et lille prøverum, hvor jeg skulle smide bukser og trusser.
Det er ikke sjovt, men man vender sig lidt mere til det, hvis det kan være til hjælp for nogen, den første gang er som regel den værste.
Dette var en utroligt ringe trøst for mig, jeg var ved at være rimelig nervøs for den oplevelse, der lå forude, jeg havde det mildest talt utrolig skidt og var helt klar til at stikke af.
Tanken om en mandlig læge behagede mig ikke det mindste, også selvom en af mine veninder tidligere havde konkluderet, at hun syntes, de mandlige faktisk var mere forsigtige, hvorimod kvinderne godt kunne være lidt hårdhændede.
Mens vi sad og ventede på at blive kaldt ind, begyndte jeg i min frygt at blive lidt ondsindet...
"Du ved godt, hvad der sker, hvis du skulle blive lidt for "glad" derinde, ikke? "
Min ven kiggede nu en anelse nervøst på mig og rystede lidt på hovedet, og nu måtte jeg jo i min ondskab selvfølgelig dele en af de horrible historier, jeg engang var blevet fortalt af en fyr, der oplevede at være blevet lidt for "lysten" ved en underlivsundersøgelse.
"Så kommer den søde, rare sygeplejerske og tager stramt fat rundt om den med den ene hånd, og klask giver den et ordentligt smæk på toppen med flad hånd med den anden...
Behøver jeg at sige, at jeg ikke længere var den eneste af os, der var godt nervøs for undersøgelsen?
Min ven blev kaldt ind først, mens han var inde overvejede jeg utroligt mange gange at stikke af, det var en konstant lang overvejelse, lige ind til han vendte tilbage, og nu kom frygten over mig igen; åh Gud, nu var det jo min tur.
Op i stolen
I det jeg træder ind af døren, rammer panikken mig og min største frygt i denne stund bliver bekræftet, det er en mandlig gynækolog.
Til jer, der endnu ikke har haft glæden af denne oplevelse, kan jeg da "berolige" med, at på hospitalerne er der også en kvindelig sygeplejerske til stede, så lad det være jer en trøst.
Jeg blev bedt om at sætte mig ned, for at blive spurgt om et par basale ting omkring ens personlige oplysninger, p-piller og lignende.
Dernæst henviste lægen mig til noget, der mest af alt minder om et lille prøverum, hvor jeg skulle smide bukser og trusser.
Det er ikke sjovt, men man vender sig lidt mere til det, hvis det kan være til hjælp for nogen, den første gang er som regel den værste.
Da jeg kom ud fra det lille skifterum, følte jeg mig meget ubekvemt til mode og skulle nu op i "Stolen" for første gang. Imens jeg lå der med en fod i hver stigbøjle, var loftet den bedste ven i miles omkreds, for jeg kunne bare ikke kigge ned på lægen.
"Du tager p-piller, det var det, du sagde før ikke? Det kan jeg godt se her på din slimhinde, det er helt normalt. " Den sætning lyder egentligt harmløs, men når den kommer ud af munden på en mand, imens han nærstuderer dit indre underliv, så føles det utroligt akavet, mine tæer krummede sig helt sammen og jeg overvejede seriøst at springe ud af vinduet.
Jeg poder dig lige i halsen. Det lød straks mere uskyldigt, jeg anede dog ikke lige, hvad det gik ud på, men da han trak en vatpind frem og kørte den en tur rundt i ganen på mig, vidste jeg nu, hvad en podning var.
Imidlertid gik den grumme sandhed så op for mig, podning foregår ikke kun i halsen...
Det var bestemt ikke en rar eller behagelig følelse, men jeg forestillede mig den værst tænkelige smerte lige inden og så virkede podningen ikke helt så slem ved siden af.
Nu fik jeg endelig lov til at hoppe ned fra stolen og geniføre mig mine ben beklædninger, efter at have undværet dem i maksimalt fem minutter.
