Aniston

Guide til velplejede fødder

Vejen til babybløde fødder.

Guide til velplejede fødder
NU kommer sommeren!! Og sommer en sandaltid, men der er altså ikke noget værre end et par trætte og uplejede fødder i de fine klip-klappere, så ... Det er tid til at pleje fusserne!

Det tager nemlig ikke lang tid at få smukke fødder - og det er REN velvære.

Her er nogle tips.

Kærlighed til fødderne

Sørg for at dine fødder bliver tørret godt, når du har været i bad.

Husk også, at du skal tørre mellem tæerne, og tag så en creme på, når du er færdig.

Vælg gerne en, der er beregnet til fødder (Erbavivas kan eksempelvis anbefales), eller vælg en anden fed creme.

Klip klip
Hvis neglene er ved at gro ud af dine sko, så er det nu, du skal finde neglesaksen frem!

Klip altid neglene lige over, så du undgår en nedgroet tånegl.

Brug evt en neglefin til at justere, så neglene bliver fine at se på.

Væk med lakken
Måske har du på et tidspunkt malet dine tånegle i en fin rød farve, der siden så småt er blevet knap så fin.

Fjern det! En acteonefri neglelakfjerner er mildest mod neglene, men den er ikke altid lige så effektiv. Så vurder fra gang til gang. Nogle neglelakke er nemlig nemmere at få af end andre.

Er neglene grimme og gullige, så prøv med en neglebuffer og lidt ren citronsaft. Det kan hjælpe.

Bad fødderne
Fyld din opvaskebalje med dejligt varmt vand, fyld lidt fodbadesalt eller groft havsalt i og sænk dine fødder ned i herligheden. Lad dem blive, til du føler, det har haft en effekt.

Hård hud kan afhjælpes med lidt mælk i fodbadet.

Læg ny lak
Nu skulle din fødder gerne være klar til en ny omgang lækker neglelak.

Brug en base under lakken, ligesom du gør på fingerneglene, og afslut med en toplak, så din neglelak holder sig pæn længere.

Hvis du har blege fødder, så er det en god idé at holde sig til en lys neglelak. Og når tæerne så har fået lidt kulør, så kan du finde de mere vilde farver frem.

Foto: iStockphoto
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce