Aniston

Guide: Sådan får du lange, fyldige øjenvipper

Dette indhold er sponsoreret

Efter mange års brug af mascara, makeup-fjerner og falske øjenvipper, kan dine øjenvipper være medtagede. Måske oplever du, at de let falder af, er alt for korte eller at de ligefrem spalter ude i enderne. Det kan du heldigvis gøre noget ved, hvis du sørger for at pleje og passe på dine øjenvipper. Det får du gode råd til i denne guide, så du endelig kan få de lange, fyldige øjenvipper, du drømmer om.

Øjenvippeserum

Vil du stimulere øjenvippernes vækst og samtidigt pleje dem, så de bliver længere, fyldigere og mere skinnende, kan det være en god idé at bruge øjenvippeserum. Læs alt om vippeserum her, så du kan finde det helt rette serum for dig. Der findes efterhånden et stort udvalg af forskellige serum, og øjenvippeserum er blevet en fast del af manges beauty-rutine. Dette er ikke uden grund, for der er mange, som oplever gode effekter. Øjenvippeserum indeholder ingredienser, som er vækstfremmende og plejende, så du endelig kan få det flotte naturlige øjenvippelook. Giver du serummet et forsøg, så husk at være tålmodig, for der kan gå mellem 1 - 4 måneder, før du ser et resultat. Øjenvippeserum er meget nemt at bruge, for du lægger blot serummet på den øverste vippekant på samme måde, som du bruger en flydende eyeliner. Dette skal gøres en til to gange om dagen, og det er vigtigt, at du er konsekvent med det.

Kosttilskud

En anden måde, du kan styrke dine øjenvipper på, så de bliver kraftigere og fyldigere, er  ved at pleje dem indefra. Det kan du gøre ved hjælp af det rette kosttilskud, der er sammensat af ingredienser, som gavner hårets vækstbetingelser, elasticitet og tykkelse. Selvom den slags kosttilskud tit bliver omtalt, fordi de kan have gavnlige effekter på det hår, du har på hovedet, kan de også have samme gavnlige effekter på dine øjenvipper. Mens kosttilskud gavner alt det hår, du har på kroppen, har øjenvippeserum en mere lokal effekt, fordi du påfører den direkte på hårsækkene rundt om øjet. 

Pas på dine øjenvipper

Ligegyldigt, om du vælger at styrke dine øjenvipper ved hjælp af serum, kosttilskud eller begge dele, er det vigtigt, at du fremadrettet passer på dine øjenvipper, så de kan forblive lange og fyldige. Gør du ikke det, kan du ende med igen at have korte, spaltede og sparsomme øjenvipper. Sørg først og fremmest for altid at fjerne din mascara, inden du går i seng om aftenen, for hvis du sover med mascara på, risikerer du, at dine øjenvipper knækker. En anden fejl, som mange begår, er, at de er for hårdhændet, når de fjerner makeup rundt om øjnene. Gnubber du en vatrondel med makeupfjerner på, risikerer du at hive øjenvipperne ud imens. Læg i stedet vatrondellen på øjet og hold den der i 15 sekunder, for så giver du makeupfjerneren tid til at blødgøre mascaraen. Gentag en eller flere gange, hvis der er behov for det. Det er både langt lettere at få al mascaraen af og langt mere skånsomt for øjet end at gnubbe mascaraen væk. 

Øjenvippebukker

En nem måde at få øjenvipperne til at se længere og fyldigere ud på er ved at bruge en øjenvippebukker. En øjenvippebukker er noget, som mange benytter sig af, men langt fra alle ved, at bruger man øjenvippebukkeren forkert, kan den knække øjenvipperne. I stedet for at få længere, smukkere øjenvipper, får man derfor korte og mindre fyldige vipper. Når du bukker vipperne, er det først og fremmest vigtigt, at du ikke trykker for hårdt. Derudover er det vigtigt, at du ikke bukker vipperne med mascara på. Mascara får vipperne til at blive stive, og derfor knækker de lettere. Varm eventuelt øjenvippebukkeren op med en hårtørrer, inden du går i gang. Så virker den bedre.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce