Guide til eBay
Find din indre shopaholic frem, og gå i krig!
Denne skønne kæde er mit seneste eBay-fund. Og den kostede mig kun ca. 30 kr. inkl. forsendelse!
Jeg har shoppet en del på eBay over årene. Og med meget blandet held. Der er blevet shoppet nogle virkeligt gode ting til billige penge, ting, som ikke kan opdrives i Danmark, og irriterende kopivarer, der ellers blev lovet at være den ægte vare.
Men hvis du er novice og endnu ikke har gjort dit første eBay-fund, så kig med her. Men lad mig sige med det samme: Man blive bidt af det. Så watch out, og sørg for at holde din indre shopaholic i ave, hvis din pengepung ikke kan følge med!
.com, .dk, . co.uk etc.
Hvert land har (næsten) sin eBay-side.
Jeg har aldrig shoppet andre steder end på eBay.co.uk, som er det engelske site, hvor du dog også finder annoncer fra USA, Kina og mange andre steder i verden.
Det gode ved den engelske side er dog, at mange af tingene sendes fra Europa, og at der dermed ikke bliver lagt told på de varer, man køber.
PayPal
Inden du går i krig med eBay, skal du også have dig en PayPal-konto.
Det er nemlig gennem PayPal, man betaler for sine varer. Det er sikkert og virkeligt nemt. Nogle gange for nemt ... Hmm ...
Men start på eBay, og følg de instrukser, du får.
Shop, shop
Når du har oprettet en bruger og en PayPal-konto, er du klar til at begynde dit shoppingeventyr.
Søg på enten de kategorier, du leder efter. Og husk, at de samme ting kan hedde mange forskellige ting.
Leder du for eksempel efter Marc by Marc Jacobs-lækkerier, så kan de også være listet under Marc Jacobs. Lige så vel som en tote (et stofnet) kan være listet som "bag". Men prøv dig frem. Siden indeholder virkeligt mange varer!
Husk også, at du kan søge mere specifikt på varer inden for forskellige kategorier ved at søge "advanced".
Told eller ikke told
Hvis du vil være sikker på, at der ikke kommer told oven i din pris, så start altid med at kigge efter, hvor varen befinder sig.
Står der China, Australia eller et andet land uden for EU, så kan du risikere, at der pålægges told oveni din pris for varen og forsendelse.
Jeg handler altid kun med folk fra UK eller eksempelvis Spanien - med mindre varen er meget billig. For koster varen under ca. 80 kr. inkl. forsendelse, pålægges der ikke told.
Er land ikke angivet i annoncen, kan du gå ud fra, at varen sendes fra UK.
Køb nu eller vent ...
Der er flere typer annoncer på eBay.
Der er auktioner, hvor du byder på varen ud fra en given mindstepris. Ved disse er det om at have is i maven. Og byd evt. et helt skævt beløb (f.eks. 28,03 pund), fordi du så nemt kommer til at overbyde vedkommende, der byder 28 pund ligeud!
Der er også "køb nu"-annoncer, hvor du ganske enkelt trykker "Buy It Now?", og så har du sådan set købt din vare.
Du får emails fra eBay ved begge typer annoncer, og de fortæller dig også, hvis du bliver budt over på en auktion. Og så er det jo med at gøre op med sig selv, om man vil byde igen.
Men vær obs på, at der kan ske rigtig meget lige inden, en auktion lukkes. Den kan blive budt mange mange penge op på ganske få sekunder, hvis varen er attraktiv.
Porto
Nogle annoncer inkluderer porto i prisen. Andre annoncer lægger portoen oven i. Så er der annoncer, hvor sælger mener, det koster 200 kr. at sende en ørering fra UK til DK. Og så er der dem, der ikke gider at sende til Danmark.
Alt dette kan du se, hvis du kigger i annoncen.
Hvis prisen for porto til Danmark eller andre lande i Europa ikke er angivet, så kan det være, fordi sælger ikke sender til DK. Men man kan altid spørge venligt, om de mon vil gøre dette alligevel. Nogle gange har sælger nemlig bare været doven og har kun angivet prisen for forsendelse til UK.
Tjek din sælger
Inden du køber hos en sælger, er det altid en god idé at tjekke de karakterer, som vedkommende har fået af tidligere købere.
Mange har rigtigt mange karakterer og rigtigt mange gode. Andre har mange og knap så mange gode, og så er der dem, der næsten ingen har.
Det er altid en god idé at gå efter den første type. Men kan du absolut ikke undvære det, som sælger vil sælge, så må du vurdere, om du vil lade det komme an på en prøve.
Herudover er der mange erhvervssælgere, som jo sælger mange varer hver dag, og private sælgere med vintage-fund etc. Og de sidste vil sandsynligvis ikke have så mange vurderinger. Men tjek det altid for en sikkerheds skyld.
Husk desuden
Dit bud er bindende! Så lad være med at byde løs for så at springe fra igen!
Køb kun hos folk, der vil handle via PayPal. Alt andet er for usikkert!
Brug din sunde fornuft! Hvis du kan få en sprit ny Bottega Veneta taske for 25 pund, så er det nok ikke den ægte vare - eller også har du virkeligt skudt papegøjen. Men det gør man sjældent på eBay. For udbuddet er godt nok stort, men efterspørgslen er endnu større! Og det vrimler med kopivarer på eBay.
God fornøjelse :)