Sygeplejersken tog så et par et par blodprøver alt imens doktoren stillede et par spørgsmål omkring seksuelle orientering, partner antal etcetera og de spørgsmål fjernede også fokus fra nål og blod.
Bagefter
Jeg følte mig lidt krænket, for tanken om en fremmed mand, der rager rundt med i tang i ens underliv, er ikke særlig rar, men da jeg fandt ud af, at min ven var hoppet over hvor gæret var lavest og kun havde taget blodprøvedelen, blev jeg vidst nok lidt sur...
"Jamen som mand skal man jo podes i både endetarm og urinrøret."
"Hrmf kvinder bliver altså podet tre steder mere end lige i halsen, så jeg har absolut ingen medlidenhed eller sympati for dig!" Jeg skældte ham ud en del af dagen, men vidste jo at han selv skulle igennem det senere hen, jeg havde bare overstået min del.
Ugen efter kan man dog godt have en tendens til at tro, at man fejler alle tænkelige sygdomme, lige indtil man får svar på sine prøver, hjernen nyder vist at pine én.
Til jer der ikke har prøvet endnu, det er ikke så farligt, det skal bare overstås. Dem af jer der har overstået den første gang, I skal være velkomne til at dele gode og dårlige erfaringer, tænk blot på, at nogen af myterne og frygten vil blive oplyst og eventuelt fjernet fra andre unge kvinder.
"Du tager p-piller, det var det, du sagde før ikke? Det kan jeg godt se her på din slimhinde, det er helt normalt. " Den sætning lyder egentligt harmløs, men når den kommer ud af munden på en mand, imens han nærstuderer dit indre underliv, så føles det utroligt akavet, mine tæer krummede sig helt sammen og jeg overvejede seriøst at springe ud af vinduet.
Jeg poder dig lige i halsen. Det lød straks mere uskyldigt, jeg anede dog ikke lige, hvad det gik ud på, men da han trak en vatpind frem og kørte den en tur rundt i ganen på mig, vidste jeg nu, hvad en podning var.
Imidlertid gik den grumme sandhed så op for mig, podning foregår ikke kun i halsen...
Det var bestemt ikke en rar eller behagelig følelse, men jeg forestillede mig den værst tænkelige smerte lige inden og så virkede podningen ikke helt så slem ved siden af.
Nu fik jeg endelig lov til at hoppe ned fra stolen og geniføre mig mine ben beklædninger, efter at have undværet dem i maksimalt fem minutter.
Sygeplejersken tog så et par et par blodprøver alt imens doktoren stillede et par spørgsmål omkring seksuelle orientering, partner antal etcetera og de spørgsmål fjernede også fokus fra nål og blod.
Bagefter
Jeg følte mig lidt krænket, for tanken om en fremmed mand, der rager rundt med i tang i ens underliv, er ikke særlig rar, men da jeg fandt ud af, at min ven var hoppet over hvor gæret var lavest og kun havde taget blodprøvedelen, blev jeg vidst nok lidt sur...
"Jamen som mand skal man jo podes i både endetarm og urinrøret."
"Hrmf kvinder bliver altså podet tre steder mere end lige i halsen, så jeg har absolut ingen medlidenhed eller sympati for dig!" Jeg skældte ham ud en del af dagen, men vidste jo at han selv skulle igennem det senere hen, jeg havde bare overstået min del.
Ugen efter kan man dog godt have en tendens til at tro, at man fejler alle tænkelige sygdomme, lige indtil man får svar på sine prøver, hjernen nyder vist at pine én.
Til jer der ikke har prøvet endnu, det er ikke så farligt, det skal bare overstås. Dem af jer der har overstået den første gang, I skal være velkomne til at dele gode og dårlige erfaringer, tænk blot på, at nogen af myterne og frygten vil blive oplyst og eventuelt fjernet fra andre unge kvinder.
